Morten Buschmann skriver krimier og krimifan mødte ham til den lille snak

Foto og Tekst: Niels Søndergaard

IMG_1995

 

Kan du ganske kort fortælle om din sidste bog?

Udstikker som bogen hedder handler om terror og muslimer på overfladen. Der bliver begået et mord i Hornbæk, en mand bliver halshugget og politiet er jo som altid travlt optaget, for de er jo overbebyrdet med arbejde, jeg har faktisk nogle politikilder og det er helt vild, hvad de fortæller om, hvor travlt de har, nå tilbage til handlingen altså både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste har travlt både med at jage terrorister men også med at forberede den første mission med F16 fly over Kuwait. Neden under denne her handling har jeg så en hovedperson som hedder Lukas og han bliver meldt død nede i Syrien og det er jo faktisk ham, man kender som narkoman i Snigskytten som skød narkomaner i min første bog, som hed Indhenter og han er nu jaget vildt, men han er også en rigtig dygtig mand, som har uddannet sig i Israelske speciale tropper og i Mossad og der er faktisk ingen, der kender hans rigtige navn.

Hvad er et godt plot for dig?  

Et godt plot for mig er først og fremmest at det er realistisk og det skal forstås på den måde, at jeg synes at mange forfattere, som arbejder med plots i den 11 time, opfinder en eller anden dims som kan redde det hele. Derfor bruger jeg rigtig meget tid på at sætte mig ind i de faggrupper, som jeg skal bruge i mine bøger og det gør jeg også fordi, jeg synes, at alle dem der læser mine bøger skal kunne identificere sig med personerne, hvis man selv er inden for samme faggruppe, jeg har alt for tit hørt fra folk inden for politiet, at de læser 10 sider af en krimi og så ligger de den væk for de ting der sker, kan ikke lade sig gøre siger de og det er det jeg gerne vil undgå. Et godt plot for mig skal også indeholde poesi, noget sjovt og magisk mellem linjerne. Men vigtigst af alt plottet skulle kunne hænge sammen.

Hvad er din drivkraft?

For det første er det jo plottet, men også det at fortælle om alle de mærkelige miljøer, jeg har været i som musiker og det at få lov til at opleve de miljøer vil jeg gerne give videre til mine læsere.   Jeg har spillet sammen med mange forskellige mennesker både politifolk og folk fra efterretningstjenesten og det har givet mig et unikt indblik i nogle miljøer og det betyder også, at jeg har en hotline til mange dygtige mennesker

Hvordan fandt du ud af, at du skulle være forfatter?

Det gjorde jeg fordi at jeg blev meget træt af at være journalist, jeg syntes, at det gik for stærk, men jeg er jo også ved at være en gammel mand, jeg er 52 år. Der er mange fantastiske journalister og mange gode medier, men der er altså også meget lort. Men jeg har jo skrevet hele mit liv både for mig selv men også for tv, hvor jeg bl.a. var med til at skrive for Casper Christensen, så jeg har været vidt omkring, men nu har jeg så lyst til at fortælle mine egne historier.

Overrasker dine personer i dine bøger dig nogensinde mens du skriver?

Nej ikke mens jeg skriver men jeg kan tit blive overrasket, mens jeg finder på ideer, mine ideer kommer tit, mens jeg er i bad jeg ved ikke hvorfor, men det gør de altså. Min hustru er ved at blive sindssyg på mig, for i hele vores lejlighed ligger der små sedler og det er faktisk noget, jeg har lært, da jeg læste et interview med sangeren Kim Larsen, som sagde, at man altid skal have en blok på sig, for man ved aldrig, hvornår ideen kommer. Før jeg begynder at skrive er jeg ret sikker på, hvor jeg gerne vil hen

Der udkommer rigtig mange krimier i Danmark, synes du, det er svært at slå igennem?

Nej ikke rigtig det handler bare om at sætte sine forventninger lavt til at starte med, for så bliver man positivt overrasket, når det går godt. Jeg har jo været i musikbranchen i mange år, så bogbranchen er det rene vand ved siden af, så det har gjort mig hård, så jeg er godt rustet synes jeg.

Har du læst den? Hvad synes du?