Kragemanden er både anmeldt af Anne Marie Jensen, Tine Færch, Lone Maj Knudsen og Jan Findal. Se alle anmeldelser herunder:
Forlagets beskrivelse:
Da en 12-årig pige findes brutalt myrdet i en garage i Brabrand, bliver psykiater og seriemorder ekspert Christian Falk bedt om at kaste et blik på gerningsstedet. Han har før hjulpet politiet med efterforskninger, når de har mistænkt gerningsmanden for at være sindsforvirret, og denne gang observerer han noget rituelt over drabet. Blandt andet har pigen fået ansigtet skåret af, og en krage vandrer rundt i garagen. Snart bliver Brabrand overrendt af krager og alle byens indbyggere ser dem overalt. Selv en af Christians patienter, hvis fuglefobi pludselig tager en uhyggelig drejning. Da endnu en pige bliver meldt savnet i “Kragemanden”, kommer Christian for alvor under pres på at finde svaret på, hvem “Kragemanden” er.
“Kragemanden” er anden bind i Inger Wolfs krimiserie om Christian Falk.
Forlag: People’sPress
Udkom: 31. marts 2017
Anne Maries anmeldelse: Første gang jeg læste om Christian Falk (Brændte sjæle, 2016) faldt jeg pladask for ham og hele universet omkring Christians person. Inger Wolf lagde flot ud med “Brændte sjæle”, og hun fortsætter i sikker stil med “Kragemanden”.
Vi følger psykiater Christian Falk, som bliver involveret i opklaringen af det spektakulære mord på en kun 12-årig pige. Christian opsøger ikke politiarbejdet selv, men bliver af politiet bedt om at assistere med sin faglige viden omkring serie-mordere og mord i det hele taget.
Samtidig med mordopklaringen har Christian en del at se til i forhold til sin fars død og deling af boet efter ham. Forholdet til faderen var anstrengt og faderens død satte gang i en masse uafklarede spørgsmål som Christian ønsker at komme til bunds i.
Jeg var meget begejstret for “Brændte sjæle” og Ingers beskrivelser af behandling af psykiske sygdomme med psykofarmaka og medicinalindustriens rolle giver stof til eftertanke. Hun berører også disse emner i “Kragemanden” og det fascinerer stadig.
Christian Falk er et dejligt bekendtskab og vi er her fritaget for alt for meget rod i privatlivet hos efterforskerne og de har ikke de helt store problemer, og det gør læsningen til en leg. Inger skriver stilsikkert, forståeligt og indlevende. Jeg giver “Kragemanden” 5 store hjerter, for den må I ikke gå glip af. Her er gys, gru og menneskelig fordærv – uh hvilken læseoplevelse.
Tines anmeldelse:
Jeg er vild med Inger Wolfs bøger og denne er ingen undtagelse. Min favorit har hele tiden været Hvepsereden. Det er det stadig, men jeg synes at der har været skruet en smule ned for det rigtig uhyggelige de sidste par bøger. Med Kragemanden, er Inger Wolf tilbage med de brutale mord og det snørklede plot, som hun er super god til at skrue sammen.
Vores hovedperson er psykiateren Christian Falk, som i 1. del af serien, hjalp politiet som ekspert i seriemordere. Christians gode ven, Henrik, arbejder hos politiet og da der dukker et lig af en lille pige op, beder han om Christians eksperthjælp endnu engang. Mordet er brutalt. Pigen har fået ansigtshuden fjernet og en levende krage er placeret på gerningsstedet. Samtidig bliver en ung kvinde bragt ind til Christian på psykiatrisk skadestue. Hun er gået amok med en motorsav og fabler om krager. Christian er sikker på, at der er en forbindelse, men så forsvinder den unge pige…
Man fornemmer at forfatteren har noget på hjerte vedrørende medicinering af psykiatriske patienter, men i Kragemanden, kommer det ikke til at fylde i selve krimidelen, hvilket det gjorde i forrige bog. Emnet er interessant, men krimidelen er bedst.
Er du til en hurtigt læst krimi, med masser af spænding og et snørklet plot? Så tøv ikke med at gå i gang med Kragemanden. Hurtigt læst, fordi den er svær at slippe igen. Den holdt mig fanget i gætterier hele vejen igennem og blev ved at være spændende til sidste side. Bedst som man tror, at opklaringen er ved at være i mål, sker det uventede som gør, at man ikke længere stoler på, at det hele nok skal gå.
Jeg sidder tilbage med følelsen af, endnu ikke at være færdig med bogen. Jeg vil gerne have mere og den historie, som mangler at blive fortalt, har jeg svært ved, at være nødt til at vente på.
Kragemanden er 2. del af serien om Christian Falk. Den kan sagtens læses alene, men som altid anbefaler jeg, at man starter med bog 1, som i dette tilfælde er ”Brændte sjæle”.
Inger Wolf når hun er bedst – 5 ud af 5 krimihjerter
Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker
Lones anmeldelse:
Uh hvor er jeg glad for at jeg gik i gang med Kragemanden. Jeg har været så heldig, at Inger Wolf har gjort mit eksemplar til noget helt særlig.
Jeg kan rigtig godt lide Christian Falk, særligt kan jeg godt lide, at han er en anderledes hovedperson. Han har sit helt eget lille oprør mod sin profession.
Inger Wolf skriver som altid flydende, indlevende og skræmmende i sin enkelhed. De centrale personer i krimier kommer hurtigt ind under huden på dig, du kommer til at føle dig som en del af deres indre kampe.
Plottet er rigtig flot bygget op, jeg havde ihvertfald ikke lige forestillet mig helt den slutning. Det er en uhyggelig god krimi. Det er en page-turner i den forstand at du lige skal læse et kapitel mere hele tiden.
Inger Wolf fortjener en langt større læseskare end hun allerede har. Der er ihvertfald mange som jeg kender, som ikke ved Inger Wolf er. Men er man til psykologiske og onde krimier – så er det her man skal starte.
Efter min mening er det her er en rigtig rigtig god krimi af høj kvalitet.
Lone – Team Krimifan og Krimihjerte
”Kragemanden” af Inger Wolf
JAN FINDALS ANMELDELSE
I ”Kragemanden”, som foregår i Aarhus og omegn, findes en kun 12-årig pige dræbt og anbragt på køleren af en bil og med ansigtet skrællet af. En krage – sluppet løs af drabsmanden – basker rundt i garagen, hvor bilen holder.
Flere dræbte unge piger findes. En seriemorder er løs i Aarhus.
Inger Wolf har researchet meget om seriemordere, så hun ved, hvad der kan foregå i hovedet på den type mennesker.
Selv om der forekommer temmelig mange spektakulære scener i bogen, kan man sagtes forestille sig, at psykopatiske seriemordere kan agere som beskrevet, også selv om den slags drab heldigvis ikke er set i Danmark.
Hovedpersonen psykiateren, Christian Falk tilknyttes politiets efterforskningsteam som konsulent for at hjælpe til med efterforskningen af drabene og kommer i den forbindelse ud for skræmmende oplevelser, som også kan være svære at bearbejde selv for en psykiater.
I forbindelse med efterforskningen er der en ung kvinde blandt Christian Falks patienter på Statshospitalet i Risskov, hvis frygt for krager måske på en eller anden måde kan have forbindelse med drabene på de unge piger, hvor jo netop krager spiller en rolle. Kvinden er dybt traumatiseret.
Noget af det, der optager Christian Falk meget, er, hvilke former for behandling, man giver til traumatiserede og psykotiske mennesker. Også her kan man se, at Inger Wolf i den grad har researchet, så når Christian Falk fortæller, at euforiserende stoffer i mange tilfælde er bedre at bruge end de gængse lægemidler, som medicinalindustrien fremstiller, så har man en klar fornemmelse af, at Inger Wolf ved, hvad hun skriver om.
Bogens personskildringer er særdeles fine. Det gælder både, når det er de sympatiske og de usympatiske personer, man læser om. Selvfølgelig kommer man mest ind under huden på Christian Falk, som ikke ligefrem har haft en uproblematisk tilværelse. For at få hverdagen til at glide bedst, ryger han hash.
Man har heller ingen vanskeligheder ved at se de forskellige miljøer for sig.
”Kragemanden” er meget spændende, og krimigåden er ikke sådan lige til at løse for læseren. Dog er det ikke overraskende, at baggrunden for de forfærdelige drab er voldsomme og ubearbejdede hændelser under opvæksten, som har sat sig dybe spor hos drabsmanden, men hvem det er, kunne jeg ikke lige gennemskue.
Jeg har skrevet det før: Jeg holder meget af at læse bøger, som foregår steder, jeg kender. Det er også tilfældet i ”Kragemanden”, hvor Aarhus og omegn er stedet. Så når der findes et pigelig under en båd ved Norsminde, så kan jeg se scenariet for mig.
Jeg går ud fra, at Inger Wolf er godt i gang med den 3. bog om Christian Falk. Den glæder jeg mig til at læse, og jeg har en teori om, hvad den bl.a. kommer til at handle om; men den teori holder jeg for mig selv.
Peoples’Press 2017 – 330 sider
