Fra bogens bagside:
Stockholm hjemsøges af en række mystiske mord på rumænske tiggere. Og endnu mere mystisk er det, at alle politifolk, som interesserer sig for sagen, kommer af dage ved en ulykke.
Således også Emma Sköld som havde fået mistanke om at der var noget helt galt med efterforskningen. Men nu har hendes far – den tidligere politimester Evert Sköld – besluttet sig for at gøre arbejdet færdigt.
Og Evert har et es i ærmet, for i baggrunden har han i al hemmelighed en person, der trækker i trådene. En person der længe – med risiko for eget liv – har haft mistanke om, hvem der står bag alle drabene. Og hvorfor.
Tiggeren er den femte bog i Sofie Sarenbrants populære serie med kriminalinspektør Emma Sköld.

Om bogen:
Da jeg begyndte læsningen af denne seneste bog i serien, gik det op for mig, at jeg ikke havde fået læst den foregående – “Babysitteren” – for den må slutte med, at seriens hovedperson, Emma Sköld, dør. “Tiggeren” begynder nemlig med hendes begravelse!

Samtidig med, at hendes far, den pensionerede politichef, arbejder på afsløringen af hendes morder, engagerer han sig i opklaringen af en række mord på rumænske tiggere. Parallelt med det følger vi en kvindelig tigger, der har overværet et af mordene samt ikke mindst morderne.

Så vil jeg ikke fortælle mere om bogen!

Sarenbrant lægger side for side brikkerne til et billede med en del overraskelser, og det ville være ærgerligt for læsningen at vide for meget om den spændende handling! Der er et fast greb om sprog og virkemidler, og plottet virker også helt OK. Historien fortælles i korte kapitler med skiftende hovedpersoner, og det giver et tempo, der gør, at man som læser nemt lige tager et kapitel mere – og et til….

Jeg må vist også se at få fat på Babysitteren!

fire krimihjerter

Sofie Sarenbrant
Tiggeren
People’s Press, 2016

(373 sider)

Drustrups Bogblog

 

 

Anna-Luisas anmeldelse;

Jeg har læst alle Sofie Sarenbrandts bøger, og synes at denne skuffede en smule ved at være for “lansom i optrækket”. Der gik simpelthen for lang tid inden man rigtigt blev fanget af historien – til gengæld er historien fantastisk, især set fra et samfunds-/politisk perspektiv hvor hele befolkningen er optaget af immigranter og deres indvirkning på den velkendte hverdag.

Jeg føler at der er rigtigt meget højaktuelt indhold – om end det går over grænsen for hvad vi ser som realistisk – og så måske slet ikke alligevel?

Ondskab, kynisme og magtliderlighed i en fin blanding.

Tre krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?