Denne krimi er anmeldt af både Tine Færch og Jan Findal
TINE FÆRCHS ANMELDELSE:
I 1600-tallet, var hekse kvinder, som blev anklaget for at være i besiddelse af overnaturlige, onde kræfter og som blev ført igennem vandprøven, tortureret og til sidst brændt på bål.
Igennem tiderne forsvandt disse hekseafbrændinger, men mennesker bliver stadig uskyldigt hængt ud offentligt, for ting de ikke er dømt for i retten. Men folket har dømt dem og det er som regel nok.
I Heksen, følger vi tre historier i tre forskellige årstal. Den ene er helt tilbage i 1672, hvor Elin fortæller sin ubærlige historie om både kærlighed, jalousi og voldsomt had. Den anden foregår for 25 år siden, hvor den 4-årige Stella blev dræbt og smidt i en skovsø. To 13-årige piger tilstod mordet, og da de senere trak deres tilståelse tilbage, var det for sent. De var dømt af både retten og folket.
Sidste historie foregår i nutiden og med alle de meget velkendte personer, i Camilla Läckbergs Fjällbacka-univers. Det er lidt som at komme hjem, når man starter læsningen. Endnu en 4-årig pige forsvinder og så endda fra samme gård, som for 25 år siden. Kan det være et tilfælde? Måske, for der findes nu et flygningecenter i byen og mon ikke det må være en af dem? Dog bor flere af de involverede personer fra Stella-sagen stadig i byen, så alle sten skal vendes.
Det er lang tid siden jeg har læst en bog, der går så meget i følelserne. Den gav mig en konstant indre tristhed, ondt i maven og trak tårer op til flere gange imens jeg læste. Så mange forskellige personligheder, som livet har ramt alt for hårdt og brutalt.
Historien om heksen Elin, er den der ramte mig mest. Jeg blev dog ved at spekulere over hvordan det kunne have en sammenhæng med mordgåden i de to øvrige historier. En lille notits på bogens sidste side, forklarer det som jeg efterhånden selv nåede frem til, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg nok ikke helt der er sammenhæng i det. Jeg forstår godt hvad forfatteren vil med det. At drage paralleller til de uskyldigt dømte. Dem som bliver dømt af befolkningen og hængt ud som farlige mennesker. Det som mange flygtninge oplever i dag – dette tilfælde i Sverige. Jeg synes bogen blev meget lang. Også lidt for lang og jeg kom ind imellem til at kede mig med passager, som ikke virkede vigtige for handlingen. Der er for mange af de der episoder hvor en eller anden ”fornemmer” at have overset noget vigtigt for opklaringen. Det bliver for urealistisk og jeg mener bogen kunne være kortet minimum 200 sider ned, for at gøre spændingen i opklaringsarbejdet mere intens. En lidt en kedelig krimi synes jeg det er.
Når det så er sagt, så er det en vanvittigt tankevækkende bog. Jeg tænker, at budskabet er, at man ikke skal dømme andre uden at kende deres inderste tanker og følelser. Bevæggrunden for deres handlinger, kan være noget helt andet, end det vi tror vi ved om det andet menneske. Og ved vi nogensinde hvad der foregår i andres inderste? Jeg tror det ikke.
Ser vi bort fra krimidelen, så er det en hård bog. Så mange triste skæbner, så mange uskyldige ”gerningsmænd”. Hjertegribende, tårefremkaldende og yderst tankevækkende.
En bog der ikke slipper sit tag følelserne, lige med det samme.
Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker
JAN FINDALS ANMELDELSE
Camilla Läckberg har denne gang skrevet noget af en mursten af en krimi, nemlig den 670 sider lange ”Heksen”.
Handlingen tager sit udgangspunkt i drabet på den 4-årige Nea. Det finder sted i nutiden.
Dernæst er der et drab på den ligeledes 4-årige Stella, som fandt sted for 30 år siden. Dette drab, mener man, er opklaret, da to 13-årige piger Marie og Helen tilstod det i sin tid. Har de to piger også noget at gøre med det nutidige drab på Nea, som i øvrigt boede på den samme gård, som den dræbte Stella i sin tid boede på?
Helen bor stadig på egnen, og Marie, som er blevet skuespiller, er kommet tilbage for at indspille en film, hvor en del af handlingen foregår i Fjällbacka.
En eventuel mulig sammenhæng mellem de to drab efterforsker politiet nu. Efterforskningen ledes af Patrik Hedström, som på vanlig vis i Camilla Läckbergs bøger, får god hjælp af sin kone, forfatteren Erica Falck. Hvor realistisk er det i øvrigt?
Efterforskningsarbejdet er på visse områder fint beskrevet. Det gælder især, når der foretages afhøringer og til dels også undersøgelser på et gerningssted.
Jeg synes imidlertid, at det er helt urealistisk, at al efterforskning varetages af en meget lille efterforskningsgruppe. I virkelighedens verden vil langt flere efterforskere være sat på en sådan efterforskning.
Der, hvor det politimæssige går helt galt, er, at den øverste politimand på politistationen i Tanumshede, Bertel Melberg efter min mening er fuldstændig urealistisk. Han er så latterlig og udygtig, at det forstyrrer min læsning, når han ”er på”.
Bortset fra beskrivelserne af Bertel Melberg er personkarakteristikkerne gode og realistiske.
Der er mange forskellige persontyper.
Nogle af personerne er flygtninge fra Syrien. Man får en meget fin beskrivelse af tanker, der går gennem hovedet på folk, som er flygtet fra krig og elendighed for efterfølgende at havne i et Sverige, hvor ikke alle sætter pris på, at de er til stede. Nogle svenskere udfører handlinger mod flygtningene, som er direkte forfølgelse.
Beskrivelserne af det unge svenske kærestepar på 15 år, Jessie og Sam gør et meget stort indtryk. Hvad de to, som skiller sig lidt ud fra de andre unge i Fjällbacka, må stå igennem er i virkelig barsk og væmmeligt.
I lighed med de syriske flygtninge er også disse to – især Jessie – forfulgte.
Det at være forfulgt er ikke noget nyt. Det har været kendt lige så længe mennesket har eksisteret. For at sætte forfølgelse i relief, har Camilla Läckberg indflettet en historie om en hekseproces, som fandt sted i Bohuslän i 1671. Fjällbacka ligger i det gamle Bohuslän.
Beskrivelsen af hvad der gik forud for selve processen, og hvad der skete, da processen fandt sted er temmelig forfærdende at læse om og tænke på.
Men den gamle ”heksehistorie” har også fået tilføjet et twist, som er meget fint hittet på af forfatteren.
Alt i alt synes jeg, at ”Heksen” er en fin krimi, men jeg synes nogle samtaler, nogle tanker og nogle familielivsbeskrivelser bliver for meget ”føle-føle” og fylder efter min smag alt for meget. Jeg behøver absolut heller ikke være med til udvælgelse af brudekjoler og ej heller til polterabend og kirkebryllup med overraskelse.
Skær mere ind til benet i din næste bog, Camilla Läckberg.
Min kritik til trods, fortjener bogen 4 krimihjerter nok især på grund af de aktuelle temaer om flygtninge og unge, der på det groveste bliver mobbet. Ja, og ikke mindst ”heksehistorien” fra 1671.
Peoples’Press 2017 – 670 sider
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
Niels`s Anmeldelse:
Med heksen har Camilla Läckberg skrevet en murstensroman af de helt store, hele 670 sider bliver det til denne gang om Fjällbacke og de beboere vi efterhånden kender så godt. Lad mig sige det med det samme bogen kunne godt have været noget kortere, for det ville have gjort, at den blev mere tight og ikke nær så langtrukken som den til tider bliver. Denne gang har man hele 3 historier, man skal holde styr på, men jeg synes faktisk, det virker ganske godt og man kommer til at holde af persongalleriet. Det er nogle personer og skæbner som går lige i maven på en som læser og selv om at jeg tit læser om død og ødelæggelse måtte jeg nogle gange lægge bogen fra mig, for den går lige i hjertet og man har brug for et pusterum. Skrivestilen er som altid, fristes man til at sige let og det gør, at man hurtig snupper et kapitel mere før sengetid
