“Hvide spor” af Emilie Schepp

Politikens forlag 2015 – 376 sider

Forlagets beskrivelse:
En iskold vinternat holder et eksprestog på vej fra København til Stockholm på Norrköping station. En chokeret togfører har fundet en død kvinde på togets toilet. Hun sidder lænet op ad væggen, hendes hænder er blodige, og fra munden drypper hvidt skum. Den døde er kun en stor pige, og hun rejste ikke alene. Hun fulgtes med en kvinde, der nu er forsvundet.
Den dygtige og velansete Jana Berzelius bliver anklager i sagen, der efterforskes af kriminalkommissær Henrik Levin og hans kollega Mia Bolander. Allerede da de første spor dukker op, ved Jana, at hun står over for sit livs sværeste valg. Sporene peger nemlig i retning af en mand, hun helst vil glemme – en mand, der kan ødelægge alt det, hun har kæmpet for at bygge op. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun være et skridt foran politiet hele tiden.
Hvide Spor er andet bind i Emelie Schepps bestsellerserie om anklageren Jana Berzelius og opdagerduoen Henrik Levin og Mia Bolander. Første bind, Mærket for livet, udkom i 2014. Den er blevet en svensk krimisensation med mere en 150.000 solgte eksemplarer.

Anmeldelse
”Hvide Spor” er en særdeles spændende og meget ofte hæsblæsende krimi, hvor der sker rigtig meget, men hvor mange af hændelserne trods alt nok er mere actionprægede end helt realistiske. Det gør ikke noget, for bogen er meget underholdende.
Det actionprægede til trods er der bestemt også meget realisme i bogen. Politiets arbejde og politimiljøet er således godt beskrevet. I det hele taget virker miljøbeskrivelserne realistiske og det gælder lige fra ”upstairs til downstairs”.
Personbeskrivelserne i bogen er også gode, og man kommer ind under huden på mange af de politifolk, der skal efterforske sagen med den døde kvinde på togtoilettet.
En forestående politireform er undervejs, og det bekymrer flere af politifolkene i teamet.
Efterforskeren Henrik Levins kone er sat til at skulle føde, mens efterforskningen foregår, og det afstedkommer også en realistisk beskrivelse af, hvad det kan give af praktiske problemer i familien.
Også emnet utroskab berøres.
At det heller ikke altid er let at finde den rette kæreste, kommer man også ind på. Det kan være ret så problematisk. Det er det i hvert fald for efterforskeren Mia Bolander.
Beskrivelsen af bogens hovedperson, anklageren, Jana Berzelius er også god. Man får egentlig ikke så meget at vide om hendes faglige kompetencer, da det er hendes personlige problemer og håndteringen af disse, der fylder.
Det er især beskrivelserne af Janas liv og hendes ageren, der skaber de actionprægede og i mine øjne ikke helt realistiske situationer.
Man får en udmærket indsigt i, hvordan kyniske bagmænd benytter unge asiatiske kvinder til at indsmugle narkotika, ved at de tvinges til at sluge små pakker, der indeholder stofferne, hvorefter bagmændene så holder kvinderne indespærret – i hvert fald ind til de små pakker kommer ud af kroppen på naturlig vis. Hvad der herefter sker med kvinderne er ikke rart at tænke på.
Jeg vil helt bestemt også se frem til den næste bog i serien.

fire krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?