Andre folks børn af Katja Vesselbo Døssing

Bogen er anmeldt af både Anna-Luisa Tanggaard Alonso og Per Drustrup Larsen

Toppolitikeren Eva Quist overtager posten som politisk ordfører, da hendes parti på Christiansborg rammes af skandalesager. Samtidig stikker hendes 16-årige adoptivsøn Mathias af, og Eva Quist må kæmpe for at hemmeligholde en sag fra fortiden, der truer med at lægge hendes liv og karriere i ruiner.

Eva ønsker ikke at hendes private problemer skal komme frem i en så vigtig periode af hendes karriere. Det viser sig dog at partitoppen ikke taler rent ud af posen og da Eva pludselig begynder at modtage trusselsbreve på sit kontor på Christiansborg tilspidses situationen. Hvordan sikrer Eva sig at der igen kommer ro på tingene – og det uden at hun selv får beskidte hænder

En særdeles velskrevet spændingsroman om magt, løgne og hemmeligheder fortalt meget virkelighedsnært og troværdigt. Kan klart anbefales til dig som synes om det politiske magtspil og ved at tingene ikke altid er hvad de ser ud til.fire krimihjerter

Per Drustrup Larsens anmeldelse – Drustrups Bogblog

På Krimimessen 2017 i Horsens havde jeg fornøjelsen af at være på scenen med Katja Vesselbo Døssing til en samtale om hendes bog “Andre folks børn”, så denne anmeldelse af bogen er baseret både på den samtale og på min læsning af bogen.

Fra bogens bagside:

Toppolitikeren Eva Quist overtager posten som politisk ordfører, da hendes parti på Christiansborg rammes af skandalesager. Samtidig stikker hendes adoptivsøn Mathias af, og Eva Quist må kæmpe for at hemmeligholde en sag fra fortiden, der truer med aflægge hendes liv og karriere i ruiner.
Da Eva Quist modtager mystiske trusselsbreve på Christiansborg, begynder hendes sekretær Rebecca Svensson at grave i politikerens hemmeligheder. Sammen med sin søster, der er journalist, befinder hun sig pludselig i en farlig jagt på sandheden om den gamle sag, som trækker tråde til en aktivistgruppe på Samsø og et børnehjem i Indien. Eva Quist presses fra alle sider og tvinges til at tage et drastisk valg for at redde sig selv.
Andre folks børn er en spændingsroman om adoptionsindustriens dystre bagside. Om politisk magtspil, skæbnesvangre løgne og forældre, der elsker deres børn, selv om de er fattige. Romanen er inspireret af virkelige hændelser.

Min anmeldelse
Katja Vesselbo Døssing har tidligere været ansat hos Venstre på Christiansborg, og har desuden arbejdet som journalist og her i den forbindelse stået bag en række tv-udsendelser og dokumentarfilm for DR, hvoraf flere er solgt til udlandet.

Netop arbejdet sammen med sin bror med at researche til en dokumentarfilm om adoption og adopterede børn har givet den dokumentariske baggrund for bogens plot, der dog er fiktion. Netop forholdet mellem fakta og fiktion var emnet for en god del af vores snak på Krimimessen.

Dokumentarfilmen “A Baby Business” – se mere HER – havde premiere i 2007 og var lavet for DR og i samarbejde mellem Katja Vesselbo Døssing, Nikolaj Vesselbo, Johan Engbo og Jacob Kwon Henriksen. Den handlede om “adoptionsindustrien” og dens bagmænd med udgangspunkt i flere sager om indiske børn, der narres eller stjæles fra deres forældre og adopteres til intetanende dansker. Den vakte en del opsigt nationalt og internationalt og var en barsk og rørende historie. Resultatet blev en retssag, der kører i Indien og (derfor?) ikke er afsluttet endnu.

Til samtalen fortalte Katja Døssing om det meget omfattende materiale, der lå til grund for filmen, og at folkene bag den selvfølgelig kun kunne anvende 100 % dokumenterbare fakta i filmen. De fik dog så mange andre historier og personlige beretninger, som de ikke kunne bruge, og de påvirkede Katja så meget, at hun anvendte dem til denne roman flere år senere. Hun talte om den klare forskel på at skrive som journalist og som romanforfatter, hvor hun kun i den sidste rolle har frie hænder til at kombinere sikker (men udokumenterbar) viden med følelser og fri digtning. Det gør hun ganske godt!

Samtidig er jeg sikker på, at hun har opsamlet en hel del stemninger fra og indsigt i livet på Christiansborg fra sin tid der, og det bruger hun også.

Jeg må sige, at de mange fakta og baggrundshistorier bestemt ikke tynger forfatterens historie, men har tilført den nerve, troværdighed og dramatik.

For at udbygge forlagets beskrivelse lidt får I her – uden at spolere spændingen ved at I læser bogen selv – lidt mere om handlingens forskellige linjer i fortællingen – bl.a. disse:

  • Adoptionsbranchen og de forskellige parter, der enten forsøger at afsløre eller at dække over de grove ulovligheder.
  • Det politiske niveau med intriger, studehandler og mediedækning – lidt i stil med handlingen i “Borgen” (og virkeligheden?).
  • Adoptivbørns behov for at kende deres ophav/oprindelige baggrund.

Alle linjerne følges i en historie, der har fået flere dramatiske twists, end virkeligheden forhåbentlig har eller vil byde på. Og jeg fik aldrig svar på mit spørgsmål, om Katja Vesselbo Døssings alter ego i romanen – hvor man iøvrigt også godt kan læse nogle kendte personer ind, hvis man vil – er hovedpersonens hjælper på Christiansborg, Rebecca, eller hendes søster den kritiske journalist Molly. Som jeg læser bogen, er de 2 et lykkeligt mix af forfatteren, men det står for min egen regning.

Tilbage står så, om det egentlig er en krimi, når nu bogen og forfatteren blev præsenteret på Krimimessen. På omslaget kalder forlaget bogen for spændingsroman. Selv sagde Katja Døssing, at den fra hendes side heller ikke var tænkt som en krimi, og sammen blev vi vist enige om at kalde bogen for noget i retningen af en dramadokumentarisk samtidspolitisk spændingsroman, for denne ret brede genrekarakteristik er mere præcis, selv om meget af det, der foregår, er kriminelt! Alligevel får den 4 fortjente krimihjerter her.

fire krimihjerter

Man kunne også bare kalde den en rigtig god og spændende roman, der på sin egen gribende og tankevækkende måde rejser nogle relevante spørgsmål på en barsk baggrund og samtidig giver en god læseoplevelse.

Læs den selv og bliv både underholdt, rørt og klogere.

Katja Vesselbo Døssing
Andre folks børn
People’s Press, 2016

276 sider

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments