“Et bjerg af løgne” af Steffen Jacobsen

Peoples’Press 2015 – 387 sider

På en feltstation i Vestgrønland har Peter Holm – chefgeolog i Nobel Oil – netop analyseret de sidste prøveboringer til det, der ser ud til at blive verdenshistoriens største olieeventyr. Alle er begejstrede, ikke mindst den kinesiske udviklingsbank, som er med til at finansiere projektet.
Men dagen efter hjemkomsten til København og mødet med Nobel Oils magtfulde bestyrelsesformand findes Peter Holm brutalt dræbt. Alle spor peger i retning af en rabiat miljøorganisation, men den formodede gerningsmand er som sunket i jorden. Væk er også en usb-nøgle med de dybt fortrolige analyser af prøveboringerne.
Mens vicepolitiinspektør Lene Jensen efterforsker drabet, hyrer Nobel Oil den eksklusive privatdetektiv Michael Sander til at finde usb-nøglen. De to enspændere er gamle bekendte og kommer til at gå i vejen for hinanden i en sag, hvor enorme økonomiske og politiske interesser er på spil, ingen fortæller dem hele sandheden, og de kloge narrer de mindre kloge.

Anmeldelse
Når en bog på forsiden bærer betegnelsen ”spændingsroman”, må man gå ud fra, at den lever op hertil. Og det gør ”Et bjerg af løgne” i høj grad.
Hovedpersonerne, vicepolitiinspektør Lene Jensen og den eksklusive privatdetektiv Michael Sander kender vi fra Steffen Jacobsens to foregående bøger, ”Trofæ” og ”Gengældelsen”. På det menneskelige plan er begge personer fint og troværdigt beskrevet, men man må konstatere, at de begge har nogle nok ikke helt realistiske egenskaber, når der er actionscener i bogen.
Lene Jensen ligner sig selv mest fra de foregående bøger. Michael Sander har fået nogle alvorlige familiære problemer, som påvirker ham meget. Han lider under en hård skilsmisse, og så har han påtaget sig at tage sig af en selvmordstruet søster, men den dygtige privatdetektiv er han stadig.
Bogens øvrige personer er for så vidt også troværdige, men ”skurkene” i bogen er noget klicheagtige. Kort og godt nogle ualmindeligt væmmelige og modbydelige typer om hvem, der intet godt er at sige.
Temaet i bogen er det aktuelle om udvinding af råstofferne i Grønland, og hvad det kan føre med sig af problemer. Og problemer er der mange af i bogen. Det være sig lige fra politiske problemer til rent politimæssige problemer med opklaring af særdeles spektakulære forbrydelser. Ja, og så er der også de mere menneskelige problemer.
Der er i sandhed ikke sparet på gruen i beskrivelserne af drab, vold og obduktioner i bogen, og uanset om man kan lide det eller ej, så er det med til at beskrive, hvor forfærdelig forbrydelser sommetider kan udarte sig. Desværre tror jeg ikke, at der her er tale om ret meget forfatterfantasi.
Man kommer også rundt i mange forskellige miljøer som velhavermiljøet, det mere almindelige miljø, hospitalsmiljøet, ”baggårdsmiljøet” m.m.
Hvad angår det rent politimæssige i bogen, så er det ikke helt realistisk. Der er for meget ensom ulv over politikvinden Lene Jensen. I virkelighedens verden ville der være langt flere politifolk inde over efterforskningsdelen i bogen.
Når der er tale om en decideret spændingsroman af denne type, synes jeg ikke, det gør noget, der er visse usandsynligheder med i bogen, og det gør heller ikke noget, at der opstår lidt trivi-agtigt romantik.
En god, gedigen spændingsroman.

Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?