“Bedemandens datter” af Sara Blædel

Bedemandens datter af Sara Blædel

Anmeldelse af Tine Færch – Team Krimifan:

Jeg må være ærlig og sige, at jeg var begyndt at kede mig med Sara Blædels serie om Louise Rick. Jeg var ellers stor fan i starten, men det blev bare for meget med de samme personer og for mange ”tilfældige” sammenfald. Det var gode nyheder, da det blev meldt ud, at der var en ny serie på vej.

Og hvad er det så for noget med den her nye serie? Egentlig er det en meget anderledes bog. Det er som om den kun er starten på noget (hvilket den jo også er), men som om den aldrig kommer i gang før den er slut. Jeg ventede hele tiden på, at der skulle begynde at ske noget vildt eller uhyggeligt, men det skete bare ikke. Det underlige er, at det ikke gjorde noget. Kender I de der dokumentaragtige film, hvor man følger fx en vare hele vejen gennem produktionen? Finder ud af hvordan det foregår når den bliver til. Jeg elsker den slags film. På en måde minder Bedemandens datter om sådanne film, forstået på den måde, at vi lærer om bedemandsgerningen bag om det pæne ydre, som den slags steder normalt repræsenterer. Bl.a. anede jeg ikke hvordan man balsamerer et lig. Eller hvordan de håndterer et lig. Eller at bedemænd ikke må kalde dem lig, men skal omtale dem som afdøde. Det ved jeg nu og jeg synes det var drøninteressant læsning.

 

De fleste af os, forbinder Sara Blædel med krimi, men om man kan kalde denne bog for krimi, er jeg ikke helt sikker på. Alligevel har den elementer der lugter i den retning og der ligger også hele tiden en spænding og lurer under overfladen om noget der kommer til at ske, eller nogen der ikke har helt rent mel i posen. I store træk, går Bedemandens datter nok mest ud på, at beskrive hovedpersonen Ilka, hendes følelser og så en grundig redegørelse af, hvor vigtigt en god bedemand er, når folk mister dem de elsker. På et eller andet plan, er det også en temmelig følelsesladet bog. Alle de ting og følelser som Ilka går igennem, føles virkelige fordi de er så levende beskrevet. Da jeg lukkede bogen, sad jeg tilbage med en klump i halsen og samtidig en frustration over bogens slutning, som er… ”fortsættes”. Jeg vil helst bare vide hvad der kommer til at ske og jeg vil vide det NU!

Jeg synes egentlig det her er noget af det bedste jeg har læst af Sara Blædel. Forvent ikke højspændt krimi, forvent ikke indviklede mordgåder eller makabre myrderier. Forvent en stille og rolig bog, med en masse ny viden (for mig var det nyt i hvert fald), men som alligevel har noget mysterium over sig. Der bliver da også opklaret et enkelt mord undervejs, men det er ikke noget vores hovedperson har aktier i.

Jeg giver den 4 hjerter. Havde uhyggen fyldt lidt mere undervejs, havde den fået en femmer. Måske der bliver bedre plads til det i næste del, når nu baggrunden er på plads.

fire krimihjerter

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker

________________________________________________________________________________

Anmeldelse af Lone Maj Knudsen – Team Krimifan:

Sara Blædel har lagt Louise Rick på hylden og udsender i dag Bedemandens datter som er første del af en triologi. Jeg er ret vild med det nye univers.

Bedemandens datter handler i al sin enkelhed om at bedemandens datter Ilka skal have faderens bedemandsforretning i USA. Nærmere bestemt i byen Racine. Farens flyttede til USA da Ilka var 7 år, og siden hørte de ikke fra ham. Men nu skal Ilka altså arve. Farens nye familie i USA står ikke ligefrem klar med udbredte arme for at møde Ilka. Efterhånden som historien skrider fremad, bliver man som læser klar over, at alt ikke hvad det lader til omkring faren. Der bliver sideløbende rodet op i en gammel mordsag – og det er ikke helt ufarligt.

Sara Blædel har med Bedemandens datter skabt et helt unikt univers. Jeg har ihvertfald aldrig tidligere læst en krimi hvor – hovedparten af handlingen foregår i en amerikansk bedemandsforretning – for den sags skyld heller ikke i en dansk bedemandsforretning. Sara Blædel formår at gøre det interessant og vedkommende. Som læser kommer du helt tæt på hvordan en bedemandsforretning fungerer i USA. En nærmest livslang opsparing til ens egen begravelse havde jeg slet slet ikke forestillet mig var normalen – ej heller at man kunne få charms med asken som et smykke eller at en kiste alene kunne koste langt over 30.000 kr.

I forhold til personerne så kommer du helt ind under huden på Ilka. De personer som er tæt på Ilka kommer du også til at kende rigtig godt. Personerne er levende og vedkommende.

Sara Blædels univers, som er en trilogi, kan noget helt særligt. Da jeg læste den sidste side tænkte jeg ej den kan da ikke slutte nu – jeg vil da vide noget mere. Så langt fra alt bliver altså rullet ud for læseren i denne første del. Der er en mordgåde som afsluttes fint, men hovedhistorien om Bedemandens datter – ja det varer nok lige et par krimier inden alle sløjfer er bundet på den.

Da jeg først var gået i gang med Bedemandens datter, kunne jeg slet ikke slippe den igen – så derfor synes jeg den har fortjent alle 5 krimihjerter.

Fem krimihjerter

Anmeldelse af Anne Marie – Team Krimifan:

Fra første side var jeg hooked. Ilka, hvis navn er så eksotisk at jeg med det samme tænkte “hvem er hun”, “hvor kommer hun fra” og “hvad er hun for én”. Så det var med stor begejstring at jeg læste videre, for hvad finder Ilka i USA? Og er hendes far hvad han gav sig ud for?

Jeg vil ikke gå i detaljer med handlingen, da den er så fint beskrevet i starten af denne anmeldelse. Jeg synes Sara har formået at lave noget helt andet i forhold til serien om Louise Rick og det er så godt at I selv skal have fornøjelsen af at læse bogen. Der er stadig spændingselementer, hvor pulsen kommer op, men det er ikke en klassisk krimi fra Saras hånd. Det er forfriskende at følge Ilkas rejse til USA for at finde ud af hvorfor hendes far forlod hende og moderen. Det er både en fysisk rejse, men også en indre rejse for Ilka, da hun har oplevet tab og modgang som har givet hende ar på sjælen. For hvad vil hun nu? Er Danmark det rette sted for hende eller det USA og hendes fars venner og bekendte, hun skal vende sig mod? Jeg var max underholdt og jeg ser meget frem til at følge Ilkas rejse i de næste to bøger. 

fire krimihjerter

Anmeldelse af Jan Findal – Team Krimifan:

I “Bedemandens datter” forlader Sara Blædel sit sædvanlige krimiunivers med Louise Rick, og læseren bringes via den 40-årige skolefotograf Ilka Jensen ind i bedemandsmiljøet i byen Racine i Wisconsin i USA.

Gennem Ilka giver Sara Blædel læseren en troværdig og meget fin indsigt i, hvordan bedemands­firmaer arbejder i USA. Ingen tvivl om, at der i USA findes seriøse og velmenende bedemænd, men som man kan læse i bogen, er der også dem, for hvem “cool business” er omdrejningspunktet.

Lige som i Danmark er det selvfølgelig også bedemandsfirmaerne i USA, der sørger for alt det praktiske i forbindelse med dødsfald.

I USA går mange meget op i kistens udseende, så nogle kister er er særdeles dyre, og meget ofte er det åbne kister, der stilles frem, når der tages afsked med afdøde. Derfor indgår balsamering også ind imellem som en del af bedemandens arbejde.

Det er også bedemandsfirmaerne, der står for afholdelse af hele mindehøjtideligheden. I “Bedemandens datter” fortælles, at disse højtideligheder som regel foregår i bedemandsfirmaernes lokaler. Her kan der tilkøbes alle former for blomsterdekorationer og forplejning, og her spilles den musik, som afdøde holdt af. Hvis afdøde skal kremeres, er der mulighed for at købe charms, hvori der kan puttes aske fra den afdøde.

Alt dette oplever Ilka i forbindelse med at hun arver sin fars bedemandsfirma, men bogen handler også om en kvinde, der forsøger at finde ud af, hvorfor hendes far forlod hende og moderen og rejste til USA og blev bedemand der. Hun har ikke set ham, siden hun var 7 år og føler stadig et stort savn efter ham.

Ilka ved ikke, hvad hun rent faktisk skal stille op med bedemandsfirmaet. Skal hun beholde det eller ej? Hun fornemmer også, der er foregået noget i firmaet, som hun meget gerne vil have klarhed over.

”Bedemandens datter” er også historien om en kvinde, der forsøger at finde sin egen identitet. Hvorfor er hun blevet den, hun er?

Efter at Ilka blev enke for nogle år siden, har hun ikke fundet nogen ny mand, men hun er typen, der ikke går af vejen for at være den, der tager initiativ til en ”one night stand” uden på nogen måde at have dårlig samvittighed dagen efter – højst har hun tømmermænd.

På alle måder bliver Ilka beskrevet, så man virkelig synes, at hun er en person, man kender og holder af.

Der er i det hele taget rigtig fine personskildringer i bogen. Man tror på de personer, man møder. Især kommer man til at kende Artie Sorvino godt. Han er en ca. 60 årig mand med hestehale. Han har været farens assistent i firmaet, og hans speciale er at få afdøde til at tage sig bedst mulig ud, når vedkommende ligger til skue i den åbne kiste.

I firmaet arbejder der også en nonne, Søster Eileen O`Connor, som er frivillig medarbejder. Hun er en person, som Ilka har svær ved at gennemskue. Nogen gange er hun sød og venlig, og andre gange er hun bare lidt mærkelig.

Nu er det jo Sara Blædel, der har skrevet bogen, og selvfølgelig skal der også tilsættes noget “kriminalistisk og mysterieagtigt”. Det gøres på en måde, som falder helt naturligt ind i handlingen. Her er ikke noget med, at Ilka nu skal til at opklare det drab, som finder sted i Racine, lige efter hun er ankommet. Opklaringsarbejdet sørger politiet selvfølgelig for. Ilka er kun med på sidelinjen som den bedemand, der tager sig af den myrdede mand og hans mor på et personligt engagerende plan.

Skildringerne af miljøerne i bedemandsfirmaerne er interessante og vidner om en særdeles grundig research.

I bogen kommer man ikke til bunds i de lidt mystiske hændelser, der antydes, at der tidligere er forgået omkring Ilkas nu arvede bedemandsfirma. Det er heller ikke meningen for det sidste ord i ”Bedemandens datter” er “fortsættes”. Det vil ske i to efterfølgende bøger. Dem glæder jeg mig til at læse.

Sara Blædel og ”Bedemandens datter” har begge fuldt ud fortjent

Fem krimihjerter

 

 

 

 

Har du læst den? Hvad synes du?