ANNA-LUISAs ANMELDELSE:
På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. På bagsædet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening.

Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag og en uløselig gåde, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer  og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned  for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere.

Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

Jeg ved godt at jeg er virkeligt sent ude med at læse denne, men jeg havde faktisk aldrig hørt om forfatteren, da jeg fik den nye “Mordet på en havfrue” som han har skrevet sammen med forfatterne der gemmer sig bag pseudonymet A.J. Kazinski.
Inden jeg skal læse noget af en (for mig) ny forfatter, plejer jeg lige at google forfatteren, for at se hvad vedkommende ellers har skrevet, og hvilken baggrund forfateren har.
Under min research kunne jeg jo ikke undgå at falde over de meget positive omtaler af bl.a. Eremitten, og jeg må sige at jeg forstår hvorfor.
Jeg er måske forudindtaget grundet min opvækst, og den store andel af mit live jeg har brugt på de Kanariske Øer hvor bogen foregår. Nogen vil måske blive drevet halvt til vanvid af det sindige tempo, men jeg elsker den realistiske stemning forfatteren formår at opbygge i bogen.

Jeg kan næsten dufte havets salte vand, jeg kan mærke den lune luft i ansigtet, mens Eremitten kører i bjergene, og jeg kan se de svajende palmer for mig, mens han drikker en cafe solo på en af byens cafeer.
Og jeg er fuldstændig vil med det!
Erhard er tilflytter fra Danmark, men går under navnet Eremitten. Han er eneboer og lidt speciel. Han drikker måske lidt for meget, og så mangler han den ene finger og hører til tider stemmer. Men Erhard har også en stor retfærdighedssans, og til tider er det værd at lytte til stemmerne i hans hoved.
Da den lille dreng dukker op i bilen på stranden indpakket i en dansk avis bliver Erhardt nysgerrig, og han er nødt til i det stille at undersøge sagen nærmere, for han føler ikke at det lokale politi gør nok. De virker mere opsatte på at lukke sagen end at opklare den, også hvis det betyder at en forkert får skylden for drengens død.
Fem krimihjerter@Annaluisasverden
Har du læst den? Hvad synes du?