Lindhardt og Ringhof (Rosenkilde) 2016 – 312 sider
Den tidligere politimand og ”ensomme ulv”, Frants Hjejle har ved bogens start job som overordnet dørmand på et diskotek. Her er også den unge bøsse, kampsportsspecialisten Anders ansat i jobtræning. Han bliver imidlertid ikke ansat på grund af for voldsom adfærd over for et par diskoteksgæster.
Da diskoteket senere brænder, får Hjejle job som førstemand i en vinforretning. Her kommer han igen i forbindelse med Anders, som i løbet af ganske kort tid ser ud som om, han er blevet en yderst velhavende mand. Han har nu råd til at bo i ”Den hvide by”, som er et mondænt kvarter i København.
Anders skal på en længere rejse, og Hjejle lover, at han vil vande blomster i hans lejlighed. Da Hjejle dukker op for at gøre det, finder han imidlertid Anders brutalt myrdet.
Hjejle, som også har arbejdet som privatdetektiv, går nu i gang med en efterforskning ”for egen regning og risiko” vel nok drevet af nysgerrighed og sit bekendtskab med den myrdede. Umiddelbart ser drabet ud til at have noget med narko at gøre, men måske har det også noget at gøre med noget, der skete for 15 år siden.
Efterforskningen fører Hjejle rundt i flere forskellige miljøer, som alle er godt beskrevet. Ligeledes møder han mange forskellige mennesketyper. Personligt synes jeg, at nogle af personerne- især de tidligere politikolleger – er for karikerede, og at der på politigården foregår forskelligt, som er urealistisk.
Jeg er til fulde klar over, at forfatteren gør det for at skabe humor i bogen, men jeg synes måden er for overdrevet.
Der er også plads til kærlighed og heftig sex i bogen og scener, hvor kuglerne hviner om fødderne på Hjejle.
Krimiintrigen er udmærket, og hvordan tingene hænger sammen, kommer klart for en dag til sidst i bogen.
Er man til humor og ironi, kan man roligt fange an med bogen, men jeg er mere til den realistiske krimi.