Denne bog er indtil videre anmeldt af både Jan Findal, Betina Nielsen, Tine Færch og Anna-Luisa Alonso. Se anmeldelserne herunder:
Bogen er en del af en serie, som nu består af
1: Afsporet 2: Savnet 3: Sekten 4: Dybet
Som sædvanlig formår Michael Katz Krefeld at skrive en bog, som fænger fra første til sidste side.
Bogen tager sit udgangspunkt i to 12-årige drenges overfald på en 3-årig pige. Et overfald som ender helt fatalt. Drengene bliver afsløret og bliver anbragt på en institution, hvorfra de først bliver lukket ud som unge mænd.
Den ene af drengene, Morten har konstant dårlig samvittighed over sin handling, men forsøger at få en hverdag til at hænge sammen. Han er blevet udstyret med en ny identitet, så han ikke risikerer at blive konfronteret med den grufulde handling, han foretog sig som dreng.
Imidlertid plages han også af nogle iagttagelser, han har gjort sig i medierne. Det viser sig nemlig, at der over tid er begået en række bestialske overfald på kvinder i København. Overfald som i mistænkelig grad minder om det, som han og kammeraten Kasper begik mod den lille pige.
Nu frygter han, det er Kasper, der også er udstyret med en ny identitet, der er på spil. Morten opsøger den tidligere politimand Thomas Ravnsholdt bedre kendt som Ravn, der nu ernærer sig som privat efterforsker og bor på en båd på Christianshavn. Morten håber, at Ravn kan finde barndomskammeraten og afsløre ham som gerningsmanden til de forbrydelser, han mistænker ham for at have begået og få ham forhindret i at begå nye.
Efter et endnu et overfald, der ender med drab, indleder både politiet og Ravn jagten på gerningsmanden, som Morten i hvert fald nu er helt sikker på, er Kasper.
”Dybet” er meget barsk krimi, som rummer en del voldsomme beskrivelser af, hvad en sindssyg gerningsmand udsætter sine ofre for. Samtidig fortæller den på spændende og dramatisk vis, hvordan Ravn og Morten forsøger at finde Kasper og finde ud af, om det virkelig er ham, der er den skyldige. Det er ikke småting de byder sig selv og samtidig bliver udsat for.
Midt i al gruen og rædslerne er handlingen også fyldt med humor. Ikke mindst de herlige scener mellem Ravn og hans aldrende engelske bulldog, Møffe, som til Ravns store fortrydelse ikke er nem at holde på slankekur. Også scenerne med den meget kvindekære Eduardo, der altid forelsker sig, er humoristiske. Ligeledes er der er megen humor, når Ravn færdes sammen med vennerne i det fint beskrevne christianhavnske miljø.
Også de andre steder, hvor personerne færdes er godt beskrevet. Denne gang kommer Ravn endog til Klitmøller ved det yderste nordlige Vesterhav.
I ”Dybet” møder man mange forskellige typer mennesker og beskrivelserne af dem er meget levende.
Man kan sagtens forstå, hvad der har gjort de to 12-årige drenge til det, de er blevet til. Igen må man konstatere, at det miljø, et barn vokser op i, har overordentlig stor indflydelse på det, et barn udvikler sig til senere i livet.
Det er ikke ligefrem det bedste indtryk, man i bogen får af alt det, der kan foregå på institutioner, hvor unge mennesker – i bogen kriminelle – er anbragt, men det finder desværre også sted i virkelighedens verden i dag.
Også i ”Dybet” konfronteres Ravn med det meget triste og sørgelige faktum, at han for 4 år siden mistede sin kæreste Eva, som formentlig blev dræbt af en hjemmerøver.
Det er noget, som forståeligt nok stadig piner Ravn, og han håber fortsat, han kan finde gerningsmanden
”Dybet” er velskrevet og meget spændende og har alt det, der hører en god krimithriller til, og jeg glæder mig allerede nu til nummer 5 bog med Ravn.
Dog minder jeg lige om her til sidst, at betegnelserne kriminalpolitiet og ordenspolitiet blev afskaffet ved politireformen i 2007.
ANMELDELSE AF BETINA NIELSEN:
Michael Katz Krefeld? Ja, der er nok ikke mange af os krimifolk, der ikke kender ham. Vi har lynhurtigt taget Ravn, Møffe, Eduardo og Victoria til vores hjerter og nyder at følge dem.
“Dybet” er 4. bog i serien, og den er lige så spændende, grusom, gysende og helt uimodståelig, som de foregående. Jeg har dyb respekt for at Krefeld formår at opretholde et så højt niveau i alle sine Ravn bøger. Der er ikke en eneste af dem, der stikker en smule ud til den dårlige side. Alle fire er en ren gourmetoplevelse for krimisanserne.
Martha prisen er Katz Krefelds synlige bevis/anerkendelse på hans unikke evne til gang på gang, at levere varen, så den er fuldt fortjent.
Jeg kan ikke andet end at skyde 5 store krimihjerter efter “Dybet”.
ANNA-LUISA TANGGAARD ALONSOs anmeldelse;
Jeg er helt enig med mine to anmelder kolleger, og forstår til fulde at det i år var Michael Katz Krefeld der skulle løbe med Martha prisen.
Ravn har igen rollen som den lidt skæve personlighed der efter en fortid i politistyrken nu erhverver sig som privatdetektiv. Ravn har en evne til altid at befinde sig midt i orkanens øje, og i Dybet må man sige at dette gælder i særdeleshed.
Ravn involveres i opklaringen af nogle i særhed bestialske mord på unge piger – mord der til en vis grad har træk der kan få særligt indviede til at tænke på fortidens ugerninger.
Dette gør en ung mand – Dan Lassen – han kontakter ligeledes Ravn i håb om at de to sammen kan standse den psykopat der er på spil.
Læs den – den er intet mindre end fantastisk!
Anmeldelse af Tine Færch:
Skræmmende, spændende, uhyggelig, fascinerende, blodig, ond, bestialsk, tankevækkende, sørgelig… alle ord, som kan beskrive Michael Katz Krefelds ”Dybet”.
Bogen er 4. del i serien om eksbetjenten Ravn, som nu har slået sig ned som privatdetektiv. Han forsørger sig primært ved, at afdække andre menneskers utroskab. Somme tider, dukker der heldigvis langt mere interessante sager op. I Dybet, bliver Ravn kontaktet af en tidligere barnemorder – en som ikke bare har dræbt, men også på det groveste mishandlet en lille treårig pige. Manden opsøger Ravn, for at få hjælp til at finde sin medsammensvorne fra dengang. Han mener at makkeren er ude på et større dræbertogt. Ravn er selvklart ikke meget for at hjælpe ham, men noget tyder på, at manden taler sandt. Eller gør han?
Jagten på en dræber sætter ind, men hele tiden, havde jeg fornemmelsen af, at der lå noget mere bag. At manden ikke havde rent mel i posen. Jeg sad med en konstant fornemmelse af, at Ravn blev snydt. Om han bliver det eller om det var ren fornemmelse plantet af en dygtig forfatter, vil jeg ikke fortælle jer. Der imod, vil jeg gerne fortælle, at denne bog er i absolut topklasse og er spændende fra start til slut.
Har du læst de forrige bøger i serien, så ved du også, at Ravn plejer at være en drukkenbolt, som sørger over tabet af sin kone, Eva. I Dybet, har han fået styr på sit alkoholproblem og det klæder ham, synes jeg. Det gør også fortællingen mere autentisk. Til at begynde med, har Ravn lagt drabet på Eva på hylden og lader det ikke længere fylde så meget. Der bliver dog åbnet en lille dør, så den sag kommer vi givetvis til at høre mere til, i kommende bøger.
Bogen fortjener fem store krimihjerter. Den kan sagtens læses selvstændigt, men jeg vil anbefale, at man tager serien fra en ende af, for at få den fulde forståelse.
Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker
