På et idyllisk luksushotel på øen Réunion nyder Martial og Liane Bellion en skøn ferie med deres seksårige datter Josapha. Blå himmel, turkist vand, palmetræer og en let brise.

Men så forsvinder Liane. Hun går op på hotelværelset for at skifte tøj, men kommer aldrig ned igen. Da man ser efter på værelset, er der blodplettet på sengen, og en ansat på hotellet hævder, at han har set Martial på gangen på forsvindingstidspunktet.

Alle spor peger i retning af Martial. Men inden kaptajn Purvi når at udspørge ham, flygter han med datteren, og en omfattende menneskejagt på hele øen går i gang. Men hvis Martial virkelig har slået sin kone ihjel, hvorfor tilkaldte han så selv politiet? Og hvis han ikke har, hvorfor er han så på flugt?

(Sådan beskrives bogen på bagsiden)

Min anmeldelse:
Bagsideteksten er en ret præcis beskrivelse af bogen første afsnit, og det var nok til at pirre min læselyst og nysgerrighed. At jeg også tidligere havde nydt Michel Bussi skriveevner og måde at fortælle en spændende og overraskende historie på medvirkede også til, at jeg med fornøjelse har kastet mig over denne bog.

Den bog, jeg tidligere har læst og anmeldt, er “Sorte åkander” HER – en bog, som der også er en lille “hilsen” til i denne nyeste bog.

Som i “Sorte åkander” er det umuligt at forudsige handlingen og de komplicerede bevæggrunde, folk har til at reagere, som de gør. Det hele er vildt overraskende og alligevel helt logisk, når præmisserne efterhånden lægges frem. Det giver en god læseoplevelse af en krimi, at ikke alt er, som det ser ud til i første omgang, og når alt alligevel hænger sammen på bedste vis. På den måde er Michel Bussi en mester til at styre spændingskurven og plottets retning med sikker og overraskende hånd.

Det er en bog, som jeg læste hurtigt, fordi den er så spændende og så godt skrevet, så giv dig kun i kast med bogen, hvis du har tid til at læse den færdigt hurtigt, men snyd ikke dig selv for den gode historie.

Og så vil jeg bestemt ikke fortælle mere om handlingen, Det vil være ødelæggende for oplevelsen at vide mere om handlingen, end det bagsideteksten beskriver.

Jeg giver gerne bogen 9 skydeskivepoint på min egen blogs krimi- og spændingsskydeskive – og 5 krimihjerter her: Fem krimihjerter

Michel Bussi
Det glemte barn
People’s Press, 2018

366 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Har du læst den? Hvad synes du?