• Krimifan
  • Anmeldelse
  • ”Hvor intet kan røre dig” af Simone van der Vlugt – Anmeldt af Jan Findal

”Hvor intet kan røre dig” af Simone van der Vlugt – Anmeldt af Jan Findal

ItemImage7I6VM2IA

Forlaget “Punktums” beskrivelse:

Hendes instinkt siger, at hun skal søge tilflugt i sit eget hjem … men det er det sidste sted, hun kan vide sig sikker.  

Lisa, mor til femårige Anouk, befinder sig i den værst tænkelige situation: Hun bliver taget som gidsel i sit idylliske, afsidesliggende hjem af den kvindefjendske morder Mick Kreuger, som er flygtet fra en psykiatrisk afdeling.

Da Senta van Dijk kører op til Lisas hus for at spørge om vej, ser hun situationen gennem vinduet og får øjenkontakt med en forslået og tydeligt skrækslagen Lisa. Dette splitsekund giver Lisa håb, og hun bliver overbevist om, at hjælpen er på vej. Men Lisa ved ikke, at Senta kører galt og vågner op på hospitalet uden nogen hukommelse om hændelsen.

Mens Senta kæmper for at huske, hvad der lå forud for ulykken, må Lisa gøre alt hvad hun kan for at beskytte sig selv og sin datter mod den voldelige psykopat …

Anmeldelse:

Det er første gang, jeg har læst en thriller, som er skrevet af en hollandsk forfatter. Jeg skal sandelige love for, at Simone van der Vlugt kan sit kram. Bogen er en ”knaldhamrende” spændende pageturner. Den er kun på 245 side, så den er hurtigt læst.

Personbeskrivelserne i bogen er særdeles glimrende. Man kan i den grad sætte sig ind i de følelser den tilfangetagne Lisa må gennemleve, mens hun er fanget i sit eget hjem af den psykopatiske morder Mick Kreuger. Ikke blot skal hun tage vare på sig selv, men i høj grad også på sin 5-årige datter, Anouk. Hun må hele følelsesregisteret igennem.

På samme måde kan man også sætte sig ind i kvinden Sentas følelser i forbindelse med den færdselsulykke, der er nær ved at koste hende livet i en af de mange hollandske kanaler. Som læser håber man hele tiden, hun skal få sin mistede hukommelse tilbage, så hun kan redde den indespærrede Lisa.

Bogens 3. hovedperson, morderen Mick Kreuger skildres ligeledes fantastisk godt. Man er ikke i tvivl om, at man her har at gøre med en fuldstændig utilregnelig person. Simone van der Vlugt forfalder ikke til kun at skildre ”monstersiden” af ham, men skildrer også andre sider af ham. Det ene øjeblik forsøger han at være venlig, og set fra sit eget synspunkt også at være kærlig. Det næste øjeblik er han fuldstændig utilregnelig.

Thrilllerelementet fylder så absolut mest i bogen, men også temaer om ægteskab, jalousi og utroskab indgår.

Der er ingen indviklede handlingselementer, som forvirrer læseren. Handlingen er ”lige ud ad landevejen”.

Selv om vægten ikke er lagt på miljøskildringer, fornemmer man alligevel fint, hvordan der er, der hvor handlingen udspiller sig.

Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?