Forlagets beskrivelse: Skelettet af en niårig pige bliver fundet i en grotte i et naturreservat. Politiets spor fører 50 år tilbage i tiden, til en plejefamilie, der tog imod unge piger, og som boede i en nedlagt bedemandsforretning. Men hjemmet brændte ned, og sporene er få.
Kriminalinspektør Kristoffer Bark påtager sig sagen sammen med sit brogede hold af kolleger. Tippet om pigens skelet kom fra en kvinde, Magdalena Fernåker, som hævder at have spirituelle evner. Hun tager imod sine klienter på kursusgården Himlagård, men da hun bliver kaldt til afhøring, er hun forsvundet som dug for solen.
Kristoffer Bark bliver også udfordret på et andet plan, idet hans følelser for kollegaen Mia Berger bliver stærkere. Samtidig kommer efterforskningen tættere på hans eget liv, da hans søster bliver involveret.

Anne Maries anmeldelse:
Kristoffer Bark er tilbage og jeg blev ikke skuffet. I min anmeldelse af “Skyggen bag dig” var jeg meget begejstret for det psykologiske spil der finder sted i forhold til Kristoffer Barks kollega, Sara Bredow og vi følger stadig Sara, dog lidt mere på afstand her i bind 3. Bark er virkelig ked af hun har det så dårligt og han gør alt hvad han kan for at hjælpe hende, men det er svært at jonglere med arbejdet og Saras tilstand, men han gør alt hvad han kan. Hans ønske om at være en god chef, kollega og ven er beundringsværdigt, men vi aner også nogle sprækker i Barks ellers så hårde ydre.
“At tale med de døde” handler om en 50 år gammel sag, hvor en 9-årige pige forsvinder fra sin plejefamilie, samtidig med en fatal brand brænder plejehjemmet ned. Er skelettet Barks søster finder pigen fra plejefamilien ? Det er en sag med få tråde til fortiden og efterforskningen har også udfordringer i forhold til den spirituelle kvinde – der påstår at have set den unge pige i et syn – ikke vil tale med politiet.
Bogen veksler mellem Kristoffer Bark og de forskellige personers synsvinkler og den vekselvirkning gør det svært at lægge bogen fra sig, da man hele tiden vil vide mere.

Jeg kan varmt anbefale serien med Kristoffer Bark og jeg ønsker ikke at afsløre for meget, men jeg venter spændt på bind 4 for slutningen her er simpelthen for vild….. Så fire store hjerter fra mig.

fire krimihjerter

Udkom 20. januar 2023
Forlag: Peoples

Har du læst den? Hvad synes du?