1984 Nørrebro. Under dække af voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter løber en speedhandel helt af sporet, og en Tyrkisk pølsemand får slået kraniet ind med en brosten.

NU En bombe er eksploderet i et baghus på Nørrebro. I ruinerne ligger det svært lemlæstede lig af en mand. Den døde viser sig at være Thorbjørn Lehbæk, journalist ved en venstreorienteret netavis og politiassistent Lars Winklers gamle ven fra tiden i 80’ernes punkmiljø. Er Thorbjørn offer for et attentat? Eller var han selv ved at fremstille en bombe rettet mod det nært foreståendeEU-topmøde?

Lars får igen sit at se til i Jakob Melaneders tredje bind i serien om politiassistent Lars Winkler. Denne gang har Lars en smule svært ved at forholde sig helt objektivt til beviserne, da Thorbjørn er en af Lars’ bedste venner fra gymnasietiden. De to har dog ikke set hinanden i over 30år, da venskabet sluttede lidt brat på et tidspunkt hvor Lars ville forlade punkmiløet og sidenhen blev politimand.

Lars undersøger som altid sagen til bunds og graver i både Thorbjørns nutid og tænker tilbage på hans fortid. Alle beviser indikerer at det var Thorbjørn selv der sad og fremstillede den bombe der detonerede mellem hænderne på ham, men noget får alligevel Lars til at tvivle.

Kunne hans gamle ven finde på det? Og hvis ikke, hvem ville ham så til livs?

Læs den – men tag og læs de to første bind først.

fire krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?