Fra bogens bagside:
Den midaldrende bankfuldmægtig Lennart Bygholm Nielsen får vendt op og ned på sin ensformige hverdag, da han beslutter sig for at leje et værelse ud. For mødet med den nye logerende, 24-årige Natasja fra Ukraine, bliver et indblik i et univers, han ikke før har kendt.
Men den nye hverdag får en brat ende, da kriminalpolitiet en dag ringer på døren. Natasja er forsvundet. Man frygter, hun er død. Og hvem er mere oplagt til at stå bag end hendes midaldrende, lidt kiksede mandlige udlejer.
Lennart spræller i nettet. Men jo mere han spræller, jo værre bliver det. For hvad er det, han ikke kan huske? Hvad er det, han skjuler fra sin nylige fugletur til Sverige? Og hvad var egentlig forholdet mellem Lennart og hans lejer?
Min anmeldelse:
Lige siden jeg læste forfatterens 2. bog “Kettys blues” har jeg været fascineret af Eddie Thomas Petersens alt for korte forfatterskab. Dette er kun hans 4. roman siden 2002, men han er også kreativ som instruktør og manuskriptforfatter til fjernsyn og film. Netop dise aktiviteter har helt klart påvirket hans forfatterskab. Der er et sikkert greb om beskrivelserne af personer og miljøer, og der er lige så meget styr på udvikling og forløb af bogens handling.
Det gør læsningen til en litterær fornøjelse, når der er styr på det grundlæggende, og når en bog desuden er meget velskrevet som denne. Den koncentrerede og stramme skrivestil har også resulteret i en tyndere bog. Det er ikke nemmere at læse en tyndere bog, især ikke når indholdet er skåret så tæt, som det er her, men der udgives efter min mening alt for mange for tykke bøger.
Der er således mindre slinger i valsen i denne herlige romans form og indhold, end der er i hovedpersonens liv. Ligesom i bl.a. “Kettys blues” er den centrale person en lidt kikset enspænder, der hvirvles ind i risikofyldte begivenheder, hvor flere interessante personer spiller forskellige og afgørende roller.
Lennart Bygholm Nielsens hemmeligheder afsløres skridt for skridt, og hele tiden sker der en overraskende udvikling af, hvor bogens handling fører læserne (og Lennart) hen. Igen vil det være forkert at afsløre for meget i en anmeldelse, så jeg skriver ikke mere om bogens handling, men jeg håber, denne omtale vil øge interessen for bogen!
Det bliver dramafyldt, der sker mord og andre forbrydelser, politiet er på banen, men det er ikke en rendyrket krimi, selv om krimilæsere med lyst til en lidt anderledes bog med krimielementer vil have stor fornøjelse med læsningen. Derfor får den 4 krimihjerter.
Det er underligt sådan at skulle rubricere romaner i kasser og kategorier, når en forfatter ikke selv skriver på den måde. Jeg mangler hylderne til bøger, der bare er GODE HISTORIER. “Værelse til leje” ville helt sikkert finde sin helt rette plads der, men andre etiketter, der også kunne sættes på romanen er: psykologisk roman eller samtidsroman, men “en god bog” er en ret præcis karakteristik.
Eddie Thomas Petersen
Værelse til leje
People’s Press, 2017
(291 sider)
Per Drustrup Larsen – Drustrups Bogblog