“Du skylder et liv” af Steen Lassen

Forlagets beskrivelse:

Et lig bliver fundet på den idylliske strand ved Fjellerup på Djursland. Det er mord … og et yderst voldsomt et af slagsen.

Kriminalinspektør Lena Nielsen er netop flyttet fra København til Aarhus. Hun overtager et efterforskningshold, hvor alle har deres at slås med. Lena bliver udfordret på alle fronter, da et hovedløst lig bliver fundet på Fjellerup Strand. Det danske sommerland er rystet, og der er maksimalt pres på Lena og hendes hold for at få løst den makabre sag. Ikke mindst da de brutale mord fortsætter tilsyneladende uden motiv eller sammenhæng.

Betina Nielsens anmeldelse:

Der findes anmeldelser, der nærmest skriver sig selv. De er dejlig nemme at gå til. Desværre findes der også modsætningen til disse og sådan en er anmeldelse af Steen Lassens “Du skylder et liv.”

Bogen er ret kort (218 sider), men jeg havde STORE problemer med at tage mig sammen til, at få den læst. Alle overspringshandlinger blev taget i brug. Af en eller anden uforklarlig grund, var der intet i bogen, der kunne fange min interesse. Plottet er ikke særligt spændende og karaktererne er så udflydende, at de slet ikke brænder fast. Det er som om, man allerede har læst flere bøger, der minder om denne her.

Selve flowet i min læsning drillede også meget. Der er enormt mange lange sætninger. Så lange at jeg begyndte at tælle kommaer i sætningen, i stedet for at koncentrere mig om selve handlingen.

Dette er Steen Lassens debutkrimi, og han planlægger at skrive flere bøger i denne her serie. Det bliver uden mig som læser.

To krimihjerter

Lone Maj Knudsens Anmeldelse:

Du skylder et liv, er en letlæst krimi. Den hører absolut til i den lette ende. Når du går i gang med den skader det ikke hvis du er til hygge-krimier. Der er ikke drabelige beskrivelser af mordene, der er ej heller det store psykologiske spil i krimien.

Så det er også en kort, men som sagt hyggelig læseoplevelse du får ud af krimien.

Jeg læste den i periode, hvor jeg havde alt muligt andet i hovedet, og der passende denne hyggekrimi fint ind. Det er heller ikke fordi, at jeg synes at jeg ved alle krimier skal sidde tilbage med en høj puls, bankende hjerte, en følelse af paranoia og nedbidte negle.

Plottet er bygget fint op uden de store forviklinger, dette er også forholdsvist naturligt efter at der er tale om en kort krimi.

Personerne skildres rigtig fint, men det er ikke nogle personligheder som har sat fast hos mig. Det er en udmærket debutkrimi, hvor jeg dog synes der er mulighed for forbedringer.

Egentlig ville jeg gerne give den 2 1/2 hjerter – men når jeg skal vælge mellem 2 og 3 på en skala op til 5, må mit valg blive på

To krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?