“Berlinerblåt” af Philip Kerr

1956. Bernie Gunther er på flugt fra sit franske skjul, hvor Erich Mielke og hans gorillaer i det østtyske sikkerhedspoliti, Stasi, har fundet ham. Manden, som Mielke har sat til at jage Bernie, og som stille og roligt skubber ham tættere på Tyskland, er en gammel kollega fra tiden hos kriminalpolitiet i Berlin. En på alle måder spektakulær sag blev i 1939 deres sidste sammen.

1939. Bernie indkaldes til Berghof, Hitlers private hjem i bjergene i Obersalzberg. En tysk ingeniør er blevet myrdet, og Hitlers højre hånd, selveste Martin Bormann, ønsker sagen opklaret så hurtigt og smertefrit som muligt, uden at Føreren nogensinde må finde ud af, at hans private domæne har været hjemsted for mord.

Flere lande og sytten år adskiller mordet på Berghof og Bernie Gunthers nuværende situation, og igen må han erfare, at fortiden altid indhenter ham til sidst. Denne gang hjemme i Tyskland
Sådan beskrives bogen på bagsiden.

 

Min anmeldelse:
Dette er bind 12 i den fantastisk gode serie, der på en spændende måde forener dele af Europas historie gennem kriminalsager. Oprindeligt var serien tænkt som en trilogi, som heldigvis er blevet udvidet, og jeg har længe været fascineret af Kerrs måde at kombinere genrerne på og af hans sikre greb om spændingen og personerne – især Bernie Gunther.

Som ikke-nazistisk politimand fra Berlin havde Bernie Gunther det svært under krigen – og således også i denne bog, men hans liv er ikke blevet nemmere siden! Selv om 2. Verdenskrig er slut, så præger den selvfølgelig i 1956 også situationen i Europa, og i ikke mindre grad også Gunthers liv.

Jeg har tidligere anmeldt bog nr. 11 i serien, “Hinsides tavsheden” – læs HER, og da skrev jeg bl.a. “Det er en ukronologisk serie, hvor man kan læse bøgerne uafhængigt af hinanden, for de foregår på forskellige skiftende tidspunkter fra sidst i 1930’erne til midt i 1950’erne.”

At seriens bind er ukronologiske passer ikke denne gang, for i “Berlinerblåt” fortsætter Bernie Gunthers problemer fra “Hinsides tavsheden”. “Berlinerblåt” begynder nemlig i 1956, hvor Bernie Gunthers umulige og dramatiske situation spidser til, da han jages af Stasi med hans tidligere kollega Friedrich Korsch i spidsen. Han trues af folkene fra Stasi til at myrde en af hovedpersonerne i begivenhederne i “Hinsides tavsheden”. Derefter skifter bogen mellem kapitler om mordsagen i 1939, hvor Korsch var hans assistent, og kapitler om udviklingen i 1956.

Fra 1939-sagen møder vi en lang række nazistiske leder som Heydrich og Bormann m.fl., mens Hitler ikke fysisk er med, men selvfølgelig præger alt. Det giver et rigtigt interessant kig ind bag nazistyret. Og jeg går ud fra, at det meste er tæt på historiske fakta. Et efterskrift beskriver en lang række af personerne i bogen og deres videre skæbne.

I 1939 løser Gunther selvfølgelig mordgåden, men ikke til alles tilfredshed. Med Korsch som aktør i begge dele af bogen, er relationerne knyttet sammen, men det vil være ærgerligt for kommende læsere at fortælle mere.

Bogen – og hele serien generelt – er både spændende og rigtigt interessant samt intelligent læsning. Det er bøger mindst på niveau med John le Carré, og det er en ubetinget ros. Prøv selv!

Denne bog i serien får 9 point på min egen blogs krimiskydeskive  – Drustrups Bogblog – og 4 krimihjerter her, fire krimihjerter men hele serien har fortjent maksimale point begge steder.

PS:
I DR P1-programmet 4. division gav journalist Adam Holm 18. maj 2018 sin ”Ugens kulturanbefaling”. Her fortæller han om, hvordan og hvorfor han har overgivet sig fuldstændig til serien om Bernie Gunther, og han sammenligner Philip Kerr med Shakespeare. I programmet diskuterer han Kerrs forfatterskab med Bo Tao Michaëlis, der også er meget begejstret, men som dog ikke er helt med på sammenligningen med Shakespeare.
Nyd indslaget sidst i udsendelsen HER

PPS:
Forlaget Modtryk har i april 2018 skrevet sådan:
Da Philip Kerr gik bort i marts måned i år, udkom 13. bog i den fremragende og prisbelønnede Berlin Noir-serie om Bernie Gunther 11 dage senere i England. Den engelske titel er ‘Greeks bearing gifts’, og vi udgiver bogen på dansk til efteråret i år – den kommer til at hedde ‘Frygt grækeres gaver’.
 Kerr efterlod sig manus til 14. bog om Bernie – og den vil vi naturligvis også udgive. Det bliver ganske sikkert i 2019. Og det bliver helt ufatteligt vemodigt at sige farvel. Også til Herr Gunther.”

Per Drustrup Larsen

Philip Kerr
Berlinerblåt
Modtryk, 2018

522 sider

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments