”Bornholmerdybet” er den 2. bog i serien om præstevikaren Agnethe Bohn og hendes fætter, politimanden Lars Bohn Hansen.
”Bornholmerdybet” handler om opklaringen af drabet på en ung kvindelig havbiolog, som Agnethe finder liggende død for foden af en trappe ombord på færgen Ystad/Rønne.
Ved første øjekast ligner det en ulykke. Men der er noget, der ikke stemmer. Den døde kvinde har arbejdet som havbiolog på et omstridt tunnelprojekt mellem Bornholm og Sverige, og snart opdager Agnethe Bohn og hendes fætter, politimanden Lars Bohn Hansen, at kvinden har fundet noget, ingen skulle kende til. Noget, som nogen vil gøre alt for at skjule.
Et intenst efterforskningsarbejde, hvor Lars Bohn Hansen spiller en stor rolle, går i gang. Gennem beskrivelsen af efterforskningen ”drysser” Pernille Boelskov små ”bornholmer-hints” ud i form af små kommentarer fx til sproget, indfødte bornholmere i forhold til dem ovrefra, lidt bornholmerkultur, beskrivelser af byer, havne, land og hav osv. Det gør, at man som læser virkelig føler, at man er på Bornholm.
Beskrivelsen af efterforskningsarbejdet virker for det meste troværdigt, men jeg har aldrig hørt om begrebet ”den nationale drabsafdeling”.
At Agnethe bliver involveret i fætter Lars’ opklaring af drabet på havbiologen, er selvfølgelig heller ikke ”helt efter bogen”, men det er ligesom tvunget af begivenhederne, så det må accepteres. I og med denne involvering får Pernille Boelskov lagt yderligere en dimension ind i bogen, som medfører snak og tanker om kristendom, tro og tvivl. Et emne som i øvrigt spiller en temmelig stor og interessant rolle i bogen. Man kommer bl.a. ind på, hvad de stærkt indremissionske præster og menighedsrådsmedlemmer mener sand kristendom er. Over for dem står Agnethe og hendes støtter, som har en helt anderledes livsbekræftende kristendomsopfattelse.
Samtidig med opklaringsarbejdet og eksistentielle diskussioner må politimanden Lars til sin store fortvivlelse se sin elskede kone, Monika blive indlagt på sygehuset med en alvorlig bakterieinfektion. Det er selvfølgelig noget, der påvirker Lars i hans efterforskning.
Beskrivelsen af hvor svært Lars har det sit arbejde, samtidig med at han har en meget syg kone er fint beskrevet. Han har det ikke nemt, knudemanden Lars.
Også Agnethe er virkelig godt karakteriseret.
I det hele taget er personbeskrivelserne gode.
Når nu handlingen tager sit udgangspunkt i at en havbiolog bliver dræbt, er det selvfølgelig også klart, at emnet fisk og havforurening spiller en rolle i bogen.
Man skal ikke forvente en bog fyldt spektakulære dramatiske scener. Den har sin egen stille spænding.
Jeg synes, Pernille Boelskov har skrevet en virkelig god bog med Bornholm som udgangspunkt og medspiller, og så er der en del – især eksistentielt – man skal forholde sig til.
”Bornholmerdybet” kan bestemt anbefales, og den er en værdig efterfølger til ”Granitgraven”. Jeg ser også frem til at læse den 3. bog i serien. Jeg er nemlig helt sikker på, at der kommer en sådan. Det lægger bogens slutning op til.
Forlaget 4. til venstre – Pernille Boelskov 2017 – 367 sider
