Forlagets beskrivelse af Hævnens ansigt: Torben Poulsen befinder sig på et lavpunkt i sit liv. Hans kærlighedsliv er ikke-eksisterende, og arbejdet som privatdetektiv, med speciale i utroskabssager, hænger ham ud af halsen. Men en drabssag vender op og ned på hans trivielle liv.
Hans gamle, velhavende gymnasiekammerat Per er fundet myrdet, og hans utro kone Liselotte er politiets eneste spor og mistænkte.
Liselotte hyrer Torben til at finde morderen, men hun aner, at de er oppe imod en uberegnelig og brutal modstander og kræver derfor, at Torben lærer kampsport. Det redder liv!
Torben får sin smukke dansk-italienske veninde, Gianna, med som samarbejdspartner. Hun er en dreven bruger af digitale medier og har kontakt til hackeren Skyggen.
De må grave i Torbens og Pers fælles fortid for at finde motiverne til drabene – og afsløre morderens ansigt.
Forlagets beskrivelse af Når drømme dræber: En tidlig morgen falder Daniel ud ad vinduet fra femte sal – fuld af drømme om sit nye liv. Politiet arkiverer sagen som en dødsulykke. Daniels mor, Patricia, er overbevist om, at der ligger andet bag og hyrer Detektivbureauet G&T.
Privatdetektiven Torben Poulsen og hans dansk-italienske veninde, Gianna, har etableret et firma, hvor hackeren Skyggen giver en hånd med i kulissen.
Daniel er ikke den eneste, som er død på uforklarlig vis. En dødsbrand og et hjertestop i Skanderborg vækker Torbens og Giannas interesse. Kan et luksuriøst konferencehotel, med en fabelagtig udsigt, være omdrejningspunktet?
Torben og Gianna må handle hurtigt, hvis drømmene, om penge og et nyt liv, ikke skal kræve flere ofre.
Anmeldelse: Henrik Fiig er for mig et nyt bekendtskab. Han er uddannet skuespiller og Hævnens ansigt & Når drømme dræber er hans debutromaner. De er udkommet samtidig, hvilket er en lidt sjov ting.
I Hævnens ansigt møder vi Torben, en mand i sin bedste alder skulle man mene, men nej – han føler sig ikke i topform og hans job keder ham. Han er detektiv og tjener penge ved at opklare utroskabssager og det er ikke det sjoveste. Han keder sig og føler livet har spillet ham et puds. Vi møder altså den helt klassiske anti-helt fra starten, vores egen privatdetektiv som er lidt træt af det hele og trænger til at blive rusket godt op i for at komme i omdrejninger igen. Torbens barndomsven, Per bliver dræbt, og Pers kone, Liselotte er den mistænkte, da hun er Per utro. Dermed er plottet sat og Torben prøver at finde hoved og hale i hele historien og det tvinger ham til at se sig selv i øjnene og det er svært.
Som udgangspunkt er det en ok debut, men personskildringen og plottet er ikke så naturligt og flydende som man kunne ønske. Fiig gør en indsats for at vi kan lære Torben og hans veninde, Gianna at kende, men det er lidt “hakkende” engang imellem. Samtaler personerne imellem er også nogle gange lidt kunstige, fx sluttes en del samtaler med “spurgte hun” eller “spurgte han”. Det er ikke nødvendigt med denne forklaring, da en god dialog netop udmærker sig ved at man i samtalen kan “læse” sig til, hvem der er hvem.
Jeg synes netop sproget og detaljerne bliver bedre i efterfølgeren Når drømme dræber, men der er plads til forbedring. Jeg er dog glad for at lære Gianna bedre og kende, samt Torben som rummer mange muligheder for udvikling. Det gør alle personerne, så jeg ser frem til nyt fra Henrik Fiigs side.
Hævnens ansigt 
Når drømme dræber 
