En ung kvinde findes brutalt myrdet i en hytte i Nationalparken i Los Angeles. Hun er nøgen, gænger fra to træstolper, og huden er flået af hendes ansigt, vel at mærke mens hun stadig var i live. Morderen har skåret et besynderligt udseende dobbeltmord i hendes nakke; Krucifiks-morderens signatur. Men hvordan er det muligt? To pr tidligere blev Krucifiks-morderen fanget og henrettet. Er der en kopimorder pp spil, eller er kriminalassistent Hunter tvunget til at tænke det utænkelige? Er den virkelig Krucifiks-morder stadig derude et sted, klar til at angribe og plage Hunter på ny? Robert Günter og hans nye assistent står på tærsklen til et mareridt af ufattelige dimensioner, som ingen ende vil tage.

Krucifiks-morderen er mit første møde med Chris Carter, og jeg bliver især slået af hvordan hans viden  om kriminalpsykoligi gør det muligt for ham at beskrive sit persongalleri og disses handlinger så eminent at historien kryber ind under din hud.

Det er grumt, det er udpenslet og det er måske mere udpenslet end de krimier jeg plejer at læse, for jeg behøver ikke have ondskaben malet – men han gør det godt, og det tror jeg især han lykkes med fordi de psykologiske tankespind der nærer morderne interesserer mig som menneske. Psykologien bag de grufulde handlinger er eminent beskrevet og hans vidende baggrund kommer virkelig til sin ret.

Jeg blev i den grad betaget af hans formidlingsevne og letlæste skrivestil og jeg var vild med bogen.

@annaluisasverden