En femte årstid af Torkil Damhaug

I 1978 omkommer en medarbejder på en tagpapfabrik midt under VM-finalen mellem Argentina og Holland. Der lægges låg på, men fortielserne og løgnene kommer op til overfladen knap fyrre år senere, hvor børn og børnebørn af de involverede trækkes ind i dramatiske begivenheder.

Ann, Victor, Helene, Nicolai. Fire unge, fire venner. De afprøver ting og går over grænser. En af de ting, de ikke burde have gjort, er at lukke en klassekammerat inde i kælderen på den nedlagte fabrik nede ved elven, dér hvor der engang skete en grusom ulykke. Kort tid efter forsvinder en af de unge kvinder.

EN FEMTE ÅRSTID er en psykologisk thriller, hvor vi møder mennesker, der bliver drevet mod noget skæbnesvanger af kræfter, de ikke forstår. Vi møder en far, der vil gøre alt for at finde sin datter, og vi møder nogle af ondskabens ansigter.

 

Den femte årstid er med sine 587sider lidt af en moppedreng, og jeg skal være ærlig at indrømme at jeg gik i gang med bogen med en vis portion skepsis ift sideantallet – min skepsis blev dog gjort til skamme.

Torkil Damhaug får med sin fortællemåde fanget dig ind i sit tankespind, hvor du især kommer helt tæt på Ann, en af de fire unge, der med en uigennemtænkt handling får sat en hel række af følgevirkninger igang. Lidt som et spil Domino, hvor effekten ikke er til at standse igen når man har puffet til den første brik.

Anna lever et ellers stille liv i en lille norsk by, hvor hun bor alene med sin mor, der er ødelagt af skilsmissen med Anns far, som var hendes livs kærlighed. Anns far er karriereminded politimand godt på vej op ad karrierestigen, og med ny kone og to sønner i dette nye ægteskab er der ikke så meget tid til Ann.

Ann og hendes bedste veninde Helene ser meget op til rigmandssønnen og roden. Victor og Nicolai – og sammen mødes de fire venner sent om aftenen på den nedlagte fabrik, hvor det siges at man stadig kan hære rædselsskrig fra den omkomne medarbejder.

En sen aften dukker en ikke særlig vellidt klassekammerat til pigerne op på fabrikken – og herfra går alting galt.

Trods sin størrelse holder bogen spændingen hele vejen igennem. Det psykologiske spil er gennemtænkt og velovervejet, og du gennemskuer ikke hele plottet før sidste side er vendt.

En hårrejsende mursten af en krimi som i den grad bør læses!

fire krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments