Ikke sjældent giver bestemt musik associationer til begivenheder i mit liv. Stevie Wonders ”I just called to say I love you”, lader mine tanker glide tilbage til en klassefest i 3. klasse, hvor der var kinddans på programmet. Og jeg kan ikke høre det engelske band Stereo MCs ”Step it up” uden at tænke på et ophold i England.
Ligesom der er et lydspor til mit liv, så er der også mange krimier, der minder mig om forskellige episoder. Når jeg rejser til Egypten, hvilket jeg har gjort fire-fem gange, tænker jeg altid på sne. Altså på Jo Nesbøs forrygende krimi: Snemanden. Jeg havde nemlig krimien med på ferie første gang, jeg besøgte landet. Der sad jeg i shorts i 30 graders varme omgivet af sand og Det Røde Hav og var alligevel så opslugt af bogen, at jeg mærkede Oslos isnende kulde. Og når jeg besøger landet bliver jeg mindet om, hvordan nætterne på den ferie blev tilbragt i selskab med Harry Hole, mens resten af familien sov. Og at jeg knap turde lægge mig til at sove, for hvad nu hvis den der skumle snemand tittede frem?
Sne i Egypten?????
”Den standhaftige gartner” af John Le Carré minder mig om Afrika. Ikke kun fordi bogen foregår i Kenya, men fordi jeg læste bogen, mens jeg boede i Uganda. Jeg var meget optaget af forfatterens hårde kritik af de multinationale selskabers grove udnyttelse af den tredje verden og af en af hovedpersonernes kompromisløse kamp for at hjælpe slummens beboere. Med palmer, slanger og rødt støv i haven og fattigdom lige uden for vinduet, gjorde den bog et kolossalt indtryk. Fremragende thriller i øvrigt.
”Drengen i kufferten” af Kaaberbøl/Friis læste jeg, da jeg var gravid med mit tredje barn, og med hormonerne hvirvlende rundt i kroppen var det lige før den knaldhamrende velskrevne krimi var for hård en omgang. Jeg husker, hvordan jeg tudede flere gange undervejs og gjorde mig tanker om, hvad det dog var for en verden, jeg valgte at lade endnu et barn komme til verdenen i.
Bjarne Reuters spændingsroman: ”En rem af huden”, minder mig om, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg fik den nemlig i indflyttergave. Bogen står stadig i min reol, og siden har den fået følgeskab af mange andre krimier, der, udover de historier de indeholder, også minder mig om episoder i mit liv.
Krimi-minder og sne i Egypten
Ikke sjældent giver bestemt musik associationer til begivenheder i mit liv. Stevie Wonders ”I just called to say I love you”, lader mine tanker glide tilbage til en klassefest i 3. klasse, hvor der var kinddans på programmet. Og jeg kan ikke høre det engelske band Stereo MCs ”Step it up” uden at tænke på et ophold i England.
Ligesom der er et lydspor til mit liv, så er der også mange krimier, der minder mig om forskellige episoder. Når jeg rejser til Egypten, hvilket jeg har gjort fire-fem gange, tænker jeg altid på sne. Altså på Jo Nesbøs forrygende krimi: Snemanden. Jeg havde nemlig krimien med på ferie første gang, jeg besøgte landet. Der sad jeg i shorts i 30 graders varme omgivet af sand og Det Røde Hav og var alligevel så opslugt af bogen, at jeg mærkede Oslos isnende kulde. Og når jeg besøger landet bliver jeg mindet om, hvordan nætterne på den ferie blev tilbragt i selskab med Harry Hole, mens resten af familien sov. Og at jeg knap turde lægge mig til at sove, for hvad nu hvis den der skumle snemand tittede frem?
”Den standhaftige gartner” af John Le Carré minder mig om Afrika. Ikke kun fordi bogen foregår i Kenya, men fordi jeg læste bogen, mens jeg boede i Uganda. Jeg var meget optaget af forfatterens hårde kritik af de multinationale selskabers grove udnyttelse af den tredje verden og af en af hovedpersonernes kompromisløse kamp for at hjælpe slummens beboere. Med palmer, slanger og rødt støv i haven og fattigdom lige uden for vinduet, gjorde den bog et kolossalt indtryk. Fremragende thriller i øvrigt.
”Drengen i kufferten” af Kaaberbøl/Friis læste jeg, da jeg var gravid med mit tredje barn, og med hormonerne hvirvlende rundt i kroppen var det lige før den knaldhamrende velskrevne krimi var for hård en omgang. Jeg husker, hvordan jeg tudede flere gange undervejs og gjorde mig tanker om, hvad det dog var for en verden, jeg valgte at lade endnu et barn komme til verdenen i.
Bjarne Reuters spændingsroman: ”En rem af huden”, minder mig om, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg fik den nemlig i indflyttergave. Bogen står stadig i min reol, og siden har den fået følgeskab af mange andre krimier, der, udover de historier de indeholder, også minder mig om episoder i mit liv.
Vil du dele minder fra dit krimi-liv?
Rebekka Andreasen