”De uegnede” af Hjorth Rosenfeldt

Hr. Ferdinand 2015 – 422 sider

Forlagets beskrivelse
Kriminalpsykologen Sebastian Bergman er tilbage – lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som altid. En kendt reality-tv-deltager findes myrdet på en forladt skole, skudt i hovedet med en boltpistol. Han sidder bundet til en stol i et klasseværelse med ansigtet vendt mod hjørnet og en klovnehat på hovedet. Et spørgeskema er fæstet til stoleryggen med en hæftepistol. Det er en test i almenviden, og den myrdede har tilsyneladende ikke klaret kravene.
Flere ofre følger, og alle er en slags mediekendisser. Rejseholdet kobles på sagen. De famler efter beviser, men Sebastian Bergman finder spor i anonyme indlæg i aviser og på chatsider. Skribenten ironiserer over manglen på almenviden hos den unge generations forbilleder, men udtrykker lidt for stor interesse for mordene. Sebastian begynder at undersøge sagen nærmere og indser hurtigt, at den anonyme skribent har kendskab til detaljer om mordene, som ellers kun politiet kender til.
Sebastian og hans kolleger står over for en avanceret seriemorder, som til sidst kommer til at true hele gruppens eksistens. ”De uegnede” er Hjorth og Rosenfeldts femte bog i den succesfulde serie om Sebastian Bergman. Forfatterduoen er garant for skandinavisk krimi i topklasse. Intens spænding og underholdning fra start til slut.

Anmeldelse
Igen har forfatterparret Hjorth Rosenfeldt skrevet en særdeles god og meget spændende krimi. Som sædvanlig er et af temaerne forholdet mellem kriminalpsykologen Sebastian Bergman og hans datter, politiefterforskeren Vanja Lithner. I ”Den stumme pige” – den foregående bog i serien – fik Vanja at vide, at hun er Sebastians datter. I ”De uegnede” drejer det sig om, hvordan far og datter skal håndtere denne situation, ikke mindst fordi de dagligt arbejder sammen på det svenske politis Rejsehold. Det er ikke helt nemt for nogen af dem.
Et andet velkendt tema i denne boger Sebastians umættelige trang til uforpligtende sex. I denne bog forstår man trods alt nok mere, hvorfor det er sådan fat.
I ”Den stumme pige” fandt man ud af, at den nygifte Billy, som også er efterforsker på Rejseholdet, har en trang til noget, der viser sig at være dominans på det seksuelle område. Så også dette bliver et tema i bogen.
Det altoverskyggende tema i bogen er dog det, der handler om, at nogen mener, at mange realityshows, sociale medier og diverse blogger-sites kun er ”dumhedsskabende” for især unge mennesker. Hvad man oplever her er kun ”hjernedød” underholdning. Alligevel er der mange, der elsker enten at deltage i eller følge den slags programmer.
Det harmer en person så meget, at vedkommende ser det som sin mission at dræbe nogle af de mennesker, der på den ene eller anden måde spiller en rolle, når det drejer sig om det, der sker i nutidens – efter personens mening – fordummende medieverden.
Vedkommende synes, der fokuseres alt for lidt på paratviden, og det skal der gøres opmærksom på på yderst brutal vis.
Personbeskrivelserne i bogen er gode og viser, at selv om man fungerer godt udadtil, så kan der godt være ”lig i lasten”. Sebastian Bergmann ligner sig selv, men han er trods alt blevet noget mere afdæmpet.
Selv om man efterhånden godt kender til Rejseholdets ansattes indbyrdes forhold, når man kender hele serien, synes jeg ikke det er trættende at læse herom, og man kan heldigvis også se, at der sker en udvikling. Det være sig på både godt og ondt. For at få det fulde udbytte ud af serien, er det absolut bedst, at man læser bøgerne i den rigtige rækkefølge.
Meget af bogen er holdt på et stille og roligt plan, hvor samtaler og refleksioner er omdrejningspunktet, men der er i høj grad også blevet plads til dramatik og nervepirrende spænding.
Efter endt læsning er der ingen løse ender med hensyn til krimiintrigen.
Dog afsluttes bogen også med en cliffhanger af format, så jeg ser i den grad frem til den næste bog i serien.
Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments

  1. Ja for pokker. Jeg har også lige læst dem der er udgivet indtil nu, glæder mig vanvittigt til fortsættelsen, med den cliffhanger den sluttede med 🙂