De retfærdige mænd af Jonathan Freedland

En alfons findes død i New York. En højreekstremist bliver skudt uden for Seattle. En 18-årig hacker myrdes på vej hjem fra Indien. En ting er fælles for disse ofre: De havde alle på et eller andet tidspunkt i deres ellers trivielle eksistens udført noget exceptionelt godt. En eller anden myrder altså gode mennesker. Men hvorfor?

For den unge journalist Will Monroe er historien en gave, en platform for en strålende karriere. Men da hans kone Beth, kidnappes med beskeden om at han vil miste hende for altid, hvis han går til politiet, bliver historien pludselig personlig.

Journalisten Will Monroe er gift med psykologen Beth. Og så er Will gift med sit arbejde. Will er søn af dommere William Monroe, og er opsat på at bevise sit eget værd i en verden hvor det ellers altid hjælper med at åbne døre, at man har en far med gode forbindelser.

Will er derfor opsat på at arbejde hårdt for at stige ad karrierestigen ved New York Times. Han er så opslugt af sit arbejde at han glemmer en fælles aftale med Beth hos lægen, hvor de sammen har en aftale grundet ufrivillig barnløshed.

Episoden giver forholdet et hak, og der er kold luft mellem ægteparret. Will er igen afsted på en opgave da han pludselig modtager besked om at Beth er blevet kidnappet – Anna-Luisa gammel nag forsvinder og Will sætter alt ind på at finde Beth uden politiets indblanding. Han kontakter en gammel studiekammerat og erfaren hacker samt hans ekskæreste TC, der er velbevandret i det jødiske miljø.

Historien tager en helt anden drejning end Will forventer. Folk omkring han myrdes og flere mystiske mord på retfærdige mennesker begåes rundt omkring i verden.

Fortællingen om de 36 retfærdige mænd ledte hurtigt mine tanker hen på A.J. Kazinskis Den sidste gode mand – og jeg synes lidt at jeg “har været her før” når jeg læser De retfærdige mænd.

Egentlig en ret uretfærdig konklusion efter som Freedland var først med sin fortælling – MEN jeg er nødt til at være hudløst ærlig og sige, at han ikke kommer i nærheden af den page-turner Kazinski leverede med deres krimi i 2010.

To krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?