En forrygende velskrevet debutkrimi med et helt særligt poetisk sprog og en handling, hvor lokalitet, natur, beboere og historie spiller godt sammen. Landbetjent Maria Brænder er en kompleks personlighed og et godt, nyt bekendtskab.

Fra bogens bagside:
Politiefterforsker Maria Brænder bliver landbetjent i sin barndomsby Vi og vender tilbage til de mosefolk, som hun på godt og ondt er vokset op sammen med.
Kort efter bliver en ældre kvinde fundet voldtaget og myrdet – og angsten breder sig i lokalsamfundet, for når alle kender alle, hvem kan så være morderen?
Da mistanken samler sig om Marias barndomsven, kommer hun i et personligt dilemma. I et umage makkerskab med sin gamle kollega, Tage Erlandsen, indleder hun jagten på sandheden og den koldblodige gerningsmand.
En krimi om mørket mellem mennesker, der udspiller sig i et sælsomt miljø mellem mosen, skoven og søen. En underfundig fortælling om at vende hjem. Og ikke mindst om måske at elske den forkerte.

Min anmeldelse:
Fra første side blev jeg fanget ind af det for en krimi helt særlige og poetiske sprog, der især viser sig i de intense og indlevede beskrivelser af stemninger, steder, naturen, miljøer, situationer m.v. For at nyde dette, måtte jeg mange gange sætte mit sædvanlige (måske for) høje læsetempo ned og læse afsnit igen, når jeg syntes, jeg var kommet for langt frem. Ikke at det opleves som en langsommelig bog at læse, slet ikke, men for at opnå den fulde fornøjelse, læste jeg bogen langsommere, end krimier plejer at blive det.
Alligevel er spændingen og dramaet til stede hele tiden – selvfølgelig især mht. opklaringen af dødsfald, chikanerier, kidnapninger, mishandlinger og mord, men også mht. udviklingen af forholdene mellem personerne.
At placere handlingen i et nordvestjysk miljø med en større by og en række mindre byer, hvor landbetjenten vender tilbage til sit på godt og ondt kendte barndomsområde, kunne have endt galt med området og dets beboere som en karikeret kulisse. Det er der flere skræmmende eksempler på! Men Mette Wessel Fyhn håndterer personer og miljø på fremragende vis og med en indsigtsfuld og solidarisk vinkel. Selv om ikke alle beboerne er lige sympatiske, så bliver ingen hængt ud eller gjort nar af. Og hovedpersonen, landbetjent Maria Brænder, er en kompleks personlighed og et godt, nyt bekendtskab.
Samtidig er der flere interessante historiske og kulturhistoriske vinkler på steder og tider.
Alene de elementer gør bogen til interessant læsning, men som krimi fungerer bogen med et ganske spændende plot også rigtigt godt. Hvad det går ud på, vil jeg ikke afsløre mere af, end det bagsideteksten gør. Læs bogen selv!
En anden anmelder har sammenlignet stilen med bøger af svenske Åsa Larsson og spanske Dolores Redondo, mens forlaget selv nævner Ane Riel og Maren Uthaug som oplagte litterære referencer. Det er et ganske godt selskab at komme i som debutant, og tilsammen er det et godt matchende mix, men alligevel har Mette Wessel Fyhn sin egen unikke tone.
Bogen er første bind i en planlagt serie, så de næste bind skal være mere end velkomne, hvis de fortsætter det høje niveau.
For en sjælden gangs skyld deler jeg meget gerne de maksimale 10 skydeskivepoint ud til denne forrygende velskrevne debutroman på min egen blog, og 5 store krimihjerter her: 

Per Drustrup Larsen – Drustrups Bogblog

Mette Wessel Fyhn
Mosefolk
Lindhardt og Ringhof, 2018
478 sider