Ellen Holm Sæson 1 Løsladt af Nicolet Steemers

Ellen er en noget anderledes krimi. Hovedpersonen er lige blevet løsladt fra fængslet efter en dom for drab. Inden Ellen kan komme ud i friheden skal hun vælge ét kursusforløb fra en liste. Det eneste, hun synes lyder interessant er et kursusforløb som privatdetektiv.

Så er scenen ligesom lagt. Præmissen for historien synes jeg er ret sjov. Der er ligesom lagt op til at det skal gå galt eller i hvertfald at der er nogle udfordringer som skal løses.

Ellens bror har skaffet Ellen en lejlighed, ikke noget prangende – men beboeligt. Ellen skal starte som park-medhjælper. Hun skal arbejde sammen med en anden som hurtigt finder ud af at der ikke er nogen botaniker gået tabt i Ellen.

Herefter tager handlingen hurtigt fart. Så nu vil jeg ikke afsløre for meget.

Historien er udgivet som en Storytel Originals. Konceptet med de 10 afsnit fungerer rigtig godt. Kommer der en sæson 2 om Ellen så er jeg helt sikkert klar.

Der er plads til forbedring af Ellens evner som privat detektiv. Alt andet ville nu også have været mærkeligt. Ellen har en baggrund som lærer, så der er ikke umiddelbart nogen efterforskerevner hun kan falde tilbage på.

Historien er fortalt i et let og flydende sprog. Den hænger fint sammen. Plotmæssigt er det ikke det store forkromede, men det lægger præmissen ligesom heller ikke op til.

Krimien hører hverken til den bloddryppende, uhyggelige tåkrummende eller psykologiske af slagsen. Den er helt sin egen, men jeg var fint underholdt hele vejen.

Jeg giver den 3 store hjerter, fordi at den var anderledes og virkelig skiller sig ud fra mængden. Men også fordi at præmissen for hele historien er godt tænkt. Det var derfor en dejlig læseoplevelse.

Tre krimihjerter

Comments