Denne bog er indtil videre anmeldt af Tine Færch, Betina Nielsen, Jan Findal og Anna-Luisa Alonso.
Se anmeldelserne her under:
Forlagets beskrivelse:
Joona Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde. Politiet har nemlig brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kendes som Kaninjægeren. Den eneste sammenhæng mellem morderens ofre er, at de alle har hørt et barn sige et rim om kaniner, inden morderen kommer.
I “Kaninjægeren” ender tv-kokken Rex Müller tilfældigvis midt i begivenhedernes centrum. Det er første gang han skal være alene med sin søn, men i stedet for at nyde tre afslappende uger sammen, bliver det i stedet startskuddet på en skræmmende kamp for overlevelse.
Betina Nielsens anmeldelse:
Efter en afstikker med en helt anderledes bog, som jeg bestemt ikke var særlig begejstret for, er Kepler stilsikkert tilbage med 6. bog i deres serie om Joona og Saga.
Nu hvor man efterhånden kender disse to karakterer så godt, er det som at hilse på to gode gamle bekendte. De har været så grueligt meget igennem i de foregående bøger, og her i “Kaninjægeren” bliver de bestemt heller ikke skånet.
Et mord på den svenske udenrigsminister skyder bogen i gang, og i tråd med vores tid, er det en selvfølge, at mordet først bliver betragtet som en del af en større terroraktion.
Dog er der noget helt andet på spil, og det er Joonas skarpe hjerne, der leder efterforskningen på rette vej.
Vi møder reality star tv-kok Rex, der kæmper med at få styr på sit ellers rodede og egoistiske liv. Han har sin søn, som han egentlig aldrig har ville forholde sig til boende ved sig. Dette gør at han pludselig opdager nye sider af sig selv, der egentlig ikke er så dårlige.
Rexs tidligere historie med udenrigsministeren kaster ham hovedkuls ind i en morders meget uhyggelige spind. Først for sent går sandheden op for ham, og det bliver en umenneskelig kamp på liv og død.
Joona er i topform, men må, grundet sin tid i fængsel, arbejde hårdt for at få tilliden tilbage i politiet igen.
Joona er den der gennemskuer morderens udspekulerede plan, men alligevel er det ikke lige til at få ham stoppet.
Bogen er rigtig lang 576 sider, men heldigvis kan man i dette tilfælde sige, at jo længere jo bedre. Kepler mestrer nemlig spænding på meget højt niveau, så der er ikke unødig fyld, som man let kunne have undværet.
Dette er jo nr seks i serien, og man får det svært, hvis man ikke har læst de foregående bøger i serien. Der er alt for meget der er underforstået og dermed vil man gå glip af for meget, hvis man hopper lige ind i denne bog.
ANMELDELSE af JAN FINDAL
Gyldendal 2017 – 576 sider
Nu har Lars Kepler gjort det igen – skrevet en fantastisk spændingsfyldt thriller, som gør, at bogen er meget svær at slippe under læsningen. De forholdsvis korte kapitler – i alt 115 – gør, at man hele tiden lige skal have det næste med. På den måde kommer man bogens 576 sider hurtigt igennem.
I lighed med Lars Keplers tidligere thrillers, skal man være indstillet på, at der indgår mange særdeles voldelige scener i bogen. Nogle er endda direkte modbydelige. Grunden til at disse indgår i handlingen, skal efter min mening ses som Lars Keplers måde at beskrive dels den totalt skræmmende drabsmands forkvaklede sind, og dels også vise, hvilke uhyrligheder, efterforskere kan komme ud for. Om man så synes, der er ”skruet for voldsomt op for blusset”, må den enkelte selv afgøre.
Det er nu 6. gang, at ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril under pseudonymet Lars Kepler skriver en thriller med den sympatiske og meget dygtige politimand Joona Linna i hovedrollen. I den foregående bog ”Stalker” blev han idømt fængselsstraf som følge af hans ageren i forbindelse med opklaringen af stalker-sagen.
I ”Kaninjægeren” sidder Joona Linna derfor i fængsel, da bogen starter. Et meget spektakulært drab gør, at det svenske sikkerhedspoliti SÄPO af forskellige årsager ser sig nødsaget til at få ham sat fri, da de skal bruge hans ekspertise i opklaringsarbejdet. På den måde kommer han igen til at arbejde sammen med Säpo-agenten Saga Bauer, som han har kørt parløb med i de foregående bøger af Lars Kepler.
Det er ikke småting, de to efterforskere kommer ud for. Her er dramatiske situationer med politiets indsatstyrke. Her er terrorfrygt. Her er nervepirrende spænding, hvor man ikke ved, hvad der sker bag den lukkede dør, som skal åbnes. Her er yderst livsfarlige situationer og mange andre spektakulære hændelser.
Alt sammen indgår i mysteriet om ”spree-killeren” omtalt som Kaninjægeren.
En ”spree-killer” er en person, som af en bestemt årsag dræber flere personer i løbet af meget kort i modsætning til en seriemorder, hvis drab almindeligvis sker over en længere periode.
Inden Kaninjægeren dræber sit udvalgte offer får vedkommende en telefonopringning, hvor der høres et barn læse en remse op om kaniner.
Det er virkelig en sag, som kræver alt fra efterforskernes side. De ser sig nødsaget til også at må tage uortodokse metoder i brug for så hurtigt som muligt at forhindre flere drab.
En helt utrolig god effekt i bogen er, at efterforskerne og læseren i god tid inden bogens afslutning får at vide, hvem Kaninjægeren er. Det ved de udsete ofre til gengæld ikke. Det betyder, at der her skabes ”suspence”, der bare vil noget.
”Kaninjægeren” er også meget andet end bare spænding og dramatik. Her er mange interessante temaer fx alkoholisme og stoffer, far-søn forholdet, parforhold contra ”one night stands”, kærlighed mellem modne mennesker, fængselsforhold, svigt, hævn, psykiatri m.m.
Personskildringerne er virkelig gode, man ”kommer utrolig godt ind i hovederne” på mange af bogens personer, ikke mindst fordi man ser handlingen fra forskellige synsvinkler.
Forfatterparret må have brugt utrolig meget tid på research, hvilket fremgår af de mange indgående beskrivelser af forskellige fakta.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på om den beskrivelse, der er af SÄPOS arbejds– og afhøringsmetoder virkelig er sandfærdig.
Jeg må i sandhed sige, at ”krimiåret 2017 er skudt i gang” med denne fremragende thriller.
Tine Færchs anmeldelse:
Endelig kom der ny krimi fra Lars Kepler. Jeg indrømmer, at jeg er en lille smule forelsket i Joona Linna og han har været savnet.
I Kaninjægeren, starter Joona ud i fængsel og jeg må komme med endnu en indrømmelse – jeg har glemt hvorfor. Det havde heldigvis ikke nogen betydning for handlingen, og bogen starter lige på, med en spændingsscene der gav hjertebanken og et uhyggeligt, brutalt mord. Så ruller spændingsbussen ellers derudaf og holder tempoet i jævn høj fart hele vejen.
Det brutale mord, er på ingen ringere, end Sveriges udenrigsminister. Saga Bauer sættes på sagen og bum bummelum, ja rigtig gættet, hun får en meget højtstående herre, til at sørge for, at de får lov at gøre brug af Joonas hjælp og skarpe hjerne. Det varer heller ikke særlig længe, før han har opdaget, at hvad man først efterforsker som terror, i stedet viser sig, at være en syg mands værk. Et uhyggeligt og gennemtænkt værk, som bunder i hævn på grusommeste vis.
Her i huset, har vi en sødeste kanin. En meget tam dværgvædder, som bor i vores stue og er meget højt elsket af hele familien. Når man har sådan en størrelse, så er der et par steder i bogen, som stikker i kaninhjertet. Bortset fra det, så synes jeg det er fremragende læsning, med alle de brutale udspekulerede mord. Jeg havde kuldegysninger og tog flere gange mig selv i, at holde vejret grundet det høje spændingsniveau.
Jeg er vild med den her bog. Jeg ønskede ikke at den skulle slutte, på trods af, at den er intet mindre end 576 sider lang.
Kaninjægeren er 6. del i serien om Joona Linna og Saga Bauer. Den efterlader os, med en cliffhager, som gør det møgirriterende, at skulle vente på bog nr 7 🙂 🙂
5 kæmpe krimihjerter fra mig.
Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker
Anna-Luisas anmeldelse;
Jeg ELKER Kepler-parrets sans for gru og spænding og med Kaninjægeren har de begået endnu en krimi der får hårene til at rejse sig på dine arme.
Jeg er vild med den og slugte den trods størrelsen på få dage.
