Bogen er anmeldt af både Betina, Anna-Luisa og Jan Findal
Forlagets beskrivelse:
“Arkimedes” er en rå spændingsroman af ægteparret Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm. Bogen følger Malene, en karrierekvinde med fart på, der plages af en fortid med vold, misbrug og svigt.
Da Malene beskyldes for mord, bliver det klart, at nogen er ude efter hende. Hun finder snart ud af hvem der vil hende til livs. Den nye viden vil tvinge hende til at vende tilbage til et netværk, hun troede hun havde forladt. Malenes ekskæreste starter sin egen efterforskning og bliver viklet ind i hemmeligheder og et frygtindgydende komplot.
“Arkimedes” er en selvstændig opfølger til ægteparrets debutroman, Bundfald
Betina Nielsens anmeldelse:
Det er meget svært for mig, at skjule min skuffelse, efter at have læst “Arkimedes”. Da debutromanen “Bundfald” udkom, var jeg MEGET begejstret. Den gik rent ind ved mig, og jeg var ret påvirket af handlingen flere dage efter, jeg havde sluppet bogen. Det ville være synd at sige, om efterfølgeren.
Her kan man måske tale om den svære toer.
På intet tidspunkt kommer bogen i nærheden af, sin forgænger. Jeg savner en rød tråd. Plottet virker meget rodet og personerne, som jeg ellers var vild med i “Bundfald”, virker slet ikke autentiske.
Det er som om, forfatterne har gang i for mange budskaber på en gang, og det bliver alt for søgt. Sproget er heller ikke for godt, og det forstyrrer min læseoplevelse ret meget.
Malene (hovedpersonen) bliver en trist karikatur, som jeg blev ret irriteret på, da hun bare er en tand for meget. Alle de problematikker, der bliver taget op i bogen, bliver gentaget mange gange, og er så overdrevne i beskrivelse, at man bliver helt træt ved tanken om, at læse mere af det samme.
Anna-Luisas anmeldelse
Arkimedes er efterfølgeren til Bundfald, og skildrer til dels den virkelighed nogle af de mest udsatte børn i Danmark lever i.
Jeg synes dog der er for mange slå- og skrivefejl i bogen – det forstyrrer min læsning. Til tider taler endda personer som er dræbt tidligere i bogen.
Når det så er sagt synes jeg også at historien er lidt for søgt – det bliver lidt en tynd kop te og tilsvining af samfundets top. Utilsigtet og politisk farvet.
Jeg synes dog, at der er flere gode elementer i bogen, forfatterne får den blot ikke spundet godt nok sammen, så nogle af personerne bliver lidt for trivielle i deres handlinger.
En ok bog, som dog desværre ikke holder for mig.
@annaluisasverden
JAN FINDALS ANMELDELSE
Når jeg i min barndom læste en bog med spænding og dramatik i, sagde de voksne altid: “Nå, du er nok i gang med en rigtig knaldroman.”
På en måde kan man også betegne ”Arkimedes” som en ”knaldroman”. Dels er der både spænding og dramatik i bogen, og dels er der så sandelig også mange scener i bogen, hvor der ”knaldes” på bedste erotiske vis.
Malene Jørgensen, som mange læsere vil huske for forfatterparrets første roman, ”Bundfald”, bliver i denne bog udnævnt til direktør for organisationen ”Hjælp Barnet”. I løbet af kort tid hober problemerne for Malene Jørgensen sig op på flere fronter. Bl.a. opdager hun, at der foregår misbrug af unge piger, som er placeret på en ungdomsinstitution på Lolland.
Det viser sig senere, at misbruget af pigerne er et mindre led i en større plan af samfundsomstyrtende karakter ved hjælp af ”Operation Arkimedes”.
Journalisten Mathias Zobel, som Malene havde et forhold til i ”Bundfald”, involveres tilfældigvis også i denne sag. ”Bob-bob” – men tingene skal jo passe sammen! Det kan nok ikke undre, at Malene og Mathias finder sammen igen, men må undervejs sammen gå gruelig meget igennem.
To voldsomme drab finder sted. Det ene involverer i den grad Malene, og intensiteten i handlingen tager til, bl.a. fordi den selvtægtsgruppe fra ”Bundfald”, der afstraffede børnekrænkere, nu også er på banen igen
Ingen tvivl om at bogen rører ved nogle samfundsrelaterede problemstillinger blandt andet om krænkelser af unge piger i private hjem og på ungdomsinstitutioner. Her har Lisbeth Zornig i høj grad baggrunden i orden og ved, hvad hun skriver om.
Problemstillingen med, at visse højreorienterede kræfter går ind for at omdanne samfundet efter deres hoveder, er tankevækkende.
Beskrivelserne af de forskellige miljøer i bogen er gode. Hvad angår personskildringerne, synes jeg, at der er nogen, der er fine og realistiske, men jeg synes også, at der er andre af bogens personer, der ikke er helt troværdigt skildret.
Jeg mener også, at de forskellige handlingselementer i form af ”Operation Arkimedes”, misbrugsproblematikken og selvtægtsgruppens aktiviteter blandes for meget sammen.
Jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer en efterfølger til ”Bundfald” og ”Arkimedes”. Den vil jeg naturligvis også læse for at se, hvad forfatterparret nu finder på. Jeg aner en cliffhanger til slut i bogen.
Politikens forlag 2017 – 421 sider
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
