”Adams forbandelse” af Robert Zola Christensen

Gyldendal 2015 – 340 sider

Forlagets beskrivelse
En flok spejdere finder en mand brutalt myrdet i en skov på Vestsjælland. Offeret er genforskeren Gunnar Kollte-Hansen og sporene peger i flere retninger: Ind i en veterangruppe, der har en lidt rigelig veludviklet interesse for 2. verdenskrig, og ind i et betændt forskningsmiljø, hvor der er ved at opstå store økonomiske muligheder i udviklingen af genteknologi.
Efterforskningen fører den tidligere PET-agent Bent Kastrup til det øde og vindblæste Færøerne, hvor der muligvis foregår ting, der ikke tåler dagens lys.
Men Bent Kastrups kamp drejer sig ikke kun om at finde gerningsmanden til mordet på Gunnar Kollte-Hansen og dermed få sat en stopper for den kædereaktion af vold, drab og forsvindinger, der er fulgt i kølvandet på mordet. Det er også en kamp på hjemmefronten og en kamp mod egennyttige kollegaer med selvstændige agendaer, der risikerer at ødelægge efterforskningen.
ADAMS FORBANDELSE er Robert Zola Christensens anden spændingsroman i serien om efterforskeren Bent Kastrup. IS I BLODET, seriens første bog, udkom i 2013.

Anmeldelse
Jeg har ikke læst seriens første bog ”Is i blodet”, men selv om jeg ikke havde alle detaljer om hovedpersonen, efterforskeren Bent Kastrup, var det ikke noget som forstyrrede læsningen.
Handlingen foregår i flere forskellige miljøer. Først og fremmest i politimiljøet. Ikke alle relationer mellem de forskellige efterforskere er, som de burde være. Det går selvfølgelig også ud over kvaliteten af den efterforskning, der foregår af mordet på Gunnar Kollte-Hansen.
Genforskningsmiljøet spiller også en rolle, og uden at det på nogen måde overdrives, får man indblik i genforskningsproblematikken, som ud over selve forskningen også har et økonomisk aspekt.
En stor del af handlingen foregår også på Færøerne, idet efterforskerne finder spor, der peger hertil.
Ud over beskrivelserne af de miljøer, som indgår i efterforskningen, præsenteres man også i et vist omfang for Bent Kastrups ”hjemmemiljø”, hvor der er knas i parforholdet.
Personerne er troværdige. Det føles realistisk, når fx efterforskerne ikke er ”helte” og kan være både uenige og ligefrem modarbejde hinanden. Også det at politifolkene har deres problemer at kæmpe med skaber troværdighed.
De færøske politifolk, der involveres skildres nok en smule uduelige.
Nogle af de karakterer, der i øvrigt beskrives, viser hvordan nogle mennesker bærer på dybe hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys.
Krimiintrigen er god. Som læser gætter man jo på, hvordan det hele hænger sammen. Personligt gættede jeg mig frem til i hvert fald noget af sandheden, men regnede langt fra alt ud.
Bogens sidste sider giver anledning til overvejelser både hvad angår retfærdighed, etik og moral.

fire krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?