Denne bog er anmeldt af både Anna-Luisa Alonso og Jan Findal
En mand bliver fundet i et nedslidt boligbyggeri uden for Oslo. Lejligheden emmer af latrin og kadaver, han har været død længe. Da politien åbner køkkenets kummefryser gør de et gruopvækkende fund. Ofret viser sig at være en hidtil ukendt gravskænder og trofæsamler.
Nogle dage senere bliver Joona Linna kontaktet af en tysk kommissær, der beder om hans hjælp til en mordsag. En mand er fundet hængt på en campingplads uden for Rostock. Joona opdager snart et mønster, der er ufatteligt skræmmende og umuligt at ignorere.
Lazarus er syvende bind i serien om kriminalkommissær Joona Linna.
Lazarus er med sine 555 sider en af klassens tunge drenge, og det er her altid et spørgsmål om nogle af siderne måske kunne have været undværet, og nej, det kunne de i dette tilfælde ikke.
Jeg er fuldstændig blæst bagover af hvor meget der sker i bogen, og jeg har taget mig selv i at sidde og holde vejret mens jeg vender den næste side.
”Den er grum. Den er virkelig grum” har jeg sagt til min mand flere gange undervejs. Og det er den – der her er ikke en femikrimi for sarte krimisjæle. Det her er så forfærdeligt ondt, at man næsten mister pusten undervejs.
Joona er vendt tilbage til et nogenlunde normalt liv efter at Saga skøn Jurek Walther. Hans datter Lumi lever en fri tilværelse som studerende i Paris’ pulserende miljø.
En dag kommer Nålen forbi for at tale med Joona. Et lig er blevet fundet i Oslo, mishandlet og dræbt i sin egen lejlighed, og man har ved de tekniske undersøgelser fundet skeletdele i mandens kummefryser. Det Nålen er kommet personligt for at fortælle Joona er, at der blandt de fundne ligdele var et kranium, som DNA prøver har vist tilhørte Joonas afdøde kone Summa. Det kan være tilfældighedernes spil at lige netop Summas kranie er blandt ligdelene i fryseren, men Joonas mistanke er vakt.
Da Joona få dage efter kontaktes af sin chef, fordi det tyske politi specifikt beder om Joonas hjælp, drager han til Rostock, til en afsidesliggende campingplads, hvor et andet lig er fundet.
Joona kender ikke den drabte mand, men det viser sig at manden kort forinden sin død har ringet til Joonas mobiltelefon.
Joona ser dette som endnu et i rækken af tegn, og slår alarm til Lumi og de to går under jorden. Men først fortæller Joona om sin mistanke til Nathan, Saga og Nålen.
Joona tror Jurek Walther lever og at han er på vej efter Joona.
Ingen tror helt på Joona, men da han er gået under jorden begynder Saga og Nathan alligevel alene at efterforske sammenhængene mellem drab begået forskellige steder i Europa, der har specifikke fællesnævnere. Det viser sig at der er flere end som så, og pludselig bliver de to overbevist om at Joona tog fejl, og at man i stedet skal indlede jagten på en ny brutal seriemorder.
Lars Kepler er for mig synonym med gode krimier, som kun er blevet mere intense med tiden, og Lazarus bekræfter dette.
En eminent krimi, der med sin onskab giver dig både kuldegysninger og hjertebanken.
Eminent!
@annaluisasverden
JAN FINDALS ANMELDELSE
”Lazarus” af Lars Kepler pseudonym for Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril
”Lazarus” er den 7. bog i serien om den svenske efterforsker med finske rødder, Joona Linna. Det er en vanvittig spændende og helt utrolig barsk, meget ond og grufuld thriller, Lars Kepler disker op med. Nå, ja og så er den visse steder temmelig urealistisk, men det er helt uden betydning, hvis man er til spændingsskabende underholdning af høj klasse. Det er jeg.
Titlen ”Lazarus” hentyder til Lazarus i Bibelen, som Jesus opvækker fra de døde. Intrigen i thrilleren er netop, at Joona Linna frygter, at en seriemorder, Jurek Walter, som han tidligere har krydset klinger med, og som man troede var død, alligevel ikke er det, men – ligesom Bibelens Lazarus – er opstået fra de døde.
Joonas frygt skyldes, at en række drab forskellige steder i Europa ser ud til at have en forbindelse til Jurek Walter, og i forbindelse med et par af drabene er der hints, som har med Joona at gøre.
Nu indleder Joona en efterforskning for at finde ud af, hvad der er op og ned på sagerne. Efterforskningen involverer også hans makker, Saga Bauer, som vi kender fra de foregående bøger.
Det bliver en efterforskning, som i høj grad også kommer til berøre Joona og Sagas nærmeste familie på forfærdelig vis.
For Joonas vedkommende gælder det hans højt elskede datter, Lumi og hans store kærlighed, Valeria. For Sagas vedkommende drejer det sig om hendes far og lillesøster, Pellerina – den skønne 12-årige pige med Downs syndrom.
Lars Kepler kan i høj grad også skrive om følelser. Der er adskillige scener, hvor især hovedpersonernes familiemæssige relationer er meget rørende og fyldte med kærlighed.
Her er der i modsætning til noget af det actionsmæssige tale om realisme, og nogle af scenerne tror jeg næppe kan undgå at gøre indtryk på selv forhærdede krimilæsere.
Personbeskrivelserne er fremragende. Miljøbeskrivelserne ligeså. Man ser meget tydeligt både personer og steder klart for sig.
Lars Kepler viser meget stort kendskab til politiarbejde, så som efterforskning, aktionsenheders fremgangsmåder, beskyttelse af truede personer, våbenhåndtering m.m.
”Lazarus” slutter overordentlig spændende, hvorefter der følger en – for mig – ikke overraskende cliffhanger, som jeg ikke er så begejstret for. Den kan måske antyde, at den næste bog i rækken med Joona Linna vil kunne blive af samme slags som ”Lazarus”. Det håber jeg trods alt ikke. Jeg fortrækker en handling, der er noget mindre actionpræget og noget mere psykologisk.
Men uanset hvad, så ser jeg frem til den næste bog, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ”Lazarus” skal have
Gyldendal 2018 – 555 sider
Klik HER og se alle mine anmeldelser
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
