Bogen er anmeldt af både Jan Findal Rasmussen og Per Drustrup Larsen.

Jan Findal Rasmussens anmeldelse:

Vivian Miller er CIA-analytiker, der ved hjælp af avancerede computerprogrammer sidder på sit kontor og jager sovende russiske spionceller.

Hun er gift med Matt og er mor til 4 børn. Udadtil en almindelig amerikansk familie.

En dag bliver der pludselig vendt op og ned på alting. Der er ”bingo” på computeren. Den har fundet frem til en spioncelle. Til Vivians forfærdelse finder hun ud af, at ægtemanden Matt tilsyneladende er med i cellen.

Herefter følger man Vivians bestræbelser på at finde ud af sammenhængen. Hun føler, at hendes verden er ved at smuldre. Er hendes elskede Matt virkelig russisk spion? Hvem skal hun være loyal overfor? Sin mand eller sit land? Hvad sker der hende, hvis hun undlader at indberette? Vil hun blive afsløret og både hun og Matt komme i fængsel. Og hvad med børnene?

Vivians krise er virkelig godt beskrevet. Man føler i den grad med hende, både når hun er derhjemme og konfronterer Matt, og når hun er på arbejde og skal forsøge at camouflere sin opdagelse.

Der er ikke mange personer at holde rede på i bogen. De, der er, er glimrende karakteriseret.

På fin vis beskrives også Vivians arbejdsplads og hendes hjemlige miljø.

Som læser tror man, at man har fuld styr på både helte og skurke, men Karen Cleveland formår virkelig at manipulere med en, så man alligevel bliver snydt.

Bogen er også et bevis på, at selv en spionthriller ikke nødvendigvis behøver at være actionpræget for at være spændende. Her er tale om en psykologisk thriller fyldt med menneskelige følelser og intens spænding.

Selvfølgelig er handlingen udsprunget i hovedet på en forfatter, men Karen Cleveland er selv tidligere CIA-analytiker, så mon ikke, at facts fra virkelighedens verden indgår i handlingen?

Hendes næste bog vil så sandelig have noget at leve op til, og den vil jeg også glæde mig til at læse.

Hr Ferdinand 2018 – 282 sider Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Per Drustrup Larsens anmeldelse:

Jeg ville rigtigt gerne læse bogen, fordi jeg syntes, historien lød spændende, og fordi jeg fandt det ekstra interessant, at forfatteren selv havde været CIA-analytiker. Måske kunne jeg lære mere om kampen i USA mod de onde russere – (og ikke et ord om valgkampen og den mulige russiske støtte). Det var også sympatisk, at bogen ikke var på alt for mange sider…

De indledende kapitler fangede så absolut min opmærksomhed med det spændende og realistiske (vurderer jeg) indblik i efterretningsverdenen set gennem analytikeren Vivian Millers arbejde. Da Vivian får sit gennembrud i efterforskningen, og hendes både moralske og praktiske dilemma opstår, stiger spændingen. (Det vil for spændingens skyld være ærgerligt at afsløre ret meget mere…)

Men hen mod slutningen af bogen skifter stilen til at ligne de (næst)sidste scener i en amerikansk TV-film med søde ord i solnedgangen og en blød landing for nogle af hovedpersonerne i den hårde konflikt, mens de mest onde får deres retfærdige straf.

MEN slutbilledet på filmen (de sidste 2 sider) ændrer på alt det, du som læser havde regnet med som resultatet. Det er ganske godt turneret – og en meget bedre slutning end den jeg havde regnet med kort inden. (Men igen er der streng fortrolighed herfra mht. indholdet)

På forfatterens hjemmeside kan jeg se, at bogen planlægges filmatiseret med Charlize Theron, og det lyder logisk. Jeg har dog set filmen ved at have læst bogen, og det var en ganske underholdende, men ikke uforglemmelig oplevelse. Mindre kan også sagtens gøre det.

Bogen ligger til 6 point på min egen blogs skydeskive, men får et ekstra point (= 7) pga. den gode slutning – samt 3 hjerter her: 

Per Drustrup Larsen  –  Drustrups Bogblog