Forlagets beskrivelse:
Da kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles kaldes ud til et gerningssted, finder de et drab, der er selv det grusomste vilddyr værdigt – helt ned til mærkerne efter kløer på liget. Kun de ondeste menneskehænder kan have efterladt den berømte storvildtjæger Leon Gott udstillet på så grusom vis ligesom de dyr, der pryder hans vægge. Kom Gott uafvidende til at vække et rovdyr til live?
Seks år forinden blev en gruppe turister på safari i Botswana bytte for en morder. Nu har morderen udset sig Boston som sin nye jagtmark, og Rizzoli og Isles må finde en måde at lokke ham ud af sit skjul på, også selvom det indebærer at vifte med den madding, ingen jæger kan modstå – det ene offer, der slap væk.
Min anmeldelse:
Tess Gerritsen har skabt to stærke karakterer i kriminalassistent Jane Rizzoli og Retsmediciner Maura Isles. Begge to er ret specielle på hver deres måde, og med deres særheder + evner, er de et interessant makkerpar at følge.
I “Dø igen” er fortid-nutid Botswana-Boston, to spor vi følger på skift bogen igennem, for først til sidst bliver de flettet sammen til en spændende afslutning på liv og død.
Med mesterlig finurlighed og snilde bliver man trukket rundt ved næsen gentagne gange. Intet er gennemskueligt og til at regne ud, og først til sidst løftes sløret for, hvordan det hele hænger sammen.
Tess Gerritsens bøger er filmatiseret og blevet en ret populær serie (Rizzoli & Isles). Den har jeg endnu tilgode at se, men først vil jeg dog gerne lige have oversat alle hendes bøger til dansk, så jeg kan nyde dem.
