Fra bogens bagside:
Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et par år har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torino kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, er misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja.
Skønt hun er bekendt med narkomiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser.
Min anmeldelse:
Forlægger Karen Kristensen fra forlaget Arvids overbeviste mig på Krimimessen 2018 om, at jeg skulle læse krimierne af Alessandro Perissinotto. Med baggrund i mine positive erfaringer med andre bøger fra Forlaget – bl.a. Andrea Camilleri: Hedebølge i august (læs HER) var svært at overtale. Hun sendte mig begge de indtil nu oversatte bøger af trilogien om Anna Parvesi, og selv om jeg måske burde have begyndt med bind 1, gik jeg i gang med den den helt nye.
Bind 1 i serien hedder “En grim lille historie”, og da den udkom i 2016, fik den en ualmindeligt flot anmeldelse af Bo Tao Michaëlis – bl.a. med ordene “Vidunderligt velskrevet” – og det var da også med til at overbevise mig, og jeg blev bestemt heller ikke snydt!
Med et intensivt forløb over 10 dage får vi historien om et betændt og voldeligt narkomiljø i det norditalienske. Da bogen foregår i 2006, mens der var Vinter OL i Torino, får vi også historien om den indflydelse et så stort arrangementet har på en mindre by. Samtidig står hovedpersonen, Anna Pervesi, som en stærk person, der meget fint formidler den italienske moral og stemning.
Jeg har forstået, at flere læsere har problemer med bøger, hvor en jeg-fortæller er gennemgående. Det forstår jeg generelt ikke, og slet ikke i dette konkrete tilfælde. Anna Pavesis tanker, observationer og handlinger bringer med jeg-formen historien helt tæt på læseren. Det er ligesom at følge en person i et Virtual Reality-univers, og det fungerer optimalt her.
Tilsammen gør det bogen til en fornøjelse at læse. Det er også godt, at en krimi for en gangs skyld er koncentreret i sit sprog om og alligevel på de færre sider formår på bedste vis at fortælle en interessant og spændende historie.
Og slutningen! Jeg vil bestemt ikke afsløre andet, end at opgaven løses, og alle løse ender knyttes sammen på en på alle måder logisk og retfærdig måde. Det er ikke usædvanligt i en krimi, men måden, som Perissinotto får brikkerne til at falde på plads på, er herligt anderledes og meget overraskende.
En dejligt skrevet og spændende lille italiensk bog fra Arvids. Jeg kipper med det italienske flag for både bogen og forlaget – og giver bogen 8 point på min egen blogs krimiskydeskive og 4 krimihjerter her
Per Drustrup Larsen – Drustrups Bogblog
Alessandro Perissinotto
Den sidste hvide nat
Arvids, 2018
256 sider
