For nogle uger siden, stod jeg til et gigantisk brugt bogsudsalg og skulle sikre mig, at jeg ikke gik glip af et godt tilbud.

Mens jeg bladrede de mange bøger igennem, faldt jeg over en forside, som jeg havde set før…bare ikke med den titel eller forfatter. Titlen har jeg selvfølgelig glemt, men det var en Anne Holt-bog udgivet i samarbejde med Femina. Pigen, som prydede forsiden, var nøjagtig det samme billede, som er brugt på forsiden af Jakob Melanders debutbog “Øjesten”…

Ikke nok med det, ugen efter proklamerede et forlag på Facebook en nyudgivelse. Igen var forsiden et kendt billede fra en anden bog og det satte mine tanker i gang…

Selvfølgelig har forlagene en helt masse at bestemme omkring en udgivelse, men hvis jeg var forfatter, ville jeg da gerne sætte mit helt eget, personlige præg på min bog. Faktisk blev jeg temmelig skuffet – latterligt, jeg ved det godt – men jeg blev skuffet over, at man “bare” bruger materiale, som er tilgængeligt for flere og at man ikke sætter sit helt egen fingeraftryk på bogen.

Fx læste jeg forleden om en anden forfatter, Pernille Eybye, som netop var blevet færdig med redigeringen af forsiden til hendes næste bog. Godt nok var hun tilsyneladende ved at drive illustratoren til vanvid med alle hendes redigeringer, men hun vil næppe finde hendes forside på andre bøger… Ansigtet, kroppen og håret aka “garnet” blev taget fra tre forskellige modeller og således sat sammen til én. Det kalder jeg at sætte et personligt præg…

http://andrupsbookshelf.wordpress.com/ 

The post Det personlige præg… appeared first on Krimifan.

I et par måneder har de dygtige piger bag krimifan.dk, Inger Wolf, Jens Østergaard og jeg brygget på en suppe. En suppe, hvis hovedingrediens er mord. Vi har ladet den koge, smagt på den, tilføjet krydderier og velsmagende ingredienser. I går er suppen så endelig blevet til en ret, som gerne skulle give lyst til mere. Nu serverer vi den så for jer krimifans! Men den er ikke færdig. Det er nemlig jer, der bestemmer smagsvarianten, og det kan I gøre over de næste uger.

Kort fortalt er det en konkurrence om at skrive den bedste kriminovelle ud fra nogle rammer, som I har sat. I bestemmer stedet – et eller andet sted i Danmark, jo mere specifikt desto bedre – hvor historierne skal udfolde sig, men også hvor vi tre skal opholde os, mens vi skriver. I bestemmer, hvem offeret bliver. Og I bestemmer, hvilket mordvåben der skal bruges.

Krimifan udvælger en håndfuld inden for hver kategori af de forhåbentlig mange og gode forslag, og ud fra disse skal I stemme på jeres tre favoritter. Vi kender til de forslag, der er med i opløbet, men vi kender ikke noget til vinderne før om morgenen den 13. juni, hvor vi bliver bedt om at møde op et sted i landet. Det kunne være Odense Banegård, hvor vi får stukket en togbillet til Svendborg i hånden. Det kunne også være  Sønder Omme Busholdeplads, hvor der holder en mand i en traktor med vogn, klar til at køre os ud i en lade. Men det kunne jo i realiteten også være, at vi bliver bedt om at troppe op på Langelinje i København, hvor der står en helikopter, der skal tage os til en lille ø med et slot, der fungerer som et femstjernet wellness-kur-spa-hotel. Vi ved det ikke. Det er jer, der bestemmer. Men jeg kunne nok være tilbøjelig til at krydse fingre for den sidste.

I fire dage skal vi lade fantasien arbejde og skrive os til en kriminovelle. Alle tre noveller bliver lagt op her på krimifan, og nu træder I så igen i karakter, for I skal stemme på den bedste. Når vinderen er fundet, én af os jubler, og de to andre græmmer sig og forsøger at finde en eller anden plausibel undskyldning for eller forklaring på, hvorfor det gik galt, vil der være mulighed for download af vindernovellen.

Da vi fik idéen, tænkte jeg, at det kunne være en rigtig hyggelig måde at tilbringe nogle dage i selskab med gode kolleger. Men nu, hvor det hele er sat i søen, kan jeg godt mærke, at konkurrencegenet er vågnet op. Der skal ikke bare skrives en novelle – der skal konkurreres på liv og død! Inger og Jens er rigtig godt selskab, hyggelige, kreative og vidende mennesker, som jeg nyder at være sammen med. Men desværre er de også dygtige forfattere. Og det tvinger mig til at være 100% fokuseret og til at yde mit allerbedste. For jeg har absolut ingen intention om at blive en af de to tabere! Det meste af dagen i går gik jeg og overvejede, hvordan jeg kunne sætte de to andre ud af spillet, og – indrømmet – forskellige mordmetoder kom også indover. Jeg kan endnu ikke helt afvise det, men jeg tvivler trods alt på, at jeg går så langt som til at tage livet af dem, men de næste tre uger vil jeg gennemtænke ethvert tiltag, der kan gøre dem ukampdygtige på den ene eller den anden facon. Måske skal jeg hyre en eller anden lyssky person til at berøve dem evnen til at skrive eller drikke dem under bordet (bortset fra at Jens ikke drikker, virker det jo faktisk som et udmærket initiativ). Nå, jeg skal nok komme på noget.

I første omgang vil jeg se frem til, hvad I kommer op med af fantasifulde forslag. Det bliver fantastisk spændende! Men også angstprovokerende. Jeg har aldrig skrevet en novelle. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal koge en hel historie ned til 10-15 sider. Det nærmeste, jeg har været på det, er, da jeg skrev stil i skoletiden. Så lige nu tænker jeg, at på grund af formen og arbejdsbetingelserne bliver resultatet enten super godt eller virkelig, virkelig dårligt! Jeg føler mig seriøst ude på dybt vand! …men jeg vil alligevel læne mig lidt tilbage og glæde mig til at se, hvad I kommer op med af idéer

The post Klar, parat, start! – Krimidysten er i gang appeared first on Krimifan.

Måske handler det udelukkende om, hvordan stemningen i filmen og selve filmen bliver sat op. For at slutte med ham som vi startede med, så er Jens Østergaard, for nylig blevet kontaktet af noget Nordisk film (tror jeg det var, men hæng mig ikke op på noget) omkring hans seneste bog “Drengen og dæmonen”. Hvis den bog bliver filmatiseret på bedste “Nattevagten-vis”, så er jeg sikker på den kan blive en box office best seller!!

The post Thriller, gyser eller fesen b-film?? appeared first on Krimifan.

Den tredje bog i serien udkommer her den 28.maj og jeg er meget spændt på at få den ud i butikkerne. Det er en bog jeg har arbejdet på igennem de seneste to år. Ideen fik jeg da jeg for fire år siden flyttede til Florida og besøgte en trailer-park hvor der boede 100 sex-forbrydere samlet på ét sted. Jeg skulle egentlig lave en reportage fra stedet til TV2 Nyhederne og TV2News, men da jeg var der satte de enkelte menneskers historier noget igang inden i mig. Det var mest alt det med hvordan man – selvom man har udstået sin straf som oftest er 10-12 år – så bliver man aldrig fri igen, man er for evigt brændemærket ‘sexforbryder’ og kan ikke bo ret mange steder fordi man ikke må opholde sig mere end 300 meter i nærheden af en skole, en day-care, en kirke, et busstoppested eller andre steder hvor der kan komme børn. Den dag vi besøgte trailer-parken mødtes vi osse med en dame der sad i en bil udenfor. Hun var det, man kalder en ‘pædofil-jæger’. De havde en hel klub der skiftedes til at holde øje med sex-forbryderne og hvis de forlod parken fulgte de efter dem for at se om de kom i nærheden af et barn. Hvis de gjorde, ringede de efter politiet. Hun havde altid en 9 mm i håndtasken, så hun kunne stoppe dem ad egen kraft, hvis det blev nødvendigt. Hun havde selv haft et barnebarn der blev misbrugt og nu viet sit liv til at holde øje med alle sex-forbrydere i området. Jeg var fascineret af den selvtægt der blev accepteret i samfundet, ikke mindst af politiet, som syntes det var godt at nogen gad at holde øje med dem. Men jeg var osse splittet fordi jeg ikke selv ville have dem som naboer. Bare det at interviewe flere af dem gav mig kuldegysninger og jeg tog mig selv i at ønske, at der var en øde ø et sted, hvor man kunne sende den slags hen. 

Dilemmaet gav mig tanker, og det er der blevet bogen Tre Små Cyklister ud af. Nu håber jeg bare at I læsere vil nyde at læse den lige så meget som jeg nød at skrive den.

The post Lidt kort om mig og min nye bog appeared first on Krimifan.

I har måske hørt rygtet: Vi er alle tre deltagere i Krimifans store dyst om at skrive den bedste novelle med hjælp fra jer alle. I kan se mere her på Krimifans Facebook-side. I skal hjælpe os med at finde et gerningssted, et mordvåben og et offer. Og bagefter skal I stemme om det hele – også om den bedste novelle.

For nogle dage siden føltes det laaangt væk med den krimidyst. Der var det sandelig nemt nok at være kæphøj og se sig selv i sådan en X Factor-lignende situation – perfekt dullet op med lækker laptop og nylakerede negle fygende hen over tastaturet. Nu blev det pludselig mere virkeligt. Michael og Jens er begge dygtige, anmelderroste krimiforfattere, og jeg selv aner (trods 7 romaner) ikke en kæft om at skrive noveller. Ganske vist har jeg før præsteret et par stykker, men det havde jeg flere måneder til. Der var også noget med nogle fristile i folkeskolen. Men nu har jeg kun 4 dage til at brygge en historie sammen, hvor jeg ikke engang kan bestemme det hele selv.  Bare tanken om den manglende kontrol over skriveprocessen giver mig svedige håndflader. Og på en skala fra 1-10 hvor sjovt er det så lige at tabe, fordi man får skriveblokering og kun kan tænke på grønne frøer? Eller fordi de to andre bare er så meget bedre end en selv?

Og hvordan vil jeg selv tackle presset på de 4 dage? Bliver jeg en heks, der bruger alle kneb for at få mine to konkurrenter kørt ud på et sidespor? Som f.eks. at låse dem inde på skumle steder? Eller gemme deres laptop for dem? Så er der så også lige den detalje, som de måske ikke er klar over, men det er mig, der sidder på den onde dukke Chucky’s Bride (hende kan I læse om her). Mon ikke lige hun skal med i kufferten, så jeg kan få hendes hjælp til at nedkalde en forbandelse, hvis jeg selv sidder tanketom og intet kan skrive? Pludselig er der i hvert fald meget mere på spil end det sædvanlige, og så må vi se, hvor fin i kanten, jeg egentlig er.

Eller også skal jeg måske bare være ordentlig og skrive en forbandet god novelle til jer, som de ikke kan slå. Det var så en knap så kriminel mulighed.

Det bliver helt sikkert 4 nervepirrende dage i juni, men mon ikke alligevel, at det også bliver sjovt noget af tiden? For måske skal vi også spille Dødsyatzy og Lucifers Ludo sammen, hvor vi end havner. Og spise god mad og hygge om aftenen (og ikke falde for fristelsen til at medbringe en giftkage til konkurrenterne).

Uanset hvad så ser jeg frem til udfordringen. Så følg med i den kommende tid.

The post Krimidysten – så går vi i gang appeared first on Krimifan.

Endelig! I dag er det her på Krimifan blevet afsløret, at People’s Press, 

Helt kort går Krimidysten ud på, at I – altså brugerne her på Krimifan – bestemmer et sted i Danmark, et offer og et mordvåben, og så mødes Michael Lycke, Inger Wolf og jeg den 13. juni på det valgte sted, hvor vi i løbet af fire døgn skal skrive en kriminovelle hver med det offer, I helst vil have slået ihjel, og med det mordvåben, I helst vil slå, stikke, skyde, forgive eller brænde med. Bagefter kan I stemme om, hvem af os I synes har fået den bedste novelle ud af jeres oplæg.

Jeg glæder mig som et lille barn af tre grunde:

1. Det bliver fedt at høre alle jeres kreative forslag. Det er første gang, jeg arbejder så tæt sammen med læserne og første gang, der er nogen udefra, der har medbestemmelse i noget, jeg skriver (ud over min kone, som er min faste sparringspartner og største kritiker).
2. Jeg har aldrig skrevet en novelle før, så formen er helt ny for mig. Faktisk er jeg lidt i tvivl, om jeg overhovedet kan skrive en  hel historie på så få sider.
3. Jeg skal dyste mod to af Danmarks absolut bedste krimiforfattere. To forfattere, som jeg har en enorm respekt for.

Men oven i glæden kan jeg også allerede nu mærke angstens sved perle frem ved hårgrænsen og på håndfladerne. For der er jo altid en risiko for, at klappen går ned, og man skriver en ubegribeligt dårlig novelle. Normalt kan man bare kassere det dårlige, men det er der ingen mulighed for denne gang. Her foregår alt med fuld gennemsigtighed – alle kan følge med i processen undervejs. For en forfatter svarer det til at gå nøgen ned gennem strøget og stille alle skønhedsfejl, leverpletter og gamle ar til skue.

Jeg håber, I alle har lyst til at være med. Jo flere gode bud, vi får på offer, sted og mordvåben, jo sjovere bliver det for os alle sammen. Så jeg vil opfordre jer til bare at slå jer løs og udleve jeres vildeste og mørkeste fantasier i jeres forslag. Det her er jo chancen for at få myrdet en bankrådgiver, en irriterende nabo eller ham, der altid gør krav på begge armlæn i flyet. Kun på papir, naturligvis. Men det kan der også være en vis tilfredsstillelse i

The post Krimidysten: Nu bestemmer du! appeared first on Krimifan.

De tre krimiforfattere Inger Wolf, Jens Østergaard og Michael Lycke udfordrer hinanden i KRIMIDYSTEN om at skrive den bedste kriminovelle på KUN fire dage. Og du er inviteret med som deltager!

I KRIMIDYSTEN bestemmer du som krimifan krimiernes indhold: #1 Gerningssted, #2 Mordvåben og #3 Offer. Til sidst bestemmer du, hvilken kriminovelle, der er bedst. Den krimi bliver som den eneste udgivet som e-krimi-single hos SAXO.com.  Og som ekstra gevinst får du som deltager i KRIMIDYSTEN dit navn med i bogens takkeliste.

Skriveværkstedet foregår over fire dage fra den 13. til 17. juni. De tre forfattere mødes på Hovedbanegården i København om morgenen på førstedagen, hvor det bliver afsløret for dem, hvilket mordvåben, offer og gerningssted, læserne har valgt, de skal skrive om. Derefter tager de af sted mod det valgte gerningssted, hvor de også vil blive indkvarteret de næste fire dage for at skrive deres noveller.

Mandag den 17. juni kan du læse de tre forfatteres forslag og stemme om, hvilken novelle, du synes, er bedst. Men mere om det senere.

#1 – Hvor er gerningstedet? 

Allerede i dag kan du være med til at bestemme GERNINGSSTEDET, som også er der, hvor forfatterne bliver sendt hen for at skrive deres noveller. Se Inger Wolf fortælle, hvad du skal gøre her:

Skriv dit forslag på vores facebookside – så kan du være med til at ”skrive” krimien.

Følg med både her, i nyhedsbrevet og på vores facebookside, hvor vi også vil efterlyse forslag til også offeret og mordvåbnet. Til sidst skal du stemme om det hele!

The post Krimidysten appeared first on Krimifan.

Rikke er “førstedame”.

Navn: Rikke Andrup Jensen

Alder: 36 år

Bopæl: Hjørring

Beskæftigelse: Kordegn

Yndlingskrimi: Suffløren af Donato Carrisi

Yndlingsforfatter: Karin Slaughter

Hvilken bog ville du gerne have skrevet: Twilight-sagaen – ved godt at det ikke er en krimi, men tænk sig, at man som forfatter kan fange så bredt et publikum og så syntes jeg selvfølgelig rigtig godt om bøgerne.

Hvor meget læser du ca. om ugen: 2-4 bøger om ugen, men så er det også meget begrænset, hvad jeg ser af TV

Har du læseritualer: Hver aften sætter jeg mig i mit lille bibliotek i en dejlig blød stol og med en kop te. Det er mit bedste læseritual, ellers læser jeg altid hvor jeg kan komme af sted med det.

Hvordan fandt du Krimifan.dk.: På Krimimessen i Herning.

Hvor ofte besøger du Krimifan.dk og hvad får du ud af besøget: Et par gange om ugen. Jeg følger op på nyheder, anmeldelser og hvad de andre bloggere skriver om.

Derfor blogger du: Fordi jeg kan så godt lide min familie og jeg er bange for, at hvis ikke jeg får afløb for “noget” af al min litteratur-snak andre steder end derhjemme, så smider de mig ud Jeg elsker bøger…at læse dem, diskutere dem, købe dem, snakke om dem og specielt anbefale noget godt, dele min viden om bøger.

Sjoveste oplevelser med krimi: Krimimessen 2013 i Horsens. Det var den fedeste weekend med en masse dejlige krimibloggere og ikke mindst en herlig flok forfattere. Det er den største oplevelse jeg har haft med litteraturen.

Andet: Jeg har min egen blog. Den kan besøges her: http://andrupbookshelf.wordpress.com/

The post Rikke Andrup Jensen. appeared first on Krimifan.

The post En travl dag appeared first on Krimifan.

Men hvor kommer Kazinski så fra? 

Det er givende at skrive sammen, men det er også hårdt og slidsomt – og vi både skændes og græder og griner sammen. Ingen af os kan tåle kritik. Og ingen af os kan lade være med at sige hvad vi mener. Bølgerne mellem os gik så højt i slutfasen under arbejdet med Den sidste gode mand, at vi næsten ikke – da bogen var færdig –  kunne være i stue sammen. Og vi kunne slet ikke arbejde sammen. Men mens vi gik og var sure, blev bogen solgt til tyve lande – man kan næsten sige at bogen blev større end os selv, og vi indså derfor at vi var tvunget til at få samarbejdet til fungere, også fordi vi stod foren mur af promotion og udlandsrejser, som skulle foretages sammen. Og så var det at Anders kendte en god psykolog der er vant til at arbejde med ægtepar i krise – og hende mødtes vi med et par gange. Psykologens råd var så at opfinde en tredje person, en fiktiv person, som vi kunne tale sammen i gennem. Ligesom børn også kan finde på at gøre det. Så kom Kazinski på banen: En sur, grundbitter, New Yorker-jøde, der kun kan finde ud af at brokke sig. Og fremover, når den af os havde skrevet noget, den anden syntes var noget crap – ja så var det pludselig ikke Anders der ringede og brokkede  sig, men Kazinski. Og pludselig var det meget nemmere at skændes. Derfor kan man sige at Kazinski altid er til stede mellem os. For gennem ham kan der tales lige ud af posen. Måske der var et ægtepar eller to derude der kunne trænge til at opfinde en Kazinski? Det er hermed anbefalet …

The post Hvorfor Kazinski? appeared first on Krimifan.