De smukke døde, er anmeldt af både Anna-Luisa Tanggaard, Tine Færch og Per Drustrup Larsen.

Bered dig på at blive opslugt og skræmt af denne sensationelle roman fra en prisvindende krimiforfatter. 

Eve Singer har brug for mord. Hendes tv-karriere som kriminalreporter er for nedadgående, indtil hun begynder at dække en række bizarre mord – der alle er begået i det offentlige rum og annonceret som kunstudstillinger. 

Da morderen tager kontakt til Eve om hendes dækning af mordene, er hun pludselig langt mere indblandet, end hun har lyst til at være. Især da det hurtigt viser sig, at morderen har to besættelser:

Den ene er mord begået i det offentlige rum.

Den anden er hende…

 

De smukke døde er engedigen thriller som fængsler dig med sin bestialske morder. En morder som ikke blot er besat af drab – men af det at tage liv. For han tager livet i troen på at denne handling forlænger hans eget liv – og at han kun lever på lånt tid, og derfor er nødt til at dræbe for at låne mere tid af andre.

Som tak udødeliggør han sine ofre ved at fremstille deres død som kunst.

Du tages med på en rejse gennem et forstyrret sind – og du vil ikke kede dig.

fire krimihjerter  @annaluisasverden

Tine Færchs anmeldelse:

Meget få krimiforfattere mestrer, at mixe humor med brutale mord. Nu lukker man nok også sjældent en krimi op, for at komme til at grine, men når det lykkedes at hælde små smil ind i en blodig mordgåde, uden at tage fokus fra uhyggen, så er det altså virkelig lækkert. Paul Cleave mestrer det, Stuart MacBride mestrer det og nu har jeg fundet ud af, at Belinda Bauer også mestrer det.

Eve Singer er en dygtig kriminalreporter, men hendes chef er hård og kræver umuligheder af hende. Eve har brug for mord – de døde betaler hendes husleje. Og mord får hun. Grumme mord begået af en galning. En sindssyg morder, hvis mål er, at skabe kunst i form af mord begået og foreviget i det offentlige rum. Og her kommer Eve ind i billedet.

Mordene er blodige, og plottet er både spændende og interessant. ”At leve på lånt tid”, får pludselig en helt anden og meget håndgribelig betydning. Vi følger også morderens tanker undervejs. På en eller anden måde, kunne jeg godt sætte mig ind i baggrunden for hans hensigter, men tak til Belinda Bauer, for ikke at skildre ham, så vi føler sympati for ham og tak for en slutning, som fik mig til at klappe i hænderne af fryd. En slutning som jeg altid ønsker dem, men som man sjældent får. Så har jeg ikke afsløret noget.

Jeg kan virkelig godt lide Eve. Hun er sød og menneskelig, men samtidig stærk og grænseoverskridende. Eve bor sammen med sin far. Han er svært dement og sætter en stopper for Eves sociale liv. Hans sygdom og deres forhold, er skildret på en varm og kærlig måde, tilsat et twist af humor på den fine måde.

Jeg er vild med den her bog og jeg håber inderligt, at det er starten på en ny serie

Fem krimihjerter

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker

Per Drustrup Larsens anmeldelse:

Lige siden jeg læste og skrev anmeldelse (lektørudtalelse) af Belinda Bauers første bog på dansk – “Dyster viden”, har jeg været rigtigt godt underholdt og fascineret af Belinda Bauers historier og den måde, hun fortæller dem på. Der har hver gang været gode vinkler på plots, spændende personer og gode overraskelser. Det var også positivt, at denne første bog viste sig at være første del af en trilogi – Exmoor-trilogien, hvor del 2 er “Mørkets ansigt”, og sidste del var “Som fortjent”. (Læs mere om den på min blog her). Desuden er der den enkeltstående og lige så spændende “Under huden”.
Derfor var mine forventninger til denne seneste bog også ret høje, og de blev opfyldt.
Det var igen et overraskende plot, der holder niveau gennem hele bogen. Og igen nogle spændende personer, hvor især journalisten Eve med den demente far og karriereproblemer bidrager flot til historien, men hvor også samarbejdet med hendes faste fotograf, Joe, på mange måder er interessant. Bogen kunne for min skyld godt blive til begyndelsen til en serie.
Både morderen og Eve har brug for publikum. Eva for at sikre sit job. Morderen fordi målet med mordene er at skabe kunstværker. (Her er den engelske titel bedre end den danske, for direkte oversat er den “Den smukke død”.) Men hvorfor dræber morderen ikke Eve, da han får lejlighed til det? Og hvorfor går Eve på kompromis med sin etik og offentliggør en film af et af mordene?
Ud over krimiplottet og opklaringen af hele historien, tegner bogen også et billede af en skruppelløs medieverden, og vi får en god sidehistorie om at leve sammen med en dement.
Det bliver alt i alt en af de krimier, der bliver læst hurtigt, fordi den er så spændende, og hvor man er godt underholdt.
Jeg giver den 9 point på min krimiskydeskive på min blog  Drustrups Bogblog og 5 krimihjerter her

Fem krimihjerter

Belinda Bauer
De smukke døde
Jentas, 2017

346 sider

Har du læst den? Hvad synes du?