“Her er frygteligt. Det kan jeg bruge.”

Mød Katrine Engberg

Virkeligheden er springbrættet når krimiernes ukronede flettemester, Katrine Engberg, gør klar til at følge op på successen-debuten Krokodillevogteren.

Af Niels Søndergaard

Det er ikke kun personerne, der må lade livet for Katrine Engbergs pen. Det er også realismen. Men ligesom de fiktive mord i krimierne er udspekulerede og overraskende, er det heller ikke altid nemt at se, hvor sporene skildes og krimiernes virkelighed forlader vores.

“Den allerførste inspiration til Krokodillevogteren kom faktisk da jeg var ude at gå med min familie i Dronningmølle. Vi var oppe at besøge nogle venner i et sommerhus og så kommer vi forbi et hus, hvor der på døren står: ‘Her bor familien Loranti’. Det blev fødslen af min karakter Esther de Laurenti.”
Det er særdeles tvivlsomt om virkelighedens Loranti har noget at gøre med den pensionerede lektor i litteraturvidenskab fra Klosterstræde, som vi første gang møder i Krokodillevogteren. Men det er heller ikke vigtigt.
“Jeg har det tit sådan, at det taler til mig,” forklarer Katrine Engberg, “og så hiver jeg fat i det og begynder at strikke det sammen.”

Magi trumfer virkelighed

“I don’t want realism. I want magic!”, sagde den amerikanske forfatter Tennessee Williams. Det kan oversættes til ‘Jeg vil ikke have at det er realistisk – jeg vil have at det er magisk!’. Havde Williams lever i dag, og havde han lagt vejen forbi Katrine Engbergs Østerbro, havde de to formentlig kunnet enes om et og andet.

“Jeg bilder mig ind at jeg kan læse hos andre forfattere, når de beskriver et sted hvor de lige har været, og som konkret fremstiller huset 1:1.  Det faktuelle skal gennem en proces hos forfatteren før det bliver interessant at læse. Før det lever.”

Link: Følg Katrine Engberg på Facebook

Det handler om stemninger – og om at suge stemningerne til sig. Hvis et sted har en særegen energi, eller føles på en bestemt måde, så kan det bruges. Så er magien der. Katrine fortæller, hvordan både linoleums-klædte legeland og Ørstedparken i København har været inspirationskilder til den kommende bog, Blodmåne. Hun vil dog ikke afsløre for meget om den kommende bog, men det er dog lykkes for os at få et praj om den kommende mordgåde.

Gamle helte i nye problemer

En januar nat i Ørstedsparken i København er en afrikansk luder i færd med at betjene en kunde. De bliver afbrudt af en hjemløs, der er usammenhængende og kaster voldsomt op før han falder død om i sneen.  Kunden stikker af, luderen prøver at vække den døde, men må opgive og stjæler i stedet den dødes tegnebog.

Det bliver hurtigt klart at den hovedmistænkte i sagen er Johannes – en nær ven af efterforskeren, Jeppe Körner, som vi første gang mødte i Krokodillevogteren. Körner er ellers netop kommet ovenpå igen efter begivenhederne i den første bog – og må snart indse, at ikke alt er som det bør være, da hans ven Johannes tilsyneladende er forsvundet fra jordens overflade.

Blodmåne udkommer 11. maj 2017. Forudbestil den hos Saxo.

Har du læst den? Hvad synes du?