Carin Gerhardsen – Domino

Forlagets beskrivelse:

Kriminalkommissær Conny Sjöberg sidder på bagsædet i en civil politibil og tænker, at noget dyrebart er ved at gå i stykker inden i ham. De bestialske mord og ulykkelige sager fortsætter med at lande på Hammarby-politiets skrivebord og tager modet fra både kriminalkommissæren og hans kollegaer. At der samtidig blæser kolde og menneskefjendske vinde hen over Sverige, får Sjöberg til at tvivle på, at han kan gøre en forskel. Desuden fungerer teamet helt åbenlyst ikke, kollegaerne er irritable og bider af hinanden.

Stemningen i bilen er så mættet af melankoli og bekymring, at Sjöberg næsten føler, det er en lettelse at stige ud i den iskolde piskende sne. Til et af de mest modbydelige gerningssteder, han nogensinde har set. En midaldrende kvinde og en lille dreng er blevet brutalt slået ned med en hammer på åben gade i det centrale Stockholm. Og det er kun begyndelsen. På enden.

DOMINO er en tankevækkende krimi om menneskeskæbner og pludseligt mørke. Om dem, der giver og dem, der tager.

Tine Færchs anmeldelse:

Så blev sidste side vendt i sidste del af Carin Gerhardsens serie om Hammarbypolitiet. Otte bøger er det blevet til og jeg har nydt dem alle. Denne var ingen undtagelse og jeg synes det er trist at det er forbi.

Historien begynder tilbage i 1997, hvor to dødsfald sker i den samme lille by. Det ene er et voldsomt mord på en syvårig dreng, begået af hans femårige legekammerat. Drengen er slået ihjel ved slag i hovedet med en hammer. Fremme i nutiden, sker der endnu engang drab med samme fremgangsmåde.

Conny Sjöberg, Gerdin, Petra og de andre på det sammentømrede team, har en svær opgave foran sig. En opgave som bliver endnu sværere, fordi holdet er amputeret på flere måder. Gerdin har lagt sig syg, Hamad fungerer ikke psykisk efter han er blevet overfaldet, hvilket også påvirker kæresten, Petra. Sjöberg er presset af den nye stedfortrædende chef, som gør alt der står i hendes magt, for at pille ham ned. Men holdet er stærkt og de står sammen om at opklare de brutale mord.

Efter min mening er det her en virkelig fin afslutning på en rigtig god serie. Jeg har altid nydt at læse Carin Gerhardsens bøger, som ikke er hverken hyggekrimi eller neglebidende uhygge. De ligger et sted midt imellem og har som regel et godt plot og masser af opklaringsarbejde. Det samme gør sig gældende denne gang og jeg blev både fanget af spænding og plot og rørt over de skæbner der har betalt en høj pris gennem årene der er gået. En lille smule langtrukket, synes jeg dog den blev engang imellem, når vi følger opklaringen, ved hvad de når frem til og alligevel får det hele gentaget når de briefer hinanden. Jeg mener der også kunne være skåret ting væk fra historien omkring Hamad, men på den anden side, er det med til at øge spændingen i en anden sidehistorie, så alt i alt er jeg nået frem til, at det er helt ok.

Hvis du har kunnet lide de andre bøger i denne serie, så tror jeg også, du vil kunne lide Domino. Den har lidt af det hele, uden dog at tage mig ud på kanten af stolen. Den gav mig en lille klump i halsen tilsidst. Som sagt – en rigtig fin afslutning på en rigtig fin serie!!

fire krimihjerter

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker

Anne Maries anmeldelse: 

Hold da op – sikke en slutning på en skøn serie. Er ked af det er forbi, men må sige at jeg var underholdt fra start til slut.

Handlingen er kort fortalt at Hammarby-politi har mere end rigeligt at se til, da en ældre kvinde og lille dreng bliver brutalt myrdet på åben gade, og internt i teamet er der også problemer, da en af de bedste betjente er sygemeldt pga psykiske problemer, ledelsen er ikke tilfredse med Conny Sjöbergs fremgang i sagen. For sagen ser ud til at være ligetil – en gammel kending dukker frem af sit skjul og må se sig anklaget for disse slemme forbrydelser. Men er det nu hele sandheden?

Jeg har læst flere af Carins bøger, men har dog ikke fået taget dem i rækkefølge, men denne sidste bog giver mig lyst til at gennemlæse serien som er på 8 bind. For personskildringen er interessant, gennemtænkt og der er plads til forskellighed i teamet, hvilket jeg synes er rart. Psykisk sygdom bliver også berørt, og det er et emne jeg synes er meget relevant, og ikke mindst tabubelagt i disse tider.

Vi har af gøre med en bog med masser af opklaringsarbejde og indviklede personforhold og relationer, som jeg fandt lidt forvirrende engang imellem. Men det er dog mig der er problemet her, så det er bestemt ikke forfatterens problem.

Som min krimifan-kollega, Tine påpeger, så kunne en del af Hamads historie godt være redigeret væk. Det blev lidt langhåret for mig engang imellem. Mener derfor også man fint kan skimme over nogle af disse passager, da de ikke har betydning for det primære plot.

Jeg giver bogen 4 fine stjerner og jeg ser frem til at få læst alle bind, så jeg må se at komme i gang. God læselyst.

Per Drustrup Larsens anmeldelse –  Drustrups Bogblog

Med Domino som 8. bind i forfatterens Hammarby-serie er sidste brik lagt i historien om gruppen af politifolk og deres opklaringsarbejde. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har været så trofast læser, at jeg har læst hele serien, men jeg har været godt underholdt undervejs af de bøger, jeg har læst herfra – og jeg skal helt sikkert have læst serien forfra og i rækkefølge. Og så vidt jeg husker og kan vurdere, så er bøgerne og deres stil blevet bedre med tiden, så Domino er den bedste i serien, jeg har læst.

Historien begynder med to samtidige mord, men hvordan hænger de sammen, og hvorfor er de blevet begået? I klassisk, svensk krimistil fortælles om holdet af politifolk – både deres opklaringsarbejde, deres interne samarbejde samt deres privatliv. På den måde får vi nogle gode og hele personbeskrivelser, der tilfører krimiplottet nogle velfungerende elementer. Efterforskningen følges meget detaljeret, og da den påvirkes af interne holdninger og hændelser i politigruppen, fortælles der relativt meget om det, men helt uden at det bliver for meget, fordi der bygges en så intens stemning op gennem bogen.

Ud over dette får vi i løbet af bogen tilbageblik til begivenheder midsommeren 1997. Der skete bl.a. et mord, der i metode minder om de aktuelle mord, og selvfølgelig hænger mordene sammen.

Alt i alt en rigtigt godt fortalt spændende historie, der er en både effektiv, velskrevet og absolut værdig afslutning på forfatterens rejse med politifolkene fra Hammarby. Det bliver interessant at se, hvor Carin Gerhardsen begiver sig hen nu.

Den får 4 krimihjerter af mig på krimifan.dk og 8 point på min egen skydeskive.

fire krimihjerter

Hammarby-serien består af:
1: Pandekagehuset / 2: Dukkebarn / 3: Vuggevise / 4: Død mands hånd / 5: Klaverstemmeren / 6: Hendes iskolde øjne / 7: Tykkere end vand / 8: Domino

Carin Gerhardsen
Domino
People’s Press, 2017
(429 sider)

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments