“Intet” af Catherine Ryan Howard

Forlagets beskrivelse:

Bare 12 år gammel er Eve Black den eneste overlevende i sin familie efter et overfald begået af den berygtede voldsmand “Intetmanden”. Nu er hun voksen og besat af at finde den mand, der ødelagde hendes liv. 

Jim Doyle, der er sikkerhedsvagt i et supermarked, er gået i gang med at læse bogen “Intetmanden”. Eve har skrevet den som en sand beretning og erindringsbog over den efterforskning, som blev ført for at finde den mand, der dræbte hele hendes familie. Side for side vokser hans vrede. Jim er nemlig ikke bare interesseret i at læse om “Intetmanden”. Han er “Intetmanden”.

Jim opdager hurtigt, hvor faretruende tæt Eve er på at finde frem til sandheden. Han indser, at hun ikke giver op, før hun har fundet ham. Han har intet andet valg, end at stoppe hende, inden hun finder ham. 

Betina Nielsens anmeldelse:

En intet mindre end fremragende krimi, med et genialt plot, som vil overraske selv den mest garvede og kræsne krimilæser.

INTET er, som man forestiller sig.

Eve, der er eneste overlevende i familien, efter et møde med Intetmanden, beslutter sig for, at hun vil finde og fange “Intetmanden.” Han har fået lov til at dominere hele hendes ungdomsliv, og nu hvor hun er voksen, beslutter hun sig til at tage kampen op mod ham. Hun udgiver en erindringsbog, hvor hun fortæller om sit møde med “Intetmanden” og beskriver den efterforskning, der fulgte i hans kølvand. Kun med det formål at få ham lokket ud af sit skjul.

Jim er “Intetmanden,” og det er vi som læser bekendte med fra starten. Det gør ikke noget dårligt for læseoplevelsen, da det er spændende at følge Jims reaktion på Eves bog. Efterhånden som Jim læser om egne forskruede handlinger, jo nærmere kommer vi det uundgåelige. Jim er nødt til at konfrontere Eve endnu engang.

Bogen har noget helt særligt at byde på og den ping-pong der er gennem hele bogen mellem fortid-nutid og Jim-Eve fungerer rigtigt godt. 

Narrer den kloge den mindre kloge eller? Ja, det må du selv finde ud af, ved at læse bogen.

Fem krimihjerter

 

Har du læst den? Hvad synes du?