Da jeg var færdig med Fotografiet, sad jeg tilbage med en følelse af, ikke at være kommet ordentligt ind i historien. Vi følger både den ene, den anden og den tredje og vi springer fra person til person i ét væk. Indimellem følger vi også lige tankerne hos en fjerde og femte person… jeg synes det blev rodet og usammenhængende.

”Omgivet af åkander, bliver et parteret lig fundet i en sø…” Sådan lyder det i bagsideteksten og det lyder jo godt i ørerne på en der kan lide makabre krimier. Desværre bliver denne bog aldrig hverken makaber eller uhyggelig. Det er lige før jeg vil sige, at den handler mere om ulykkelig kærlighed og brændte sjæle end om mord og egentlig krimi. Måden de (specielt journalistens måde) opklarer hvem morderen er, er også en anelse tam og slutningen som nok var tænkt som en stor overraskelse, faldt ligesom lidt til jorden. Denne bog, tror jeg, er 2. del af en serie. Det var i hvert fald det indtryk jeg fik da jeg læste – som om der var sket noget imellem personerne, i en tidligere historie. Måske er det derfor jeg finder det hele lidt rodet og aldrig helt var i stand til, at leve mig ordentligt ind i historien.

Tine – Team Krimifan & Frk. Tines Krimitanker 🙂