Lee Childs faste hovedperson, den tidligere politimand Jack Reacher, er igen på farten, og igen bliver det dramatisk og farligt.

Fra bogens bagside
Fire mennesker sidder i en bil på vej gennem Midtvesten med kurs mod Chicago. Én mand kører med øjnene på vejen. En anden sidder ved siden af ham og fortæller historier, der ikke hænger sammen. Omgående kvinde sidder på bagsædet, stille og bekymret. Ved siden af hende sidder en enorm fyr med brækket næse, der har blaffet sig til et lift østpå.

Ikke langt bag dem ligger en mand stukket ihjel i en gammel pumpestation. Han blev set gå derind sammen med de to andre, men kom aldrig ud igen. Alt tyder på en likvidering, knivdrabet er professionelt udført, og morderne er som sunket i jorden. Politiet er på stedet i løbet af få minutter, og kort efter ankommer FBI, fulgt af to andre statslige enheder. Sagen har højeste bevågenhed hos alle instanser, men ingen vil røbe hvorfor, eller hvem den dræbte er.

Det eneste, Reacher ønskede sig, var et lift mod Virginia. Men intet er, hvad det ser ud til, og han opdager snart, at han befinder sig midt i et omfattende komplot, der gør ham til en trussel – for begge sider på samme tid.

Min anmeldelse
Denne episode med Jack Reacher foregår i løbet af ganske få dage, og igen involveres han uden at ville det i en højdramatisk og meget voldelig sag, hvor konspiration, dobbeltspil og terrortrusler spiller helt afgørende ind i forløbet.

Når jeg skriver “episode”, er det fordi, bogen er den 11. roman på dansk med Jack Reacher som hovedperson og helt. Det er samtidig nummer 17 i Le Childs samlede serie med Jack Reacher-romaner. Som beskrevet på bagsiden er han på stop med kurs mod Virgina, hvor Reacher når frem til i begyndelsen af nr. 18 i serien “Ingen vej tilbage”, som udkom sidste år, og den er mindst lige så spændende. “Ingen vej tilbage” er blevet filmatiseret med Tom Cruise som Reacher med verdenspremiere oktober 2016, og det vil helt sikkert give øget fokus på bøgerne.

Samtidig er bøgerne afsluttede, selv om der trækkes tråde til hans fortid i USAs militær og til dets aktuelle deltagelse i krige, men der er meget få referencer mellem bøgerne, så de kan godt læses i tilfældig orden. Lidt som en episode i en serie.

Ingen skal forsøge at løbe om hjørner med Jack Reacher, for så fortryder de det! Hen er den enlige ulv, der kæmper både for retfærdighed og sin egen frihed, og her er han igen i fuld fart og aktion. Det viser sig, at stort set ingen af deltagerne i handlingen spiller med åbne kort. Det opdager Jack Reacher hurtigt, og han går i gang med at udfordre det lokale politi og alle andre mange instanser og interessenter i et forsøg på at redde et par af ofrene og for at komme fri af af de anklager, der rejses mod ham. For ikke at spolere spændingen, vil det være forkert at afsløre flere dele af handlingen, men vær aldrig i tvivl om, at Jack Reacher klarer ærterne! På den måde er han og bøgerne helt parallelle til John McClane (portrætteret af Bruce Willis) i Die Hard-filmene og historierne om Jason Bourne baseret på bøgerne af Robert Ludlum.

Der er fuld fart på handlingen med skyderier og bomber, skurke, mord, handlekraftige mænd og kvinder, og jeg var – som mange thriller- og spændingsbogslæsere vil være det – rigtigt godt underholdt undervejs. Bogen er velkomponeret, og der lægges med sikker hånd op til det afgørende opgør. Det er bestemt ikke så dårligt med noget rendyrket underholdning med effektiv action!

Jeg giver den 7 point (ud af 10) på min egen skydeskive – Drustrups Bogblog, og den får 4 krimihjerter:

fire krimihjerter

Lee Child
Den rette mand
Jentas, 2017
(420 sider)

Per Drustrup Larsen

 

Anna-Luisas Anmeldelse

Jeg er langt henad vejen enig med Per – der er action for alle pengene hele vejen igennem og Jack Reacher er igen Sejere end de sejeste og heldigere end de fleste.

Jeg er ganske godt underholdt bogen igennem – MEN jeg keder mig altså også…

De lange beskrivelser af den her action er ikke intense nok for mig og jeg synes i stedet at sprogformen trækker hele handlingen for meget i langdrag. Jeg sad hele bogen igennem med en fornemmelse af at den her bog SKAL jeg bare se på film, for jeg er slet ikke i tvivl om at den er fabelagtig!

Hvad der også trækker bed er at bogen ikke er udgivet i samme rækkefølge som den amerikanske – dvs hele handlingen i denne bog sker inden handlingen i Ingen vej tilbage, som jeg læste sidste år – og det irriterer min læsning.

For mit vedkommende er der for meget der trækker den gale vej, og jeg måtte hive mig selv op for at læse den færdig. Jeg kan derfor kun give denne to, omend store og actionprægede, krimihjerter.

To krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments