Bogen er anmeldt af Jan Findal, Anna-Luisa Alonso, Anne Marie Jensen og Per Drustrup Larsen.
Forlagets beskrivelse
På en regnfuld søndag i februar henrettes to mænd med maskinpistol i en bil på Slotsholmen i København. Drabsvåbnets fortid leder efterforskningen mod rockermiljøet, og politiassistent Lars Winkler får pludselig rigeligt at se til.
Journalisten Louise er rejst til Vietnam for at opspore sin biologiske mor. Her hører hun om et dansk firma med patent på en ny – og ikke helt uskadelig – rissort. Da Louises meddeler bliver skudt, flygter hun hjem til Danmark og sin lejlighed, hvor der har været indbrud. Nogen, ud over politiet, leder efter hende.
Opklaringen af Slotsholmens dobbeltdrab står i stampe, og politiet retter opmærksomheden mod ofrenes fortid. Et uopklaret drab på en ung kvinde fra 1980’erne kaster endnu et røgslør over den makabre sag, og Lars må bruge al sin snilde i forsøget på at nå til bunds i en sump af pengebegær og organiseret kriminalitet, der har tråde ind i politiske kredse og involverer samfundets øverste lag. Bogen er 5. selvstændige bind i serien om politiassistent Lars Winkler
Jans anmeldelse
Jakob Melander har skrevet en meget spændende og tankevækkende krimi. Det er også en krimi med kærlighed og tristesse. Selv om Jakob Melander i sit efterord skriver, at det København, han beskriver i bogen, ikke er identisk med virkelighedens København, så synes jeg alligevel, at bogen i den grad oser af København.
En anden hovedstad, der også indgår i handlingen, er Ho Chi Minh City i Vietnam. Også denne by beskrives fantastisk, så man virkelig fornemmer, hvordan den ser ud, og hvordan det er at færdes her. I den forbindelse kan jeg godt lide, at man bliver opdateret lidt på Vietnams nyere historie.
Der er mange fine miljøskildringer i bogen. I København kommer man rundt i mange forskelligartede miljøer. Det er fx det bedre borgerskab, rockermiljøet, narko- og prostitutionsmiljøet og underklasse-København.
Der er også en fin og realistisk beskrivelse af politimiljøet, hvilket jeg bestemt sætter stor pris på.
Også de personer, der færdes i de forskellige miljøer, er virkelig godt beskrevet. Man kommer utrolig godt ind i hovederne på dem. Det gælder alle personer – både hoved- og bipersoner.
Man møder mange forskellige mennesketyper – både de sympatiske og de stik modsatte.
Man konstaterer igen, at der findes brådne kar i alle samfundslag.
Lars Winkler, politiefterforskeren der leder efterforskningen af dobbeltdrabet fra nutiden og også et drab begået i firserne, lærer man at kende godt. Det samme gælder hans kollega Sanne. Begge er dedikerede politifolk, men privatlivet har de hver især problemer med.
En anden interessant person er journalisten Louise, der er et halvt dansk-halvt vietnamesisk adoptivbarn i Danmark. Vi møder hende første gang, da hun rejser til Vietnam for at lede efter sin biologiske mor. Det foregår unægtelig på en anden måde end den, vi kender fra DR1’s populære serie ”Sporløs”. Mens hun forsøger at finde spor efter sin mor, erhverver hun sig en viden om nogle forsøg, som smarte forretningsfolk gør for at skabe en ny rissort, og som indebærer livsfarlige forsøg med sprøjtemidler.
Hjemme i Danmark igen følger hun op på den erhvervede viden, hvilket bestemt ikke er ufarligt. Tilligemed involveres hun også i den gamle drabssag fra 80’erne.
Størstedelen af handlingen ses fra Lars Winklers synsvinkel, men en stor del ses også fra Louises. Det gør sig rigtig godt.
Jeg konkluderer, at ”De døde og de ufødte” er en fantastisk krimi med en god krimiintrige. Jeg vil glæde mig til at læse efterfølgeren, som jeg er helt sikker på vil udkomme.
People’sPress 2018 – 411 sider
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
Anna-Luisas anmeldelse
De døde og de ufødte er femte bind i serien om Lars Winkler, som jeg virkelig har holdt meget af. Jeg startede derfor på bogen med kæmpe forventninger- forventninger, som, jeg desværre må sige, ikke blev indfriet til fulde.
Jeg er vild med historien og jeg elsker Melanders facon – jeg kan li’ persongalleriet og den sekundære historie om Lars og hans liv – men jeg synes vi kommer lidt langsomt i gang i dette femte bind.
Når det så er sagt vil jeg fortsætte min ros – Melander formår at beskrive Ho Chi Minh så man føler man er der selv – man synes næsten at man på et tidspunkt befinder sig midt i trafikken af myldrende cyklister, larmende scootere og langsomtkørende biler i Ho Chi Minhs gader, og det giver noget helt særligt til en bog. Jeg læser den ikke bare – jeg er der selv.
Lars befinder sig midt i en livskrise da hans ekskone ringer og fortæller Sanne at hun er gravid og at Lars er faren til barnet. Lars’ datter Maria flyver hjem fra USA, efter hendes mor har overbragt hende den meget lidt glædelige nyhed og under sit ophold i Danmark kommer Maria i den grad til at befinde sig i orkanens øje, i sit forsøg på at gøre en forskel.
De døde og de ufødte er en dybdeborende krimi der kradser i den pæne overflade, og viser at alt ikke altid er som det ser ud.
Jakob Melander får endnu engang min anbefaling, for trods tidligere omtalte “sløve” start skal jeg da lige love for at den slutspurt der sættes ind gør det umuligt at lægge bogen fra sig.
@annaluisasverden
Anne Maries anmeldelse: Jakob Melander har – for mig – sat sig fast på min indre “han er altid god” krimi-forfatter-hylde. Melander har nemlig endnu en gang skrevet en god krimi med gode personbeskrivelser og en så fin, detaljeret beskrivelse af de forskellige miljøer vores hovedpersoner bevæger sig rundt i, at man føler sig tryg og helt på linie med hvordan er “må” være de pågældende steder.
Vi har mange gode krimiforfattere herhjemme lige nu og mange af dem er kvinder. Heldigvis har vi også en mandlige forfattere, som virkelig skiller sig ud og her er Jakob Melander én af dem. Jeg sætter stor pris på hans sprog, personskildringer og hans brug af musik. Det er forfriskende med nytænkning, og det behøver ikke altid at være i plot-tænkningen, men bare det at hovedpersonerne har en anderledes hobby end én selv, det giver bogen substans og gør den interessant.
Handlingen vil jeg ikke gå ind i, da mine krimifan-kolleger gør det så fint ovenover dette skriv, men jeg vil gerne fortælle hvorfor jeg kan lide “De døde og de ufødte” og det er fordi jeg føler personerne. Jeg er en del af deres liv når jeg læser, og det er dét der for mig gør en god forfatter. Lars Winkler har virkelig sit at kæmpe med. En gravid ex-kone, hvor Lars er faderen, en stor og fornuftig datter som agerer forældre for sine forældre og den nye kæreste, Sanne som føler stor vrede og svigt. Hvad gør en klog mand? Ja der er nok at tage fat på og udover de personlige problemer, er der mord der skal opklares.
Melander er en god og solid stjerne på krimihimlen, og jeg ser meget frem til at læse mere om Lars Winkler & co.
Per Drustrup Larsens anmeldelse:
Nu flere måneder efter bogen udkom, er jeg endelig kommet til læsningen af denne seneste krimi af Jakob Melander. Ganske uretfærdigt og ufornuftigt var den til fordel for andre bøger flere gange røget nedad i bunkerne af bøger, der skulle læses.
Hvorfor “endelig” og hvorfor “uretfærdigt og ufornuftigt”? På baggrund af mine erfaringer med seriens første bøger, hvor jeg som lektør havde anmeldt flere af dem for Dansk BiblioteksCenter, havde jeg store forventninger om en god oplevelse, og i sammenligning med andre af mine læste bøger, var jeg sikker på, at denne nye Melander-krimi bestemt ikke var ringere end nogle af dem. Det er dejligt at have noget godt til gode. Det har jeg så mht. denne bog ikke længere, men det har dem af jer, som ikke har læst den eller måske endda hele serien om Lars Winkler.
“Der findes kun to slags gode mennesker: de døde og de ufødte.” Sådan siger Sanne, der er en af efterforskeren Lars Winklers kollegaer. Og ud over at lægge ord til bogen titel, så dækker det faktisk også ganske godt en ret stor del af bogens personer. Jeg vil ikke referere mere af handlingen, end bogens bagside afslører. Det må være nok denne gang, så kun denne anbefaling
I denne nye er der som tidligere rigtigt godt styr på plottets udvikling, sproget er godt, og stilen holder hele vejen. De godt beskrevne og interessante personer, som færdes i lige så godt beskrevne lokalmiljøer i København og Ho Chi Minh City, virker overbevisende. De mange handlingsspor og dele af plottet ender med at hænge godt sammen. Det er godt gået, at få Vietnamkrigen, internationale koncerner, magtfulde danske folk, brutal nedskydning i København, mord i Vietnam og et mord 30 år tidligere i det danske prostitutionsmiljø til at hænge sammen, men det overbeviser Melander mig som læser om. Endelig så er bøgerne fyldte med referencer til god musik og især til nogle af rockmusikkens store navne, og det passer fint ind i stilen.
Også på den måde minder Melander mig om Ian Rankin, mens der mht. lokation og spændingsniveau også kan trækkes linjer til Jesper Stein – og begge dele er ros til alle tre forfattere! Med denne bog styrker Jakob Melander efter min mening sin position som en af de 3 bedste mandlige spændingsbogs- og krimiforfattere i Danmark. (Ud over Stein vil jeg kort nævne Jens Henrik Jensen og Jussi Adler-Olsen (når han er bedst)).
Serien kan med stor fordel læses i rækkefølge – og før dette 5. bind skal du læse disse:
1: Øjesten / 2: Serafine / 3: De berusedes vej / 4: Det bedste til mig og mine venner.
Jeg giver gladeligt bogen 9 point på min blogs krimiskydeskive og 5 krimihjerter her.
Per Drustrup Larsen – Drustrups Bogblog
Jakob Melander
De døde og de ufødte
People’s Press, 2018
