Jørn Lier Horst og Thomas Enger: Røgslør

Endnu en spændende og velskrevet historie fra det norske makkerpar. Denne gang er det om baggrunden for en lille piges forsvinding, om stærke følelser som sorg og hævn, om retfærdighed, om terrormidlers anvendelse til at opnå sine mål og samtidig om relationerne mellem de to hovedpersoner på lovens side.

__________________

Jeg læste og anmeldte med fornøjelse det norske forfatterpars første fælles bog “Nulpunkt” –   , hvor makkerparret Emma Ramm og Alexander Blix optræder sammen i en historie, hvor emnet var folks behov for at blive kendt for enhver pris. Læs anmeldelsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=79

Jeg skrev bl.a. “en bog, der ikke glemmes lige med det samme, både fordi den er velskrevet og spændende, men også fordi emnet er ret relevant og aktuelt.”

Denne nye bog er lige så spændende og velskrevet. Emnerne denne gang er flere, og bogens handling er om baggrunden for en lille piges forsvinding, om stærke følelser som sorg og hævn, om retfærdighed, om terrormidlers anvendelse til at opnå sine mål og samtidig om relationerne mellem de to hovedpersoner på lovens side.

Nær en krimi er bedst, bliver læseren overrasket undervejs, idet det hele forløber sig på en måde, det ikke har været muligt at forudsige, samtidig med, at det hele virker fuldt logisk til sidst, fordi forfatteren ikke har snydt og har trukket usandsynlige kaniner op af hatten. Sådan er det med denne bog, der ender logisk og afklaret i forhold til begivenhederne undervejs. Og det er en intens historie, der fortælles i koncentreret form på forbilledligt få sider.

Handlingen foregår primært i Norge, men dele af den udspiller sig også i Danmark.

 

Fra bogens bagside:
Nytårsaften er tusindvis af mennesker er samlet på Rådhuspladsen i Oslo. Men da klokken slår 12, sætter en bombeeksplosion en stopper festlighederne.

Journalist Emma Ramm burde have befundet sig et helt andet sted, og hun ved endnu ikke, at hendes tilstedeværelse på Rådhuspladsen kommer til at koste hende dyrt. Hun er snart i fuld gang med at hjælpe politikommissær Alexander Blix, der er sprunget i det iskolde havnebassin for at redde en hårdt såret kvinde op af vandet.

Kvindens navn er velkendt for Blix: Ruth-Kristine Smeplass er mor til den to år gamle Patricia, der blev kidnappet for ti siden, og som aldrig er blevet fundet. Nu får sagen ny aktualitet for både Alexander Ramm og Emma Ramm. På hver deres måde forsøger de at finde vej gennem det røgslør, der er lagt ud for at skjule sandheden.

_______________

Jeg giver gerne bogen 8 fortjente point på min blogs krimispændingsskydeskive og 4 krimihjerter her: fire krimihjerter

Jørn Lier Horst og Thomas Enger
Røgslør
Modtryk, 2019
323 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PER DRUSTRUP LARSEN  –  DRUSTRUPS BOGBLOG

Har du læst den? Hvad synes du?