”Pigen uden hud” af Mads Peder Nordbo

Denne bog er anmeldt af både Jan Findal, Betina Nielsen, Tine Færch, Per Drustrup Larsen og Anna-Luisa Alonso

Jan Findals anmeldelse:

”Pigen uden hud” er en bog, der i den grad emmer af Grønland.

Matthew Cave er en ung dansk journalist sidst i tyverne, som stadig er traumatiseret efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter i en færdselsulykke.

Ansporet af et 20 år gammelt postkort fra sin amerikanske far, der har gjort tjeneste på Thulebasen i Grønland, rejser han til Nuuk for at arbejde som journalist på den lokale avis.

Her får han til opgave at skrive om, hvad man formoder er et sensationelt fund af et mumificeret lig af en nordbo; men alt er ikke, hvad det ser ud til at være. Tingene udvikler sig yderst overraskende, og snart er Matthew involveret i både to nutidige drabssager og en drabssag med fire mænd, der fandt sted i 1973. I denne drabssag mistænkes alle de fire dræbte mænd for seksuelt misbrug af deres mindreårige døtre.

Misbrug af børn er stadigvæk et problem i det grønlandske samfund og ved at fokusere på denne problematik, kan ”Pigen uden hud” betegnes som en krimi med et stærkt socialrealistisk indhold.

Matthew kommer i besiddelse af, hvad der nærmest kan betegnes som en gammel politimands dagbog. Herved føres læseren ad flere omgange tilbage til drabene i 1973. Hvad der skete der er i lighed med det, der sker i bogens nutid i 2014 ind imellem særdeles barsk læsning.

Den gamle og den nye sag vikler sig ind i hinanden. Matthew kommer selv under mistanke for at have noget med den nye sag at gøre. Efterhånden tør han kun stole på en ung grønlandsk kvinde, Tupaarnaq, som nærmest kan beskrives som en grønlandsk pendant til Stieg Larssons Lisbeth Salander. Ja, selv tatoveringerne har de to kvinder til fælles.

Man skal ikke have læst mange sider i ”Pigen uden hud”, før man finder ud af, at Mads Peder Nordbo har et indgående kendskab til Grønland. Det vidner hans mange særdeles fine naturbeskrivelser, klima og -miljøskildringer om.

Hans ligeledes gode beskrivelser af personerne vidner også om, at han har et stort kendskab til den grønlandske befolkning generelt.

Det fremgår også tydeligt, at Mads Peder Nordbo kredser meget omkring problematikken: Hvorfor dræber mennesker?

Jeg hæftede mig ved, at troen på de gamle ånder stadig præger en del grønlændere, og ligeledes er det heller ikke alle grønlændere, der mener, at trommedans kun er til som underholdning.

Nutidens politiske Grønland har været en del præget af politikere i ”ujævnt trav”. Også dette faktum indgår i ”Pigen uden hud”.

Krimiintrigen er særdeles spændende og byder også på et par gedigne overraskelser og ind imellem kringlede forviklinger. Holder man hovedet koldt under læsningen – og det er i høj grad muligt, da bogen jo foregår på Grønland – får man også fint fat i løsningen på bogens plot.

Er ”Pigen uden hud” første del af en serie, eller er det en ”standing alone”? Jeg kan sagtens forestille mig begge dele; men vil da bestemt glæde mig rigtig meget til en kommende 2’er. Det fortjener ”Pigen uden hud”.

Politikens forlag 2017 – 340 sider

Fem krimihjerter

www.findalskrimiside.dk

Betina Nielsens anmeldelse:

Et fantastisk indblik i både Grønlands befolkning og naturen. Det er hvad Mads Peder Nordbo byder på i sin nye bog. Man kan med de livagtige beskrivelser mærke kulden komme krybende, selv om man sidder i sin varme stue og læser. Kulden rammer også som en istap i hjertet, når det går op for en, hvilke svigt og overgreb, der bliver begået mod mindreårige grønlandske piger. Overgrebsmændende har nærmest frit spil, da meget bliver tiet ihjel og ingen har modet til at gøre noget ved det.

Journalisten Matthew, der er bogens hovedperson, er sympatisk og dermed en person, man gerne vil vide mere om. Hans research efter fundet af en mumificeret mand, sender ham tilbage til begivenheder i 1973, hvor 4 mænd blev fundet dræbt og skamferet på en meget barbarisk måde.

Hans møde med Grønland, dens beboere og deres mørke hemmeligheder der ikke tåler dagens lys, sender ham på en uventet og farefyldt efterforskning, ingen kunne have drømt om.

I “Kvinden uden hud” er alt hvad hjertet begærer, når man er ægte krimifan. Mord, uhygge, gys, overtro, grusomme hemmeligheder, men samtidig kan man mærke forfatterens kærlighed til Grønland, trods de tabubelagte emner bogen tager op.

Efter at have nydt bogen, har jeg kun ét spørgsmål: “Hvornår kommer den næste i rækken?”. For jeg vil ha’ mere.

Fem krimihjerter

Tine Færchs anmeldelse:

Da jeg var færdig med at læse Pigen uden hud, var jeg så heldig at være inviteret til et arrangement på Politikens forlag, med forfatteren til bogen og en håndfuld andre bloggere. Det var en virkelig fin og meget interessant oplevelse. Ikke mindst er Mads Nordbo yderst sød, men også meget ydmyg omkring den store succes han har fået med sin bog. Han fortalte om sin dagligdag i Grønland og uddybede den form for ensomhed, der også mærkes tydeligt igennem bogen. En ensomhed, som ikke gør ondt, men som tvært imod er både smuk og helende, når man befinder sig i den storslåede natur omgivet af den smukke is.

Matthew er journalist og rejst til Grønland for at finde sig selv efter en smertelig tid, der følger efter tabet af kæresten Tine og parrets ufødte datter. Mareridt om ulykken forfølger Matthew i drømmene, men i stilheden og den storslåede natur, er tiden der til, at lukke ensomheden og tankerne ind.

Det varer ikke længe før journalisten er omgivet af mennesker og mordgåder både i nutiden og fortiden. En dagbog skrevet af en betjent for 40 år siden, bringer ham på sporet af en ondskab så modbydelig, at den er svær at rumme. Dagbogen trækker tråde til mord begået i nutiden og pludselig er Matthew selv i livsfare.

Jeg har ikke lyst til at fortælle så meget mere om handlingen for ikke, at komme til at skrive noget man selv skal læse sig frem til. Jeg vil dog gerne afsløre, at vi har at gøre med yderst brutale mord, med mænd der er flået som sæler, med bugen skåret op og indvoldene revet ud. Hvis jeg samtidig nævner, at mordene har sammenhæng med seksuelt overgreb på små piger, så er der vist ikke mange af os, der synes, at mændenes straf har været for hård. Eller hvad?

Forvent ikke en højintens thriller med en masse uhygge. Forvent i stedet en oplevelse hvor du samtidig bliver klogere på Grønland, øens natur og dens befolkning. Pigen uden hud, rummer masser af spænding hele vejen igennem, men på et anderledes plan end ventet. Flåede mennesker… det virker bare SÅ meget mere autentisk i denne bog, end i andre krimier jeg har læst, hvor det samme er sket. Vi får beskrevet værktøjet som grønlænderne bruger når de flår sæler. Så bliver billedet på nethinden pludselig ekstremt skarpt.

Alt i alt, så er autentisk et meget rammende ord, når man stryger igennem denne bog. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig og fik samtidig lyst til at besøge Grønland.  Jeg glæder mig virkelig meget til næste bog i denne planlagte trilogi.

Storslået spænding fuld af autencitet – så kort kan den beskrives. Jeg er vild med Pigen uden hud!

fire krimihjerter

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines Krimitanker

Per Drustrup Larsens anmeldelse:

Jeg har læst bogen, en god uges tid før jeg formulerer denne anmeldelse. Sådan arbejder jeg af og til – især hvis jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal skrive min mening. Det sker især, når jeg ikke er overvældende glad for bogen, og sådan er det med Pigen uden hud.

Jeg har – igen som sædvanligt – forsøgt ikke at læse andres anmeldelser af bogen, inden jeg skriver min egen, men overskrifter fra begejstrede anmeldelser og presseomtaler har det været umuligt at undgå. Jeg har udelukkende spottet overvældende begejstrede anmeldelser, og dem kan jeg ikke synge eller skrive med på. Hvorfor så det?

Handlingen og baggrunden for den er udførligt beskrevet på bagsiden, så den vil jeg ikke komme ret meget ind på. Det jeg oplevede under læsningen, var decideret overkill og et plot, der for mig ikke hang ordentligt sammen og hverken udviklede sig for alvor overraskende eller logisk.

Selv om det selvfølgelig ikke kan forventes hver gang af en krimi eller spændingsbog, så tilføres genren her ikke væsentligt nyt, men når klicheer og heldige løsninger samtidig trækkes frem, så virker bogen ikke overbevisende for mig. Når der samtidig tegnes et ret ensidigt og negativt billede af det grønlandske samfund, den foregår i, var det ikke nogen super læseoplevelse.

Vel var bogen elementært spændende, og vel kunne jeg undervejs ikke gennemskue plottet helt, så jeg læste bogen færdig for at finde ud af, hvordan trådene blevt redt ud, og hvordan det hele vill ende. Men nogen stærk eller fascinerende fortælling, som bogens egen anprisninger også siger på bagsiden, blev det aldrig for mig. Nu lyder det måske lidt for negativt, men det skyldes konflikten mellem forventninger og den virkelighed, jeg oplevede.
En mellemkrimi, som jeg giver 5 skydeskivepoint på min egen skala og blog Drustrups Bogblog samt 3 (fordi jeg ikke kan give 2 1/2) krimihjerter her:

Tre krimihjerter

 

Anna-Luisas anmeldelse;

Jeg skal ikke bruge for meget tid på at beskrive handlingen i denne fantastiske fortælling om Grønland, bureaukrati, rygklapperi og højspændt politik.

Jeg er fuldstændig blæst bagover af Mads Peder Nordbos fortælling om en serie bestialske drab begået på Grønland.

Pigen uden hud er en krimi der indeholder så meget mere end “bare” et godt plot. Den rummer samtidig en fortælling om livet på en barsk og rå ø, med isolerede bygder, druk, overtro, overgreb, vold og mord.

Pigen uden hud er i den grad et must, hvis du kan li’ en krimi som giver dig lidt mere en bare en god historie.

Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?