”Glasvinge” af Katrine Engberg

Glasvinge er anmeldt af både Jan Findal, Anne Marie Jensen og Tine Færch. Læs anmeldelserne herunder:

Forlagets beskrivelse

Lørdag den 14. oktober. Rigshospitalets Hjertemedicinske Afdeling. Sygeplejersken fylder engangssprøjten med en overdosis af hjertemedicinen Ajmelin og injicerer det i en ældre, besværlig mandlig patient.

Mandag seks dage tidligere. Et avisbud finder liget af en nøgen kvinde i Caritasbrønden, Københavns ældste springvand på Gammeltorv i København. Hun har snitsår på håndleddene og i lysken. Hvorfor skulle kvinden dø en så lidelsesfuld død?

Politiassistent Jeppe Kørner bliver sat på sagen uden sin vanlige makker. Anette Werner er nemlig på barsel. Eller det vil sige … ikke helt.

Efterforskningen fører dem ind i sundhedssystemet, blandt patienter og behandlere, mennesker med enorm empati, sensible sjæle og store ambitioner.

Imens burde Esther de Laurenti, som vi også kender fra Katrine Engbergs foregående bøger være i færd med at skrive sin roman, men hun lider af tungsind og skriveblokering. Det bliver ikke bedre af, at hendes ven og bofælle, Gregers, bliver indlagt på Riget. Skal han dø?

Da ugen er omme, og datoen viser lørdag den 14. oktober, falder brikkerne i en tragisk og kompliceret sag på plads i en hæsblæsende finale. Og det hele ender ikke godt.

Glasvinge er 3. bind i Kørner/Werner-serien med samme persongalleri som i ”Krokodillevogteren” og ”Blodmåne”, men kan læses enkeltstående og har et selvstændigt plot.

Anmeldelse

Katrine Engberg har med ”Glasvinge” skrevet en fremragende krimi. Foruden en meget spændende krimiintrige giver bogen også en barsk beskrivelse af de forhold, som samfundet i nogen tilfælde udsætter mennesker med alvorlige psykiske lidelser for.

Man hører om den tilværelse nogle af disse mennesker kan have, når de er anbragt dels i offentligt regi på psykiatriske hospitalsafdelinger og dels på private opholdssteder. Ligeledes beskrives, hvad der kan ske, når patienterne igen kommer ud i det pulserende liv, uden der bliver fulgt godt nok op på deres nye tilværelse.

Interessant er i den forbindelse også, at forholdene beskrives både direkte og indirekte fra forskellige synsvinkler.

Umiddelbart kan man måske nok synes, det virker noget usandsynligt, at en drabsmand anbringer drabsofre – der kommer flere – i et springvand, men forklaringen på hvorfor, mener jeg bestemt holder.

I ”Blodmåne” havde Katrine Engberg en noget spektakulær drabsmetode. Det har hun sandelig også i denne bog. Når man kommer hertil i læsningen, synes jeg, man skal google lidt.

Man kommer rundt i mange forskellige og interessante miljøer i bogen, blandt andet et under banearealet i selve København, men også et på Refshaleøen, ”Fredens havn”, som er lidt af en pendant til Christiania.

Politimiljøet er også fint og realistisk beskrevet. Det samme gælder selve politiarbejdet. Dejligt når en forfatter gør sig umage med at beskrive efterforskningen korrekt.

Bogens personer fremstår meget tydeligt. Nogle får man straks sympati for og andre det absolut modsatte. Det er også godt, når man som læser ind imellem kan tage fejl i den opfattelse, man havde, da man stødte på vedkommende første gang.

Politiassistent Jeppe Kørner, som leder efterforskningen af drabene er en dygtig efterforsker, men også et mennesker af kød og blod. Han har ind imellem nogle spekulationer, når det drejer sig om hans begyndende kæresteforhold til kollegaen Sara Saidani. Også forholdet til sin mor giver anledning til spekulationer.

Jeppe Kørners sædvanlig makker Anette Werner er på barselsorlov, hvilket just ikke giver hende den glæde, hun burde have, som mor til sit første barn. Hun keder sig og savner sit politiarbejde, så i smug begynder hun at efterforske drabssagerne på egen hånd. Det skulle hun måske af forskellige årsager ikke lige have begyndt på.

Interessante er også de personer, som på den ene eller anden måde har tilknytning til sundhedssystemet – det være sig både institutionspersonale og patienter.

Krimiintrigens afslutning var dejlig overraskende. I overført betydning passer beskrivelsen af gerningsmanden godt på sommerfuglen glasvinge: ”Glasvingen er skrøbelig og flygtig, næsten gennemsigtig. Men kun tilsyneladende. Glasvingens larver oplagrer gift fra natjasminplanten i deres kroppe, så de bliver dødelige for deres fjender”. Det røber jeg intet ved at skrive.

Jeg synes virkelig godt om bogen og mener at vide, at Katrine Engbergs tanker om en ny krimi er begyndt at sværme som små sommerfugle – måske endda glasvinger, når man ved, hvad hendes bøger plejer at indeholde – i hendes hoved. Resultatet glæder jeg mig utrolig meget til at læse.

Fem krimihjerter

People’sPress 2018 – 354 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Anne Maries anmeldelse: Wauw – jeg er næsten mundlam, og der skal noget til. Katrine Engberg har gjort det igen – for 3. gang. Skrevet en formidabel krimi hvor personerne endnu engang er godt beskrevet og vi følger dem på livets svære vej.

De fleste anmeldere i Danmark er enig med mig, eller jeg er enig med dem. Forfatterinden Engberg er en virkelig begavet skribent, som forstår at fortælle en historie, hvor plottet og sidehistorierne fletter sig flydende ind i hinanden og overgangene føles derfor naturlige og i mangel af et dansk udtryk – “effortless”.

Jeg kvitterer ligesom min kollega, Jan med fem store hjerter. De er velfortjente og jeg vil varmt anbefale alle krimilæsere at få fat i Katrines tre bøger “Krokodillevogteren”, “Blodmåne” og “Glasvinge” – de er alle søvnløse nætter værd!

Fem krimihjerter

Tine Færchs anmeldelse:

Den her bog, er simpelthen bare lækker fra inderst til yderst. Den er flot udenpå med flotte farver og sjove detaljer i trykket, som får det til at se ud, som om der virkelig er vand på omslaget. Når man tager omslaget af den – det gør jeg altid når jeg læser bøger med smudsomslag – så er den også pæn indeni. Helt rød, med en fin sølvsommerfugl og sølvskrift på ryggen. Allerede dér, lover det jo godt og forventningerne skrues en anelse i vejret. Så gik jeg i gang med at læse, og sørme om ikke også den er lækker indeni. Jeg er vild med sproget den er skrevet i. Så dagligdags og lige til. Talesprog vel nærmest. Krydret med små udtryk og vitser fra betjentene, som flere gange fik mig til at grine.

Glasvinge, som i øvrigt er en sommerfugl med gennemsigtige vinger, og som blev introduceret for forfatteren, af hendes 8-årige søn, er Katrine Engbergs 3. bog og samtidig også 3. del af serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. Sidstnævnte er på barsel med sin nyfødte datter, men hun har svært ved at fordybe sig i baby og lortebleer, så hun får stukket snuden i sagen alligevel. Et kvindelig findes i et af de mange københavnske springvand. Liget har identiske snit på håndled og lysken og har været bundet fast imens hun er forblødt.

Da endnu et lig findes, tegner der sig et omrids af et motiv. Sporene peger i retning af et nu lukket behandlingshjem, for unge psykisk syge. Der skete flere grumme ting på stedet da det stadig var åbent, så spørgsmålet er, om mordene er hævn og i så fald hvem der hævner hvem.

Jeg synes det her er en virkelig god bog. Den indeholder en smule kærlighed, men ikke så meget, at det på nogen måde kommer til at fylde og blive irriterende. Den indeholder en lille snert af livsfilosofi, men på den gode måde, der lige kort, satte mine tanker i gang og bevægede mig. Den indeholder humor, men den indeholder mest af alt, en virkelig god og rørende historie. En mordgåde, som tillader at vi som læsere, får gang i hjernecellerne, for at forsøge at regne ud, hvem der er skurken. Jeg troede flere gange, at jeg havde luret den, men det havde jeg så slet ikke. Der er tilsat en god portion spænding af den slags, som får det til at risle koldt ned ad ryggen, fordi man som læser fornemmer, at nu sker der (måske) noget. Efter min smag, er der stadig plads til mere ondskab, grusomhed og uhygge, og plads til flere blodige detaljer, men lige i den her fortælling, er det egentlig slet ikke ondskab der er på spil.

Glasvinge, er en af den slags bøger, som gjorde mig glad imens jeg læste. Ja, det lyder fjollet når vi snakker krimi og grusomhed, men sproget var så lækkert og humoren var perfekt doseret. Jeg kunne ikke få den læst hurtigt nok, fordi jeg ville vide hvad der skete, og samtidig blev jeg ærgerlig da sidste side var vendt.

Fremragende bog af en flyvende forfatter. Jeg er sikker på, at hun er støt og roligt på vej mod de øverste stjerner på den danske krimihimmel.

5 store krimihjerter fra mig til Glasvinge!

Fem krimihjerter

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker

Har du læst den? Hvad synes du?

Comments