Forlagets beskrivelse: En kold februardag kidnappes en pige fra en københavnsk udflytterbørnehave. Pigens bedstefar er vicerigspolitichef, og
Konrad Simomsen påtager sig modvilligt sagen. Kidnapninger er ikke hans ansvarsområde, og desuden bryder han sig ikke om
sager, hvor børn er involveret. To dage senere findes pigen død i en beboelsesejendom i Bellahøj. Kort herefter bliver en teenagepige, hvis far er politibetjent, kidnappet på vej hjem fra håndbold. Et foruroligende mønster tegner sig: Nogen har til hensigt
at skade politiets ansatte ved målrettet at ramme deres familier.

Frygten breder sig blandt Konrad Simonsens medarbejdere i Drabsafdelingen. Ikke alene er de på bar bund i de to sager, men
gerningsmandens næste træk kan også ramme dem selv.

Konrad Simonsen er tilbage og det samme er hele holdet fra København. Denne gang er det som om at Hammer og Hammer synes at det godt må koste lidt mere, og det klæder historien. Det er som om at personerne har fået mere kant og er blevet mere levende. Men ellers er alt som det plejer at være. Det er et okay plot, og man gætter ivrigt løs. Jeg synes at de er gode til at skjule hvem gerningsmanden er, og det gør at bogen stille og rolig glider frem. Men jeg håber dog at der i den næste bog kommer lidt mere skred i tingene, ellers bliver det alt for ensformigt. For eksempel er det hyggeligt at være tilbage hos Konrad Simonsen og Baronessen, men det er som om at deres forhold kører lidt i ring. Jeg er glad for at efterforskningsarbejdet ikke altid glider helt let, for det gør at man tror lidt mere på det end hvis det hele bare blev lagt frem for politiet. `Elskede Heidi´, som bogen hedder, er en okay bog som jeg ikke husker længe efter, men den kan godt bruges i de kolde vinteraftner.