Det gyldne bur af Camilla Läckberg

Handling
Udefra ser det ud som om, at Faye har det perfekte liv. Hun er gift med en succesfuld forretningsmand, hun har en dejlig datter og hun bor i en luksuriøs lejlighed i den allerbedste del af Stockholm.

Virkeligheden er dog en helt anden. Den usikre Faye plages nemlig af mørke minder fra sin barndom i Fjällbacka og manipuleres af ægtemanden Jack, der i stigende grad bruger psykologisk krigsførsel mod sin nervøse kone.

Da hun tager Jack i at være utro, kollapser Fayes verden omkring hende, hvilket tvinger hende til at bygge sig selv op igen fra bunden.

Da Fayes datter forsvinder pludseligt, må Faye for alvor tage sin skæbne i egen hånd.

Anmeldelse

Camilla Läckberg har kastet sig over noget helt nyt. En psykologisk thriller.

Det gør hun vanvittigt godt. Det er heldigvis planen at dette skal være starten på en ny serie. Jeg er ihvertfald allerede klar.

Jeg læser ikke så hurtigt eller meget (for den sags skyld) for tiden. Men Det gyldne bur fangede mig allerede fra første side. Hovedpersonen Faye er en kvinde med “ben i næsen” – langt mere end hun aner. Faye finder ud af at man skal tænke over hvad man skriver under på.

Det er en flot komponeret fortælling. Hvor du allerede fra start får personerne ind under huden. Det er rigtig pageturner, hvor siderne vender sig selv.

Samtidig er det en fortælling om et hjertevarmt veninde-forhold.

Inden du lukker bogen efter at have læst den sidste side, har du været mange forskellige følelser igennem. På et tidspunkt sad jeg tårerne trillende ned af kinderne.

Selv om noget af slutningen havde den forventede udgang så blev jeg alligevel overrasket til sidst.

Har du ikke tidligere læst noget af Camilla Läckberg – så skynd dig at få fat i denne. Har tidligere læst noget af Camilla Läckberg og ikke været vild med det – så synes jeg alligevel ikke du skal gå glip af denne.

Det har været en helt igennem fantastisk læseoplevelse. Med Det gyldne bur cementerer Camilla Läckberg at hun er en af de allerstørste stjerner på den nordiske krimihimmel.

Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments