Anmeldelse af Liza Marklunds Jernblod

jernblodForlagets beskrivelse:
Annika Bengtzons store finale.

Annika Bengtzon har været journalist på Kvällsposten lige siden hun blev ansat som elev. Nu står papirudgaven af avisen foran lukning, og helt nye udfordringer toner frem i horisonten.

Imens følger hun en bestialsk mordsag i retten. Beviserne er svage, men Annika er overbevist om, at sagen er langt mere kompliceret end som så. Samtidig er hendes søster forsvundet. Eneste livstegn er en sms: Annika, hjælp mig! Trods sit komplicerede forhold til fortiden, kan hun ikke sidde søsterens bøn overhørig. Annika tvinges tilbage til den by, som hun i sin tid forlod. Til sin mor, til sine minder – og til forældrene til den kæreste, som hun dræbte i selvforsvar på det ganle jernværk.

Anmeldelse:
Jernblod er den 11. krimi i serien om den fandenivoldske journalist Annika Bengtzon. Det er samtidig også den allersidste i serien.

Da Liza Marklund begyndte at skrive krimier, var der ikke mange krimier af kvindelige forfattere, men det har da godt nok ændret sig. Med Liza Marklund opstod også begrebet femi-krimier, hvor også mange af de dagligdags gøremål er beskrevet. I denne er temaet nedlæggelse af avisens papirudgave, således at der fremadrettet alene er en e-avis. Men hvem skal lede den? og skal den stadigvæk gøre brug af den dybdegående journalistik.

Annika Bengtzon har i mange år været en person som når der kom en ny bog med hende, så var det absolut et MUST at læse dem. De første krimier slugte jeg råt, og jeg husker endnu hvor fantastisk jeg synes de første var.

Annika er i de sidste par krimier blevet voksen, og ikke helt så fandenivoldsk som hun var i starten af serien. På en måde savner jeg lidt hendes “her kommer jeg og nu skal jeg nok løse mysteriet for jer” facon. Men alligevel er det jo også befriende at hun udvikler sig over tid. Men hvem skulle have troet at hun ville ende med at gå til psykolog. Ja, det havde jeg ihvertfald ikke lige set komme.

Til gengæld synes jeg, at Thomas har bevæget sig i den modsatte retning.

Plottet er godt skruet sammen, og alle trådene knyttes fint sammen til sidst. Det  er en fin afslutning på en ganske udmærket krimiserie.

Selv om Jernblod er en udmærket krimi, så fik den mig aldrig helt ud på stolekanten. Sidst det skete var i Sort Hvid og ellers skal jeg tilbage til Nobels Testamente.

Men det er bestemt en anbefalelsesværdig krimiserie. Men gør dig selv den tjeneste at starte fra begyndelsen af serien.

3 krimihjerter
Du kan læse flere anmeldelser, interviews mv. på min egen krimiblog www.krimihjerte.dk
Har du læst den? Hvad synes du?

Comments