Bogen er anmeldt af både Anna-Luisa Tanggaard Alonso, Per Drustrup Larsen og Jan Findal
Retsmediciner dr. Maura Isles er vant til at stå ansigt til ansigt med døden i sit daglige arbejde, men aldrig før har et dødsfald rystet hende så meget. Den kvinde, der findes skudt inærheden af Mauras hjem, ligner hende på en prik, helt ned til de mindste detaljer.
Den allerede bizarre drabsefterforskning bliver nu en rejse ind i en fortid fuld af mørke hemmeligheder og fordrejede sandheder, og Maura føres på sporet af den mor, hun aldrig har kendt – en iskold og beregnende kvinde, der gav hende livet … men måske også har tænkt sig at tage det fra hende igen.
Tess Gerritsen gør det igen. Med dobbeltgængeren formår hun at fængsle sin læser fra start til slut med denne nervepirrende fortælling, hvor vi kommer helt tæt på den ellers distancerede dr. Maura Isles, som pludseligt står ansigt til ansigt med en fortid hun ikke vidste hun havde.
Maura kan ikke slippe sagen og følger trådene helt tilbage til tiden før hendes egen fødsel – og det viser sig at hendes fortid er lidt af en Pandoras æske, som indeholder langt flere overraskelser end man nogensinde kunne have troet.
Den højgravide Rizzoli er efterforsker i sagen om drabet på den ukendte kvinde, som findes myrdet i dr. Isles gade, og hun får i den grad noget at spekulere over, da det viser sig at drabet måske ikke er helt tilfældigt, og muligvis trækker tråde langt tilbage i tiden og helt ind i andre delstater.
Dobbeltgægeren er en fremragende krimi som har det hele.
Jeg får gåsehud og kan mærke nakkehårene rejser sig, når jeg læser en bog, der er så gennemført ond ogvelfortalt som denne.
Per Drustrup Larsens anmeldelse:
Tess Gerritsen var på Krimimessen 2017, og det var en stor oplevelse at møde hende som den helt ligetil og åbne person, hun er. I kan få et lille indtryk af hende ved at se en film fra Krimimessen HER.
Da jeg anmeldte Synderen på min blog HER skrev jeg sådan:
Forfatterens baggrund som læge sætter sit præg på bogen med de detaljerede beskrivelser af obduktioner samt anatomiske forhold, og beskrivelsen af seriens retsmediciner, Maura Isles – af kollegaer også kaldet “Dødens Dronning” – passer rigtigt godt på fotografiet af forfatteren.
Dobbeltgængeren er 4. del i serien om Rizzoli og Isles, og har du ikke læst nogle af dem, så læs dem i rækkefølge: 1: Kirurgen, 2: Lærlingen, 3: Synderen. Herudover er bind 11 i serien – Dø igen – også udgivet på dansk, mens bind 5-10 ikke er oversat (endnu).
Ud over at udvide indtrykkene af seriens to hovedpersoner, kriminalassistent Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles, og deres baggrunde rummer bogen et anderledes og interessant plot med den myrdede kvinde, der – uden jeg vil afsløre hvorfor – ligner Isles.
Det bliver en grum sag, der fører de to tilbage til mørke områder i deres fortid, og bliver til en dramatisk oplevelse, hvor Gerritsen fint holder fokus og bygger spændingen op gennem bogen.
Jeg vil ikke fortælle mere om historien, men kun nævne at Tess Gerritsen for mig er et vellykket mix mellem Patricia Cornwell og Karin Slaughter og alligevel helt sin egen – og det er slet ikke dårligt.
I min anmeldelse af Synderen skrev jeg også dette: I serien mangler jeg kun at læse ‘Lærlingen, men jeg tror, jeg holder pause og ser, hvordan den næste i serien er. Den må gerne være strammere komponeret end ‘Synderen’ mht. spænding.
Det er Dobbeltgængeren, så jeg giver den med glæde flere point og krimihjerter! Dette er blevet til 8 skydeskivepoint på min egen blog – Drustrups Bogblog og 4 krimihjerter her.
Tess Gerritsen
Dobbeltgængeren
Jentas, 2017
373 sider
JAN FINDALS ANMELDELSE
Tess Gerritsen har gjort det igen – skrevet en meget spændende, barsk men også tankevækkende krimi.
Forfatterens sædvanlige hovedkarakterer gennem nu 4 krimier, retsmediciner Maura Isles og efterforsker Jane Rizzoli er igen hovedpersoner – primært er det Maura, for denne bog handler om efterforskningen af drabet på en kvinde, som ligner Maura Isles til forveksling.
Maura har intet kendskab til sin biologiske mor. Hun er adoptivbarn, så temaet arv og miljø spiller derfor ikke overraskende en stor og interessant rolle i bogen.
Sagen om Mauras dobbeltgænger viser sig at føre tilbage til nogle helt specielle drab, som foregik for 40 år siden, og som er fortsat frem til nutiden.
De tildragelser, som nogle af personerne kommer ud for, er meget brutale og spændende. Et af bogens sidste kapitler er i den grad nervepirrende.
Man får et virkelig godt indblik i bogens karakterer, og selv om graviditet spiller en væsentlig rolle, synes jeg ikke, der ”tværes unødigt rundt i tykke maver”.
Tess Gerritsen kan sit kram som krimiforfatter, for selv om der kommer fint styr på opklaringsarbejdet mod bogens slutning, sættes ”turboen til igen”, og så sluttes der af med en gedigen overraskelse.
Som de, der læser Tess Gerritsen, ved, er hun lægeuddannet. Det ses tydeligt i både denne og i hendes andre bøger. Det lægefaglige er godt, grundigt og interessant beskrevet.
Hvis man ikke er til udførligt beskrevne drabsofre og obduktioner, er der sider man skal bør læse ”med lukkede øjne” – hvordan man så end bærer sig ad med det.
Gad vide, hvilke nye grusomheder Tess Gerritsen kreerer næste gang, hendes næste bog udkommer?
Jentas 2016 – 400 sider
