“I lige linje”, er både anmeldt af Jan Findal og Tine Færch. Se begge anmeldelser herunder:

Politikens forlag 2016 – 448 sider

Forlagets beskrivelse

En midaldrende motionscyklist bliver fundet død i en park. Han er styrtet ned i et hul ved et vejarbejde og har brækket halsen. Et tragisk, men hændeligt uheld, mener Christianssund Politi, indtil mandens bedste ven få måneder senere også dør – og denne gang er der tydeligvis tale om mord. Hænger de to dødsfald sammen? Og hvordan? Privatdetektiven Dan Sommerdahl er i første omgang ikke helt så ivrig for at deltage i efterforskningen, som han plejer. Han er nemlig i fuld gang med at løse sin helt egen gåde: Han vil finde sin far. En mand, han aldrig har mødt, og som han ikke engang kender navnet på. Eftersøgningen fører ham på sporet af løsningen af de to mord. Og så tager tingene pludselig fart.

Anna Grues ”I lige linje” et eksempel på en dansk krimi, der bygger på den engelske krimitradition med en privatdetektiv, der på omtrent lige fod og i samarbejde med politiet, efterforsker en forbrydelse.

Privatdetektiven er Dan Sommerdahl, som læsere af Anna Grues bøger kender fra seks tidligere krimier fra hendes hånd.

Denne gang befinder Dan Sommerdahl sig i en midtvejskrise, og den kriseramte Dan beskrives glimrende og troværdigt. Gode personbeskrivelser gør sig gældende for samtlige personer i bogen.

Også de forskelligartede miljøbeskrivelser beskrives godt.

Anna Grue lægger stor vægt på at beskrive almindelige mennesker med almindeligt arbejde fra helt almindelige danske miljøer. Dog er der også plads til beskrivelser af den engelske by, Oxford. Forfatterens store forkærlighed for det engelske fornægter sig ikke.

Naturligvis spiller krimiintrigen en stor rolle i bogen, men det gør i høj grad også den handling, der bl.a. fortæller om og udspiller sig omkring det store arbejde danske sosu-assistenter udfører.

Ligeledes fører Anna Grue også læseren ind på det, der sker, når midaldrende personers gamle forældre – tvunget af omstændighederne – må på plejehjem.

Krimiintrigen i bogen er realistisk, og forklaringen på, hvorfor mordene er blevet begået, holder også. Efterforskningen følger forskellige spor og diverse motiver diskuteres.

Et væsentligt tema i bogen er at finde den far, der altid har været ikke eksisterende.

Nøgenfotos på nettet og muslimske pigers ageren er andre temaer i bogen.

Politiefterforskningen i bogen er i sin grundsubstans realistisk, men når politiet inddrager Dan Sommerdahl i efterforskningen, hører det realistiske op. At det slet ikke forholder sig sådan i virkeligheden, er Anna Grue helt bevidst om.

Også i lighed med den engelske krimitradition foregår handlingen i en fiktiv by, Christianssund findes ikke på det danske landkort.

Jeg synes generelt rigtig godt om bogen. Det tiltaler mig, at det er almindelige mennesker, der udgør bogens persongalleri, og at de problemer, der beskrives i bogen, er almenmenneskelige.

Til gengæld er jeg meget skeptisk, når en privatdetektiv er så meget inde over efterforskningen, som det er tilfældet i ”I lige linje”; men selvfølgelig er det den frihed, som forfattere forbeholder sig ret til at have, når de ”digter”. Jeg synes også, at der er et sted i bogens handling, hvor ”enderne når lidt for godt sammen”, og at et handlingselement et andet sted ”er lidt for meget af det gode”.

Men absolut en bog, der er værd at læse.

Se også min egen hjemmeside :HER

Tines anmeldelse:

Der er noget helt specielt over Anna Grues skaldede detektiv, Dan Sommerdahl. Efter 7 bøger i hans univers, synes jeg, at være kommet til at kende både ham og resten af omgangskredsen af venner, politifolk, ekskone og børn, ganske godt.

Jeg kan virkelig godt lide Dan. Jeg synes han er en fornøjelse at følge, men jeg kan også virkelig godt lide en god krimi og det synes jeg ikke jeg fik da jeg læste I lige linje. Anna Grue skriver i et dagligdags sprog og om et dagligdags miljø, men denne gang, gik der også dagligdags i krimidelen. I hvert fald for mig.

Handling:

I den lille fiktive by, Christianssund, findes en cykelrytter død efter at være kørt af vejen og ned i et hul. Manden er rytter gennem mange år og alle undrer sig over, hvordan det lykkedes ham, at overse afspærringerne på vejen. Intet tyder på en forbrydelse, så sagen henlægges som ulykke. Ikke lang tid efter, findes en anden mand dræbt. En som også kan kædes til byens cykelklub. Dan får mistanke om, at det hele på en eller anden måde hænger sammen, så han går i gang med at snuse rundt. Dan kommer langt omkring – faktisk hele vejen til Oxford, hvor han både skal finde en forsvunden pige og sin egen far.

Følelserne fylder en del i denne bog. Noget tyder på, at Dan igen er på vej ud i noget stress eller depression. Han er småsur, han kan ikke sove om natten og samtidig er hans mor ramt af en blodprop, har mistet evnen til at tale. Han spekulerer på, hvad han har opnået i livet, om det er godt nok og på hvorfor han er endt alene på randen til ensomhed. Derudover, følger vi også et par SOSU-assistenter, som begge arbejder på det plejecenter, som Dans mor nu bor på. Begge kvinder har også en masse følelser i spil.

Mine tanker:

Når jeg går i gang med en Anna Grue-krimi, så ved jeg godt, at der er dømt hyggelæsning og jeg forventer ikke dybe plots, masser af blod, gru og uhygge. Hendes bøger plejer dog alligevel at indeholde lidt mere mordgåde og spænding end denne. Det blev altså for tyndt for mig. Jeg tog mig selv i at blive irriteret over måden hvorpå Dan og Christianssund politi, hele tiden arbejder parallelt. Vi får mange af tingene to gange. De opdager de samme ting på næsten samme tidspunkt og hvis Dan opdager noget først, holder han det til at starte med, for sig selv. Jeg lod mig irritere over at vennen Flemming, som også er kriminalbetjent i byens politi, uden videre plaprer ud om fortrolige oplysninger omkring mordet, til både Dan og ekskonen Marianne og over hvordan Dan ser det som en selvfølge, at Flemming holder ham opdateret om hændelser, anholdelser osv. Det bliver simpelthen en smule for urealistisk, ligesom der også er lidt for mange tilfældige sammenfald.

I lige linje, blev en meget blandet læseoplevelse for mig, fordi jeg på den ene side kedede mig med handlingen og på den anden side hyggede mig i selskab med Sommerdahl-universet. Nu er det dog, det uhyggelige og uforudsigelige, der trækker mest i mig, så derfor lander jeg på to krimihjerter denne gang.

Tine – Team Krimifan og Frk. Tines krimitanker